Artist of the week

#2 Julie Born Schwartz

f. 1981

www.juliebornschwartz.com

Julie Born Schwartz er ved at afslutte sin MA på Royal Academy Schools i London. Hun er uddannet fra Goldsmiths, University of London med en BA i Fine Art i 2011. Hendes værker er blevet vist på Glasgow Film Festival (UK) og Simon Bedwell’s The Hole (UK). Hun har tidligere udstillet på The Sunday Painter (UK), Projektraum Lotte (DE), Royal Academy Museum (UK), Art Rotterdam (NL), Kunstarkaden (DE), Tenderpixel (UK), Gl. Holtegaard Museum (DK), Henningsen Contemporary (DK) og Lauritz Kunsthal (DK).

02_Fly me to the moon

‘Fly me to the moon’, 2011

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Jeg er interesseret i forskellige videnskabelige tilgange og trosretninger samt primale menneskelige følelser og instinkter. 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

I stedet for specifikke personer er det mere perioder jeg går i dialog med. I mit seneste projekt Love has no reason var jeg interesseret i Barokperioden, især periodens dramatiske elementer og den ekstreme transformation af virkelighedsopfattelsen til at kunne rumme de stærke følelser.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Nogle gange sker processen automatisk, hvis jeg fx pludselig ikke må filme eller optage lyd et sted, så giver udfordringerne ofte en positiv drejning, da det tvinger mig til at prøve nye ting. Men hver gang jeg starter et nyt projekt, lader jeg intuitivt materialet guide mig, og jeg har ingen forudfattet ide om, hvordan det vil tage form. Jeg ved derfor aldrig, hvorledes det vil komme til at se ud før til allersidst i processen. Et eksempel er et projekt, I had an expectation that it would fade, der startede med en gibs-afstøbning af en arms anatomi. Jeg interviewede en forsker, som studerer i fantomsmerter, et fænomen hvor ens mistede legemsdel stadig føles som en del af kroppen. Jeg tog rundt i private hjem i forskellige dele af England og interviewede mennesker, som oplevede fantomsmerter. Projektets første del udmundede i en installation med tre projektioner af video-computer-genereret animationsfilm. 

01_Love has no reason

‘Love has no reason’, 2014

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?

I mit seneste projekt Love has no reason var jeg interesseret i lag og strukturer i historiefortælling. Jeg prøvede derfor for første gang at arbejde med videomaterialet som en collage, hvor jeg blandede forskellige billeder og lydoptagelser sammen i én sekvens. Derudover ville jeg blande dokumentariske greb med noget som refererer til maleriske tableauer eller kapitler. I stedet for at spille virkemidlerne ud mod hinanden, som i en videoinstallation med mange skærme, hvor elementerne går i en udvidet dialog, lod jeg alle elementerne spille sammen i en enkelt projekteret film. 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk? 

Udgangspunktet kan være et objekt eller et fotografi, der sætter gang i en undersøgelse. Det kan også være et pludselig møde med en person på gaden. Nogle gange opsøger jeg en person eller en specifik gruppe. Derefter er det vigtigt, at dette møde og interviewene opstår flere gange, så jeg tager tilbage og bruger længere tid med de enkelte personer. Projektet udfolder sig ud fra samtalerne og omgivelserne. Jeg bruger tiden aktivt og bevidst, for det tager tid at blive intim med oplevelserne og materialet, lade det synke ind og blive en del af mig selv. På et tidspunkt kan jeg mærke, at jeg kan præsentere det med et nyt blik, der er blevet transformeret af processen og møderne.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

Mest af alt inspirerer menneskers personlige historier mig, de transformerer hele processen og påvirker den form, projekterne tager. Det kan også være forskellige oplevelser med film, musik, bøger og teater. Under min research til Love has no reason læste jeg værker af og om Shakespeare. Især film om hans liv og hans tid gjorde indtryk. Jeg så Hamlet på New Diorama, et lille teater i London. Det var en fantastisk oplevelse, uden kulisser, med kun minimale kostumer, hvor skuespillerne så direkte på publikum, når de snakkede. Det var første gang, at jeg endelig kunne forstå Shakespeares storhed og sprog. 

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Løber en lang tur med høj musik, ser en god film og går tidligt i seng. 

03_Perpeptual motion machine

‘Perpeptual motion machine’, 2010

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk? 

Det skabte et stærkt indtryk på mig at se Jordan Basemans udstilling Deadness på Matts Gallery sidste år i London. En installation med gamle diasprojektorer og historier om fotografiske portrætter og balsamering. Efter mit andet besøg inkorporerede jeg min oplevelser af udstillingen i mit speciale, som jeg var ved at skrive på det tidspunkt. Det blev et manuskript om nostalgi, familiefotos, alkymi, fotojournalistik, science fiktion og astronaut ’selfies’ i rummet. Jeg nød også Camille Henrots udstilling The Pale Fox på Chisenhale Gallery i London. Den bliver vist på Charlottenborg i København i juni.  Min absolutte favorit var en legetøjsslange, der snoede sig rundt på det blå gulvtæppe.

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

Jeg har studeret i London de sidste 6 år først på Goldsmiths og tager nu afgang på Royal Academy Schools, så jeg har kun observeret den danske kunstscene på afstand og på korte besøg. Men noget spændende jeg har lagt mærke til er de mange projektrum, der er dukket op. Det er en interessant udvikling. Jeg glæder mig til at komme tilbage til Danmark til efteråret hvor jeg skal filme min næste film og se hvad der sker. 

04_I had an expectation that it would fade I

‘I had an expectation that it would fade I’, 2013

I dine værker krydser du personlige møder med mennesker og videnskab. Hvilke muligheder ligger der for dig i denne kombination? (spørgsmål fra artistoftheweek.dk)

De personlige møder er essentielle, for det er der, at man kan dykke dybere ned til noget mere uforklarligt og få flere facetter med. Der skal dykkes helt ned til et sted hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert svar.  Mange videnskabelige tilgange slår ikke til, når de søger at finde endegyldige svar, især i forhold til den menneskelige kompleksitet. I kombinationen er der en mulighed for at være nysgerrig og aldrig stoppe med at stille spørgsmål til de mange måder vi kan opfatte verden på. 

Tak

×