Artist of the week

#8 Gro Sarauw

Gro Sarauw har netop færdiggjort sin MFA fra Goldsmiths University i London, 2014. Hun har udstillet på forskellige venues i London og i København, senest på 68 Square Metres Art Space i København. Inden for nærmere fremtid medvirker hun i gruppe udstillinger i Tel Aviv og London og har et solo show på Officin i København til efteråret. 

grosarauw.tumblr.com

Revenge Porn 2014 (detail)

‘Revenge Porn’, 2014, digital print on silk, wood, Arduino board, LED. Loop 

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Tematisk er jeg interesseret i contemporary technologies og i at se på hvordan de instrumentalisere vores liv og hvordan de gør det ’succesfuldt’. Selvom jeg for det meste er klar over mediets fulde potentiale, bruger jeg det på en meget enkel måde i mine værker og i sidste ende bliver mediet, som ofte er digitalt, et værktøj der er til for værkets skyld. I dét argument findes der måske en illusorisk ambition om at, hvis man nedgradere medieringen i stedet for at avancere den, så undgår man at den bliver utilstrækkelig. Den idé og illusion bliver mere og mere tydelig i mit arbejde. Det er en måde at give slip fra det evigt presserende marked og en økonomi der ikke kan følge med, hverken globalt eller hos den enkelte bruger. Samtidig er det en måde at skabe noget der måske er mere subtilt, fordi at alle, der i dag er privilegerede nok til at eje en computer, selv kan skabe hvad som helst når som helst, fordi teknologien hele tiden er til rådighed. 

Gennem den optik og det digitale har jeg bl.a. arbejdet med ’begyndelsen af et sprog’. Sprog i den forstand at det handler om magt og afmagt; i spillet om tid og om at være tilstede online; i det digitale rum og den forudsætning at vi kollektivt er blevet til gratisarbejdere i forhold til den tid vi bruger på Instagram, FB, Snapchat etc.
Jeg er kritisk overfor den flade ontologi, som jeg mener er en konsekvens af internettets status quo. Et felt og som også mange samtidskunstnere arbejder indenfor og hvis problem ligger tæt på den post-moderne relativisme. Via figurerne i mine værker handler det også om vores generation og om at have no information vs. at have den; det handler om køn, seksualitet, omskiftelighed og om at kunne manipulere.

Aloe Vera Wet My Thighs White (...) 2014

Aloe Vera Gel Wet My Thighs White Can’t Wait To Know What It Feels Like‘, 2014, digital print on silk, wood, Arduino board, LED. Loop

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Jeg er i dialog med mange forskellige, mest af alt de levende af slagsen. Det er vigtigt for mig at holde fast i samtaler med mine kunstnerkollegaer. Der er en kerne af dem i London, i København og i NY hvor jeg også har boet et par år. De vigtigste er mine peers og det er i udvekslingen med dem, ved at følge med og ved at gå uden om, at mine værker bliver til. 

Mht. de afdøde er det fristende at fortælle om da jeg lavede research om den amerikanske kunstner Elaine Sturtevant (f.1930). Det er sagt om Sturtevant at hun er den eneste kunstner der ikke kan kopieres. Tanken var at hun kunne være en slags surrogatmor for unge kunstnere i dag, inkl. mig selv. Jeg kontaktede hende, men kun fiktivt, og det kom der tre værker ud af. Uden at det var planlagt fra starten, sendte jeg dokumentationen af værkerne til den virkelige Sturtevant. Vi endte med at have en ’private’ Twitter- korrespondance hvor vi udvekslede videoer, med diverse amerikanske anti-aging mirakelprodukter og musik. Vi startede et samarbejde der byggede på det faktum at mit oprindelige værk om Sturtevant indeholdt en invitation til hende om at samarbejde med mig om at lave den bedst tænkelige afstøbning af hendes hoved. Hverken Sturtevant eller jeg var ellers aktive på Twitter og det var i det hele taget en meget bagvendt arbejdsgang. Men, det var også et møde mellem to meget forskellige generationer. I foråret, ligesom det hele var begyndt, forlod Sturtevant desværre denne verden, hvilket naturligvis satte en stopper for projektet, for nu.

 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Hvis jeg leder efter en ny begyndelse, tager jeg ud ser på andres nye begyndelser, da jeg går ud fra at de gerne vil sige mig noget. Udover at se på visuel kunst, herunder video og spillefilm, for jeg meget ud af at læse skønlitteratur og lyrik. Jeg er generelt opsøgende og interesseret i mange forskellige ting og på den måde, synes jeg altid at der er et træk hen imod et nyt sted. Det sidste er måske et levn af et undertryk der er opstået, som kan skyldes at jeg selv synes, at jeg gik lidt sent i gang med at arbejde med kunst. 

Jeg ser lige så meget på hvordan andres arbejde tager sig ud og placerer sig på flere områder, lige som jeg er obs på ny teknologi, netop fordi den hele tiden ændrer distributionen, markedet, økonomien, udstyret, redigeringen, hastigheden, arbejdsformen osv. Samtidig ser jeg også hvornår der ikke sker så meget, specielt når det kommer til formelle og konceptuelle restriktioner der har været behersket alt for længe i kunsthistorien. Som kunstner og som forbruger af mange forskellige kunstarter kan man f.eks. se (og måske undre sig over) hvordan kunsten stadig oftest benytter sig af kunstnerens egne private friheder og virker derefter, i forhold til de fleste film genrer, der nærmest virker befriende i kraft af deres udiskrete ideologi og allestedsnærværende intellekt.  

Knight Pole 2014 (detail) 2

‘Knight Pole’, 2014, digital print on silk, wood, Arduino board, LED. Loop

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg har senest arbejdet med ’animated paintings’. En serie af værker der består af digitale prints på silke som er trukket på en ramme. Bag rammen og silkelærredet har jeg installeret LED lys som jeg har programmeret til at blinke, ’flashe’ eller ’fade’ op og ned, med intervaller. På den måde lyser aftegninger op på overfladen af ’lærredet’ i enkeltvise ét-rytmiske systemer. Hvis du f.eks. præsenterer fem styks i samme rum, opstår der rytmiske og tidslige forskydninger, fordi at værkerne ikke er synkroniserede. Konsekvensen bliver at selve udstillingsrummet animeres fordi at værkerne ’bevæger sig’ ved siden af hinanden. Rummet opleves derfor forskelligt til hver en tid og fra publikum til publikum. 

Da Anne Haaning sendte stafetten videre til mig var hendes argument at hun godt kunne li’ hvordan mine ”værker placerer sig mellem ekstremer – mellem minimalisme og kaos, ‘dumt’ og sofistikeret, ironi og tilståelse, digitalt og analogt. Og at det på trods af at der ofte er specifikke animerede elementer i værkerne, er som om de animerer sig selv ved hele tiden at veksle mellem at være det ene eller det andet.”   

Jeg synes at Anne beskriver mit output for tiden meget præcist. Men, pga. de modsætninger der nævnes, er det med de seneste værker ikke desto mindre vigtigt at holde linjen inden for et specifikt medie, som et greb der giver mulighed for både at arbejde koncist og for at udfordre netop dét som mediet skal bruges til at fortælle. Vigtigt er at jeg gennem de animerede ’malerier’, har mulighed for komme tættere på de forskellige identiteter eller karakterer der optræder. I øjeblikket er jeg i gang med at finde formularen for hvornår og hvordan en karakter i enkelt værk kan have en forskellig ’dagsorden’ i forhold til den i værket ved siden af.  Det er fantastisk at se hvordan de går i dialog med hinanden; hvor noget er singulært og andet associerende og at lade animationen af dem kalibrere det hele til sidst. 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Det er lidt som en skriveproces, hvor jeg laver en del research inden jeg finder frem til kernen. Så, selvom jeg indimellem kender slutningen på forhånd, handler det om at få selve argumentationen til at stemme. Jeg er gået fra at arbejde meget konceptuelt, hvor der tit ikke har været plads til så mange åbninger undervejs fra idé til færdigt værk, til at målet nu nærmere fordrer en vis åbenhed overfor det som jeg selv og værket vil sige.  

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Jeg tror at inspiration handler om at stå i øjenhøjde med andre mennesker eller med noget og være modtagelig og åben overfor det de byder på.
Ligesom jeg tidligere arbejdede mere konceptuelt, kunne jeg i længere perioder bedst finde ud af at læse teori. Der er inspiration tit lidt tungere at danse med. Jeg havde måske fiktionerne i hovedet på forhånd, i det førnævnte undertryk, og det var måske først da jeg begyndte at spytte noget af mit eget ud, at der endeligt blev plads til, at jeg kunne lukke op for andres fiktioner. Sidstnævnte er nok symptomatisk for mange kunstnere og sikkert også for min generation, også når det gælder hvorvidt, hvordan og hvorledes man føler sig inspireret. 

Revenge Porn 2014

‘Revenge Porn’, 2014, digital print on silk, wood, Arduino board, LED. Loop 

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg spekulerer vist en hel del, så det er en velkendt og nærmest en betingelse for at processen må gå i stå. Dvs. hvis ikke den går i stå, så er det næsten helt sikkert at jeg selv stopper op for at se hvordan det går. Netop det kan være et handikap når jeg redigerer en video, og alt for tidligt kommer til at lede efter struktur for at få et overblik.  
Jeg er indimellem dårlig til at give slip på tingene og derfor synes jeg aldrig helt at jeg bliver færdig med et projekt. Indenfor en proces er der heldigvis et sted hvor der stoppes op, fordi det er tid til at lave et færdigt værk. Imens må det andet få frit løb.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Der er mange ting der har begejstret mig: Jordan Wolfson’s Animatronic (Female Figure) 2014 på David Zwirner, på trods af at jeg ellers ikke er super fan. Lidt længere tilbage, Ed Atkins fordi han gjorde sit for at åbne CGI døren op for samtidskunsten og for nyligt,  fordi han i bogstaveligste forstand pissede territoriet af lige før åbningen af sit Serpentine Sackler solo show. Quinn Latimer fordi hun har gjort mig opmærksom på the poet critic i dag og at der virkelig ikke behøver at være regler og Susan Conte fordi hun bl.a. viser mig hvordan man kan skrive gennem værkerne.

O' Person (detail)

O’ Person, 2014, digital print on silk, wood, Arduino board, LED. Loop

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Det har været spændende at følge den danske scene på afstand og indimellem tæt på. Det er specielt spændende at se hvordan mange nye kunstnerdrevne initiativer der opstår og hvad de gør. Jeg har primært bygget min praksis op omkring mine peers i London, men har samtidig flest forbindelser til Danmark via kunsten. Vi må se hvad der sker når jeg nu er mere eller mindre er frit stillet til at blande mig både her og der. Jeg glæder mig til at vise mit arbejde på Officin i Carlsberg-byen til efteråret. 

‘Everything that is in and of this Earth is animated from within,’ Mark Leckey in the Long Tail (2009).
I dit arbejde er der ofte animerede elementer, som på en gang er ret overfladiske og meget personlige. Ifht. Mark Leckey’s citat, hvordan vil du beskrive dit animistiske incitament? (spørgsmål fra #5 Anne Haaning

Når jeg animerer, så programmerer jeg noget, og det giver den effekt af at nogen et sted har taget en beslutning om at sådan skal det være. For at gøre det kort, kan spørgsmålet måske bedst besvares ud fra ’det mekaniske’, som var udgangspunktet for den industrielle revolution som nu er historie og som står i kontrast til det som Leckey mener er animisme bredt set. På ét plan handler det om koblingen af de to ting: anima og teknologi på den ene side og mekanikken på den anden, og om hvordan det forhold kan sættes i spil, igen og igen. 

Hvis man tanker på the mechanics of the illusion, så kan man begynde at se hvor i værket illusionen bevares og hvor den kan gennemskues, (det er også derfor det kan omtales som maleri). Et af værkerne, O’ Person, 2014,  er programmeret til at blinke ’tilfældigt’ så man taler om programmed randomness. Dvs. at udgangspunktet er at noget er inkonsistent men forudsætningen at nå dertil er fikseret. Den handling eller beslutning rummer en modsætning, men går ud på at gøre noget bevidst, altså at bestemme sig for at ’gøre noget’ i stedet for at følge noget mekanisk. 

Oveni det (som jeg godt kan høre allerede lyder semi-Brecht’sk*) kombineres teknikken med figuren på billedet.** Ved siden af det værk, er et andet, det er knap så Brecht’sk, men nok i stedet animistisk i ordets væsentligste forstand. De to værker ved siden af hinanden vil noget tilsammen, og det er nok i virkeligheden der, mit ’incitament’ ligger.

Tak

* Bertol Brecht, tysk dramatiker, forfatter og systemkritiker, 1889-1956
** (figuren er nøgen, og er Frank O’ Hara, eller rettere, et fotografi af en O’Haras digtsamling med tegning af poeten selv på coveret, noget eksotisk, til homo erotik, til the city, at det er kult og camp osv. og så ’animeres’ ved at det flasher sig selv).

×