Artist of the week

#96 Augusta Atla

Augusta Atla Visual artist and founder/director of MAISON MACA 2014-2016 (som nu er lukket).
Living and working between Athens (GR) and Copenhagen (DK)

www.augustaatla.com

http://www.magasinetkunst.dk/blog/Detail/MjA2OQ==

i-am-colour-silkscreen-print-on-silk-135x165cm-painting-and-installation-at-banja-rathnov-gallery-2015-augusta-atla

I am colour, 2015

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Eftersom jeg siden barndommen, og mange år på universiteter og rejser i Europa, har studeret kunsthistorien og kønshistorien – så er jeg nået i et punkt i min kunstpraksis, hvor jeg er mindre interesseret i at forstå hvad jeg laver, fordi jeg allerede har etableret et interessefelt: frihed som kvindelig kunstner i en bevidsthed om en (mandsdomineret) kunsthistorie, samt et blik på samtidskunstscenen, der stadig er angst for det feminine, det barokke og farverige.

Eftersom jeg ved at jeg kæmper internt og eksternt for frihed som menneske, og i mit tilfælde som kvinde, så tager jeg mig med vilje friheden til at arbejde med de tabuer og historier der stadig er om kvinder og kvindelighed. Jeg tænker heldigvis mindre og mindre over min tematiske og formelle ‘pallet’ – simpelthen fordi jeg har et kæmpe forsknings arbejde bag mig – og jeg prøver ‘bare’ at arbejde frit og bryder med egne og samfundets fordomme om femininitet og farver.

img_8891

I Am A Woman Artist, 2016

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Frida Kahlo, Robert Rauschenberg, Martial Raysse, Andy Warhol.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Impulserne kommer af sig selv og tit en intuition til at tage på en rejse, eller bringe et nyt materiale ind i mit praksis. Impulserne kommer som indre skibe, der står ved kysten og venter på at sejle ud – jeg gør ikke noget bevidst for det selv.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Mine nyere værker er mere modne i forhold til farvebrug, samt jeg blander materialer og trykmetoder i mine collager, og det giver mine værker et mere legende udtryk og jeg har faktisk sjov med at lave dem. Leg er vigtigere og vigtigere for mig i min produktion.

img_9004

Mnemosyne – performance with Evi Lampropoulou (gr), 2016

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Atelier arbejde og rejser, studier ved diverse museer, biblioteker, loppemarkeder og tekstil arkiver. Jeg bruger lang tid på at finde historiske billeder/foto som jeg klipper og forandrer og bagefter bruger i enten serigrafi tryk eller som udklippet bemalet papir collage. Jeg indfarver tekstiler, og mit atelier kan ligne Indien til tider. Jeg finder materialer ved lossepladser eller loppemarkeder og placerer dem ind i mine collager. Dvs. jeg henter ting fra omverdenen og tager dem ind i atelieret og fjerner deres oprindelse og kontekst, og laver en helt ny kontakt af historien og samtidens objekter. Jeg kan lide at bruge så lidt penge på materialer som muligt, jeg bruger som regel kun penge på farver og papir – alt andet finder jeg for det meste gratis.

01

The Measurement of One Body, 2007

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Inspiration kommer af sig selv, jeg opsøger den ikke, inspiration er en del af min eksistens, dvs. at ville se og skabe noget visuelt, der spejler et indre billede eller en tilstand i mennesket generelt, som jeg søger at udvide forståelsen for.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg ser ikke, at en process går i stå, jeg ser bare at der er en indtryk periode og en udtryk periode, og de veksler mellem hinanden. Men når ens egen moral eller grundlæggende holdninger ændrer sig, så kan der være en periode med stilhed, fordi man er ved at lave sig selv om, og derfor når man forandrer sig mest, står kunsten lidt på hylden i nogen dage.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Havet og naturen ved Bisserup (syd Sjælland). Jeg har altid været mest inspireret af kulturelle objekter og kunsthistorien selv, men jeg er ved at forandre mit interessefelt i denne periode og kan mærke at jeg langsomt finder inspiration i naturen – og jeg har aldrig søgt residencies / legatboliger i naturen, men det vil jeg fremover. Førhen har jeg rejst i byer i 13 år. London, NYC, Athens, Paris, Rom, Venedig, Napoli, Milano.

img_3139lille

I Am Love, 2012

img_9003-copy

Athena, 2016

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Den danske kunstscene mangler jeg stadig at undersøge mere, da jeg har rejst i 13 år. Jeg flytter hjem et år nu, i 2017, så glæder mig til ro i atelier og besøge udstillinger i kbh.

Kan du fortælle lidt om de overvejelser/ tanker der ligger bag din vægtning af det kvindelige i dine værker? (spørgsmål fra #92 Birgitte Støvring)
Jeg svarer delvis på dette spørgsmål i det første spørgsmål -

Det ‘kvindelige’ er meget vigtig i min praksis, da det handler om at være fri til at være kvindelig kunstner i samtiden. For mig er brugen med overlæg og med vilje af ‘det kvindelige’ og ‘det feminine’ simpelthen for at give en frihed om hvad samtidskunst må bestå af – jeg mener kunsthistorien har jo været god til at afmontere værker og sysler af kvinder, og jeg trænger til frihed i samtidskunsten, således at der ikke er tabuer om hvad der er ‘rigtig’ kunst. Samt trænger jeg bare til større frihed i samtidskunst, hvad angår intimitet, følsomhed, farver, nænsomhed, vildskab med betydninger, kunst uden klar politisk korrekthed, – simpelthen bare leg og visuel fri kunst. Jeg er træt af kunst der kan forklares med ord eller er politisk korrekt. Jeg trænger til vildskab, leg og det visuelle i kunst.

 

Tak

×