Artist of the week

#93 Amalie Jakobsen

Amalie Jakobsen (b. 1989 in DK) er bosat i Berlin. Hun er uddannet fra Goldsmiths University of London, UK. Hendes kunstneriske virke spænder fra installation, skulptur, koreograf og performance kunst. Seneste udstillinger inkluderer Efrain Lopez Gallery, Chicago, Gether Contemporary, København; Breve, Mexico City; Bosse and Baum, London.

 

www.amaliejakobsen.com

 

amalie_jakobsen_installation_04PROOON
2016 Soloshow PROOON at Efrain Lopez Gallery, Chicago, US

Foto: Heather A Halbert

 

 

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Trekanter

Gul

Gentagelser

Perception

 

amalie_jakobsen_installation_12PROOON
2016 Soloshow PROOON at Efrain Lopez Gallery, Chicago, US

Foto: Heather A Halbert

 

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

Donald Judd, Blinky Palermo, Sonya Delauny, Fred Sandberg, Lawrence Weiner, El Greco.

 

amalie_jakobsen_installation_02PROOON
2016 Soloshow PROOON at Efrain Lopez Gallery, Chicago, US

Foto: Heather A Halbert

 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Rejser, fokus og konstant arbejde.

 

halbert_el16_19PROOON
2016 Soloshow PROOON at Efrain Lopez Gallery, Chicago, US

Foto: Heather A Halbert

amalie_jakobsen_installation_06PROOON
2016 Soloshow PROOON at Efrain Lopez Gallery, Chicago, US

Foto: Heather A Halbert

 

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?

Sidste forår hyrede jeg en danser til at komme til mit atelier en gange om ugen over en to måneders periode. Jeg ville eksperimentere med mine ideer igennem dans. Processen bestod i en konstant veksling mellem videooptagelser og redigering i koreografien. Det var som at udføre en skulpturel animation at arbejde med tid som en volumen. En volumen som kunne stækkes som en elastisk – hvor følelsen af tid nemt kunne sænkes og øges.

Efter to måneder eksperimenter formede jeg i august en abstrakt science fiction solokoreografi på 20 minutter til den sydkoreanske danser Mini Jeong og fik musikeren Søren Buhl Jensen til at komponere et stykke elektronisk musik. Performancen blev vist på Kulturmødet, Mors i august og I Bremen, Tyskland i september.

Derefter var jeg nysgerrig på skabe en abstrakt gruppe performance. Jeg tilstræbte at opnå et udtryk af anti-rytme og visuel støj. Jeg udviklede værket ’Recursive Demarcation’ bestående af en 6 meter høj installation og 9 dansere, der udførte session af ’silent clubbing’. Hver danser hørte forskelligt musik og dansede forskellige genre fra hip hop, gaga, ballet, japansk butoh etc. Beskueren mødte en gruppe som alle dansede ude af synk i stilhed.

 

recursive_demarcation_07Recursive Demarcation
2016 EXPO Chicago IN/SITU:”A Break in Code”, curated by Diana Nawi, Chicago, US
Foto: Heather A Halbert

 

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?

De seneste år har jeg boet flere forskellige steder både i kortere eller længere perioder: 4 gange i Mexico, London, Johannesburg, København aka Statens Værksteder for Kunst. Den seneste måned har jeg produceret en performativ installation i Chicago. På nuværende tidspunkt er jeg ”bosat” i Berlin. Min arbejdsproces bliver konstant udfoldet i nye omgivelser. Jeg sikre mig altid at have adgang til et metalværksted og atelier. Jeg finder det stimulerende at have samtaler med teknikker i forskellige værksteder og varierende maskiner, det åbner op for nye tekniske muligheder. Min skitsefase eksisterer kun på min computer eller iPhone. Jeg elsker at drømme og skitsere i et fly, det rum føles så frit og fokuseret.

I ateliet og værkstedet består min arbejdsproces af konstant produktion af værker, test installeringer af skulpturer og installationer.

 

 recursive_demarcation_10Recursive Demarcation
2016 EXPO Chicago IN/SITU:”A Break in Code”, curated by Diana Nawi, Chicago, US
Foto: Heather A Halbert

 

 

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

Inspiration er essentiel. Det er indsigt til viden, og det som stimulerer motivationen. Jeg er for tiden optaget af ekstrem intense farver, den hvidest hvid, visuel støj, hjerneforskning, hvor min interesse er på menneskets perception af tid og rum. Især hvordan vi aflæser en ny situation, objekters placering i forhold til hinanden? Vores hjerne aflæser situationer i fraktioner, og det kombineret med vores tidligere minder danner et fuldt billede af den situation vi står i.

I min seneste udstilling ved Efrain Lopez Gallery, Chicago er alle skulpturerne brudstykker, kopier af mine værker og gentaget. Jeg arbejdede ud fra en klar vision om en hel udstilling, hvorefter jeg beskar alle værkerne i udstillingen med 50-75 % og producerede dem. Skulpturerne i udstillingen er dels bukkede aluminiumsrør og dels stål skulpturer som er bemalet med 30-50 lag tynd akryl maling for at få den rette farve intensitet og volumen.

 

recursive_demarcation_05Recursive Demarcation
2016 EXPO Chicago IN/SITU:”A Break in Code”, curated by Diana Nawi, Chicago, US
Foto: Heather A Halbert

 

 

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Når alt er sort, er alt muligt. Så jeg prøver at gøre alt og udføre tonsvis af eksperimenter – for at finde noget nyt – noget jeg ikke har set ført.

 

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk? 

Museo del Prado i Madrid.

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

Jeg har ikke boet i Danmark siden jeg var 19 år, men jeg værdsætter at vise mine værker inden for den danske kunstscene og er repræsenteret ved Gether Contemporary.

 recursive_demarcation_02Recursive Demarcation
2016 EXPO Chicago IN/SITU:”A Break in Code”, curated by Diana Nawi, Chicago, US
Foto: Heather A Halbert

 

 

recursive_demarcation_01Recursive Demarcation
2016 EXPO Chicago IN/SITU:”A Break in Code”, curated by Diana Nawi, Chicago, US
Foto: Heather A Halbert

 

 

Du har materialiteten i centrum i dine værker, men kombinerer det samtidig med et performativt aspekt. Hvad kan materialiteten med det performative? Eller tænkt omvendt, hvad kan performance få ud af materialiteten? (Spørgsmål fra Artistoftheweek.dk)

Jeg arbejder med materialitet som visuelle minder. Mindet om en skarp kniv kan blive aktiveret af et skarpt hjørne i aluminium. Jeg arbejde aktivet med materialers egenskaber: temperatur, volumen, masse, situation etc. I værket ’recursive demarcation’ var hele installationen et udspændt mørklægningsstof som sugede alt lys, hvilket gjorde at den fra afstand fremstod som en sort blok, men i nærkontakt bevægede stoffet sig af beskueres bevægelse. Derimod bar alle danserne aluminiums skulpturer som reflekterede omgivelserne til forskel for installationen som absorberede alt lys.

 

Tak.

 

 

×