Da jeg voksede op, var Pixi bøgerne nogle, man kunne finde i ethvert familie-hjem. Jeg kan ikke sige med sikkerhed, hvad der gjorde dem så populære, men jeg er evigt taknemlig for at det var tilfældet. Jeg kan nemlig spore min læseglæde hele vejen tilbage til de første pixi bøger jeg fik fingrene i.
Det kan godt være nervepirrende for et barn, at skulle i gang med at læse. Det er første gang, at et barn er nødt til at sætte sig ned, og aktivt lære en form for kommunikation. Alt andet er sket mere eller mindre på autopilot ind til da. Når et barn bliver født, så kommunikerer de med skrig og skrål. Det er ikke noget et barn behøver at være bevidst om: det sker helt naturligt. Med tiden lærer barnet, at visse lyde virker bedre end andre, til at få dækket deres behov. Skriger de højt, så kommer forældrene rendende. Griner de, så smiler forældrene. Stille og roligt opbygges der altså en intuitiv forståelse for, hvordan man kommunikere igennem lyde og kropssprog.
Når barnet bliver lidt ældre, så begynder det helt naturligt at genkende mønstre i de ”lyde” som de voksne bruger, til at kommunikere med hinanden. Barnet begynder instinktivt at kopiere forældrene, og på et eller andet tidspunkt siger han eller hun sit første ord. Barnet lærer altså ligeså stille at tale, og bliver bedre og bedre til at kommunikere på den måde. Det er helt sikkert en læringsproces, og alle børn møder nogle udfordringer på deres vej. Men det er stadig noget der sker, uden at de eksplicit ”trænes”. Børn lærer at snakke ved at følge deres instinkter: læringsprocessen er intuitiv og naturlig.
Læsning er derimod noget, som er mere abstrakt. Det er en proces der kræver, at man sætter sig ned, og specifikt øver sig i det. Her har vi altså ikke nogen ”genvej” eller naturlig og intuitiv proces fra naturens side. Det er noget ét menneske lærer til et andet menneske. Det kan godt være utroligt grænseoverskridende, og det er ofte første gang, at et barn føler sig helt på bar bund.
Det er dog her, hvor de klassiske pixi bøger virkeligt gør en forskel. Det lille fysiske format gør dem langt mere attraktive og overskuelige for et barn, der først lige er begyndt at lære at læse. At bøgerne samtidig er fyldt med spændende illustrationer, og har en meget overskuelig mængde tekst, gør det direkte sjovt at øve sig. Jeg ser altså pixi bøger som den perfekte måde gradvist at opbygge lysten til at lære at læse.
Jeg blev derfor så utroligt lykkelig, da jeg opdagede, at Pixi bøgerne stadig er populære i dag. Det var ikke bare en dille fra min barndom: mange har set hvor effektive de er, og de har derfor holdt ved.
More from Livsstil
En guide til valg af det rigtige par badeshorts
Det er sommertid, hvilket betyder, at man skal på stranden eller i poolen. Men hvis du skal gøre det rigtigt, …
Oplev jordens vidundere på din rejse
Det er ingen hemmelighed, at der er utrolige steder at udforske rundt om i verden. Fra de snedækkede bjergtoppe i …
3 ting du ikke vidste om portvin
Portvin er en sød og krydret vin, der er lavet på Most (gærriis) fra Portugals vindruer. Portvin er en af de …