Artist of the week

#83 Flemming Rolighed

Flemming Rolighed, født i Bording, uddannet på Det Jyske Kunstakademi. Debut på Charlottenborgs Forårsudstilling 2004, KE 05, KP 06, SPRING07, Koh-I-noor x 3, Randers Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Fokus Filmfestival – Nikolaj Kunsthal, Lost and Found – Queerying the Archive, Bildmuseet Umeaa og Nikolaj Kunsthal, Untold Stories. Queer and Politics, Kunsthalle Tallinn, Estonia.

Soloudstillinger:
The Hole, 90 works, 250 m2, Kunstpakhuset, Ikast.
I Glove You, Under64, Aarhus.
THE HOMO SAPIENS RACE, performance, Aarhus Rådhuspark.
The Public / Offentligheden, 100% virtual exhibitions, Facebook:
https://www.facebook.com/Offentligheden-The-Public-127515957316448/photos_stream?tab=photos_albums

www.flemmingrolighed.dk

 

Are We Family

Are We Family, Real consumer products, 2010

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
I min kunstpraksis arbejder jeg med  eksistentielle temaer som liv, død, eksklusion, kærlighed, smerte, køn og identitet. Med materialer mest som maleri, konsumprodukter og brugte handsker peges der på  forhandlinger om autencitet. Med konceptuelle udstillinger, bestående af værker, der adresserer en afsenderrolle udenfor majoriteten, forsøges at skabe nye fortællinger og spejlinger baseret på subjektive oplevelser og erfaringer. Fortællinger der kan påvirke normativ historieskrivning eller vise at den hele tiden er til forhandling.

Darkroom

Darkroom:   Used black cotton gloves. Bildmuseet Umeaa, 2010

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Mine to maleri-serier kan minde om samme indgangsvinkel for motivvalg som hos Francis Bacon. For mig handler det om en dialog om yderligheder som kontrol kontra ukontrol. Med konsumprodukter som et foretrukket materialevalg til at skabe fortællinger, er det umuligt ikke at nævne Andy Warhol, men i mine seneste arbejder til en ny soloudstilling er det mere fortællinger omkring opvækst og barndomshjemmet som Danh Vo også har iscenesat. Felix Gonzales Torrés skal også nævnes.

 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg er født meget nysgerrig, så det er en naturlig del for mig at researche meget. Det resulterer i ønske om fornyelse og ikke gentagelser. Jeg anvender de medier jeg synes er bedst til den ønskede formidling. Senest var video det bedste valg til at dokumentere dødsbo. Jeg bruger de erfaringer jeg erfarer og således opstår nye situationer jeg bruger og inspireres af. Jeg bruger bl.a. også Facebook som galleri i 100% virtuelle udstillinger med titlen The Public som undersøgelser omkring offentligheden.

Homo Sapiens #2
Homo Sapiens #2, acrylic on canvas, 150 cm x 150 cm, 2011.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
At omstændigheder kan være afgørende for at dokumentere nuet. At situationen aldrig vil opstå igen og derfor kan æstetiske overvejelser blive udelukket blot for at have materialet.

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg tror mest på at min underbevisthed arbejder for mig. Jeg skriver en masse op, når jeg føler at det er nødvendigt og bruger notater til yderliger reflektioner samt at skabe struktur. Noget kan bruges med det samme og andet skal lagres længe før puslespilsbrikkerne passer ordentligt sammen. Andet kasseres og bliver aldrig til noget. Hjemme har jeg min arbejdsstation til video, grafik, foto m.m. og et atelier på 46 m2 til når jeg arbejder med større installationer med brugte handsker og når jeg arbejder med maleri. Før var det mere eet værk af gangen, der så blev sat sammen til større fortællinger/udstillinger, hvor det mere nu om dage kører i retning af en ønsket samlet fortælling til en udstilling, hvor elementer så hentes ind/produceres.

Homo Sapiens #12, 2013.

Homo Sapiens #12, acrylic on canvas, 130 cm x 110 cm, 2013

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Alt er inspiration som udgangspunkt. Det besværlige ligger i at sortere.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg har prøvet flere gange at udefrakommende faktorer kan besværliggøre  evt. planer om proces (producerende proces). Men jeg ser livet som en del af min kunstneriske skabende proces, så selv tankevirksomhed er en del af den proces. Så jeg opererer ikke med en ideologi omkring at proces kan gå i stå.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
BBC programmet How To Grow A Planet, der bl.a. viser hvordan planter kommunikerer med gas med hinanden samt værket Motion and Tension af Sui Jianguo.

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Det synes mest som om udstillingsinvitationer og legater er afhængig af billedkunsnerens netværk og ikke selve kunsten. Det ender op med et samlet billede af at være mainstream og kun bestående af glansbilleder uden substans. Jeg befinder mig utrolig dårligt med den danske kunstscene, da jeg ikke kan se et påtaget ansvar.

Just-ask-just-tell

Just Ask Just Tell,   Real consumer products, 2010


Flemming, in that video “Dødsbo” presented at Fokus 2016 video kunst Festival at Nikolaj Kunsthal, where you take us in your father house after his death, and where you let yourself overwhelmed “naked”, did you think about the image of yourself you were giving?  What made you just decided to be “performative” and just “delivering” yourself, a sense of emergency? Was it problematic (also for others) in the idea of how to present a work that seems so spontaneous? (Spørgsmål fra #78 Al Masson)
Dear Al: Thanks for inviting me to Artistoftheweek. I did not think about the image of myself  I was giving to the viewer, because it was more important to document life/the time than the image of me. It was a very special situation I knew never would come back. It was the one and only time I would be alone this place and I also knew it would be only 15 min. It was a one-time-take, but I only found out 2 min. before I start record, because I didn’t knew I was going to be alone in the house and I suddenly had the idea of just doing it.  Then I could find out later to use it or not. I also think that the video should have been broken or black or something if I could not use it somehow. I am child number 9 and there is just my sister and me. So I have always going through life, with a responsibility for life. For me it is about being honest. Like in my consumer products, life and art practice in general…  I was not “allowed” to record anything for my sister (she ended up buying the house) but I did it anyway. I have had many performances before with works with gloves, so the performative part was not strange to me. I hope the viewer get the spontaneous part of the video and see it as a quality.

 

Tak

 

Last Supper

The last Supper, Lambda print, 110 cm x 110 cm, 2010

Lost Childhood

Lost Childhood,  approx. 700 used sports gloves, 300 cm x 150 cm x 10 cm, 2013

Penguin Dance
Penguin Dance, approx. 1400 used black leather gloves,  300 cm x 300 cm x 20 cm, 2013

The-homo-sapiens-race

The Homo Sapiens Race, 2000 cm x 900 cm x 7 cm, Aarhus Rådhuspark, 2015

XQ28, A Farm I Build

XQ28 (a farm I build), Stuffed bull, stuffed udder, consumer products of milk, stuffed rooster, eggs, acrylic on canvas, felt. 350 cm x 440 cm x 580 cm, 2008

×