Artist of the week

#4 Barbara Amalie Skovmand Thomsen

f. 1980

www.barbaraskovmand.com

Barbara bor i København og har studeret Audiovisuel Kunst ved kunstakademiet Gerrit Rietveld og efterfølgende taget en master i Fine Arts på Sandberg Institute, begge i Amsterdam. Lige nu brænder hun sanselig gorillakeramik til sin nye mixed media installation, hvor hun undersøger et ‘begær efter noget eksotisk, en længsel efter Blue Horizon’. Gennem sin praksis, som inkorporerer installation, video, fotografi, poesi og performance, søger hun taktile måder at udtrykke en følelse af samhørighed, et tilhørsforhold til verden. Det handler om energiudvekslinger. The world is vibrating! 

3GrapePomegranate

‘Grape pomegranate lemon melon avacodo red cabbage’

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Jeg er optaget af energi i forhold til relationer og tænker på tilværelsen som en række energiudvekslinger mellem substanser. 

Det handler mest om kærlighed. Den altgennemstrømmende kærlighed - i min kunstneriske praksis filosoferer jeg over denne tanke – at verden vibrerer, at vi alle er vibrationer, som indgår i et universelt kredsløb med større eller mindre energifortætninger undervejs. 

De magnetiske sammenstød - disse fortætninger er af større eller mindre synlighed og opfattes mere eller mindre bevidst/ubevidst. 

Det skjulte skælver stærkest - verden er blevet mere og mere teknisk og mekanisk. Forbindelsen til og sansen for livet som voksende stof har ændret sig. I stedet er vi blevet utålmodige, vant til øjeblikkelig tilfredsstillelse. Det gælder for nogen. For naturligvis ser vi også mod-bølger i form af yogaudbredelse og dyrk din egen mad og flyt på landet. 

Jeg er interesseret i den non-verbale del af adfærd, hvordan vi forholder os til verden gennem affekt, fordi vi efter min mening kan styrke vores følelse af eksistens og vort tilhørsforhold til universet og hinanden gennem følelse. Vi lever i en tid, hvor fakta tilgodeses fremfor sensibilitet, selvom (videnskaben har bevist at) de fleste beslutninger træffes på grundlag af følelser. Egentligt tror jeg slet ikke på denne skelnen mellem fornuft på den ene side og følelse på den anden. Jeg tror verden er bedre set som en sammenvævet struktur. I mit arbejde forsøger jeg at opløse dikotomier, og at stimulere en følelse af sammenhæng og medfølelse i beskueren.

Tilbagevendende spørgsmål i min praksis er: Hvordan kan vi nå frem til en intensiveret tilstand af at være i verden? Hvordan kan vi få adgang til mere af vort potentiale? Hvordan kan vi skabe et mere frugtbart samfund for fremtiden? Hvordan kan vi gøre det mere sanseligt og fremkalde en varm atmosfære?

5InsideMyBodyIsWater

“Inside my Body is Water Inside my Body are Mountains”, HD video, 2010

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

Jeg vil gerne finde en anden formulering…Jeg føler det for mig mere er noget med at genkende et andet menneskes udtrykte tankegang, at føle at man taler fra det samme sted. Sådan har jeg det med den afdøde digter og forfatter Jens August Schade (1903-1978), som blev kaldt ’den lyse digter’ og var optaget af erotik og kærlighed, sammensmeltning af ånd og krop, og hvis forfatterskab var gennemsyret af surrealisme og en strøm af åndelighed. 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Det føles som om det sker automatisk. Tematisk arbejder jeg med det samme, selvom idéerne er ret forskelligartede, mediemæssigt eksperimenterer jeg meget – alle dele trækker min praksis nye steder hen, for hvordan kan jeg nå længere ind til det, som skal udtrykkes? Hvordan kan jeg få det intuitivt fangede medieret klart? Det handler om den konstante træning i at lytte til materialet i processen. 

Derudover kan jeg opsætte nogle rammer, der indvirker på udtrykket – i produktionen af mine videoinstallationer arbejder jeg oftest med forskellige musikere og lyddesignere, der har stor indflydelse på værkets udtryk. I mine videoer med blå gelébjerge, ’Inside My Body Is Water, Inside My Body Are Mountains’ og ’It’s always darkest before dawn and brightest before twilight’ samarbejdede jeg med Niels Eriksen, som skabte nogle smukke meditative sci-fi universer.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?

Den potente liveoptræden trækker i mig. For nyligt fik jeg mulighed for at lave en performance, kaldet ’Rice & Honey’, til SALON i Kongelejligheden på Bryggergården, hvor sanger Katinka Fogh Vindelev fungerede som værtinde-performer ved en sansefuld middag om måltidets nærvær med Rune Kielsgaard på trommer. Et stort ovalt bord var dækket i blå nuancer – dueblå dug, petroleumsblå fladskulptur af salt på dugen, turkis vin i glassene i midten af det mørkerøde rum, hvor gæsterne blev indbudt.

Processen med sanger og trommer var total rock-n-roll: lad os mødes på stedet og se, hvad som sker. Det er en stor kontrast til måden jeg arbejder med mine videoer, hvor alt er overvejet, og jeg kan styre framing – og ikke mindst kan intensiteterne justeres i klip. Performanceoplevelsen åbnede op for min lyst til at kombinere performance-elementet med video, som jeg nu er i gang med til en større udstilling i Barcelona hos Blueproject Foundation. Det løber af stabelen sidst på sommeren sammen med kollega Marie-Louise Andersson. Efterfølgende udstilles en udvidet version af projektet på New Shelter Plan, hvor jeg har en soloudstilling i december.

En anden nyopdagelse gjorde jeg i arbejdet med min seneste video ’Grape pomegranate lemon melon avocado red cabbage’, hvor jeg for første gang brugte voice-over. Jeg arbejdede sammen med en fantastisk god amerikansk stemme tilhørende Mia Johnson, som tilføjede videoen et ekstra fint humoristisk lag. Videoen lavede jeg til udstillingen ’use 2 b usb’, hvor Rebecca Stephany inviterede et ton kvindelige kunstnere til hver at fylde 1G på et usb stick – til salg og privat nydelse. Mit bidrag var at dele et måltid, den klassiske Jello, nu med utraditionelle ingredienser, forberedt i klassisk 50’er husholdningsreklamestil. Voice-overen glider ind og ud af fakta om frugt og grønt, deres symbolske og historiske betydning samt pludselige udbrud på grund af de sanseindtryk, hun får undervejs i tilberedningen, hvor kål snittes og granatsafter springer.

1LiquidLove_total

“Liquid Love. Every Couple is an Island, every Man is a Universe”, HD video, 2013

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?

Pt. arbejder jeg mest på mine sager hjemme uden fast arbejdsrytme, blandt andet pga. mit deltidsjob, hvor vagterne svinger, samt fordi jeg er afhængig af andre fagligheder og faciliteter i forbindelse med forberedelser til Barcelona-udstillingen. Så jeg sidder også fysisk og producerer på et keramikværksted, i en smykkebutik, i venners atelier med mere.

I mine videoer arbejder jeg altid med et lille crew, som oftest består af: en fotograf, en musiker/ lyddesigner, en assistent og karaktererne. Optagelserne til ’Liquid Love – every couple is an island, every man is a universe’, blev skudt i et improviseret studie i min daværende stue, hvor jeg opbyggede en setting med stilleben af eksotiske frugter som en kvinde og en mand ligger og indtager.

2LiquidLove_closeup

“Liquid Love. Every Couple is an Island, every Man is a Universe”, HD video, 2013

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

Det er jo noget jeg bliver høj af. At få idéer – som kommer i glidende forlængelse af inspiration. Det bobler heldigvis altid ret godt. I trange tider eller eventuelt som hjælpemiddel til at skrue op for styrken, kan naturen gøde med sin tilstedeværelse, ellers gør gåtur, forelæsninger, udstillinger, musik, smukke bøger, tekster, at lade hjernen glide selv uden opsyn af superbevidste tanker.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Måske skal den gå i stå en stund? Så lægger jeg tingen på hylden og venter, til den taler tydeligt til mig igen. Hvis det er fordi der er en nød som skal knækkes og jeg ikke kan gøre det ved egen kraft, snakker jeg med andre om det. Så kommer der oftest en løsning frem.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk? 

Det har været musik på det seneste. Måske fordi det er live og jeg længes efter den umiddelbare mediering? Og det der det-er-nu-det-sker som livemusik har.

Der er tre ting, som nyligt har talt til mig og alle er de ultra rytmiske; det første er Rune Kielsgaards trommen, som begejstrer mig helt vildt. Han spiller så tight og løst på én gang. Det næste er trommeduoen To\To i deres koncert på Jazzhouse tidligere på året. Det var urkraft og ud-af-kroppen-vil-jeg-danse. Det sidste er Lasse Latzs musiske performance i Dome of Visions under ’Dusk till Dark: Blanke Ansigter’ i juni – det var både fresh og sårbart let vaklende blues.

4RiceandHoney

‘Rice & Honey’

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

Vi er en hob af kunstnere, som har studeret udenlands og nu er hjemvendt, og derfor skal til at skabe et fagligt netværk på ny. Det er alt andet lige lettere, hvis du har studeret i København og skabt dit netværk her. Men alt har jo sine fordele og bagdele.

I flere af dine videoer er der ingen dialog, men det udtrykkes gennem filmens atmosfære. Hvad er det som atmosfæren kan i dine film? (Spørgsmål fra #1 Andreas Strømberg)

En atmosfære kan være præcis og mangetydig eller flerfacetteret på én gang. Der er plads til at vi intuitivt ved hvad det drejer sig om, samtidig med at vi ikke kan sige det helt konkret. Eller hvis vi prøver, kollapser forsøget for der bliver måske for meget at sige som modsiger hinanden. 

Noget af det, jeg finder interessant ved atmosfærer er at de lynhurtigt kan ændre sig. De er i konstant transformation. Det handler om at være opmærksom, hvis du vil tilpasse dem. En justering af en musikalsk tone, kan ændre ting fra dur til mol, også mellemmenneskeligt. Måske var atmosfæren magnetisk for så at miste sin spændstighed og fade ud, da man hørte stemmens klang. Eller den var diffus og lige pludseligt samlede det hele sig fordi lagene pludseligt gled sammen på en behagelig måde, da en substans viste sig at være blød og ikke hård. Et enkelt farvefilter gør en tidligere varmt indbydende scene til et køligt sted. Jeg vil gerne have at mine værker går i kroppen på beskueren – at de får gang i følelserne. Sanserne er vejen hertil, så i mine videoinstallationer arbejder jeg meget med taktilitet, farver og lyd som alle er komponenter i atmosfære-skabelse. Jeg har tidligere undgået ord/tekst, så man ikke ryger direkte op i hjernen. Men ved at sige det, falder jeg igen i en dikotomi – for ord/tekst afstedkommer jo også en kropslig oplevelse.

Tak

×