Artist of the week

#79 Camilla Berner

f. 1972. Bor og arbejder i København. Uddannet fra Chelsea College of Fine Art 1995-98 og landskabslinien Kunstakademiets Arkitektskole og Landbohøjskolen (LIFE) 2001-02.

www.camillaberner.dk

Planteindsamling

‘Planteindsamling #1-7 fra Krinsen, Kongens Nytorv” (2015), Fine art baryta 325 g print, 85×120 cm, fra udstillingen “Bring naturen ind”. Faaborg Museum, foto: Rasmus Rønne

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Jeg er optaget af samspillet mellem mennesker og natur. Hvordan mennesker ser på naturen er en måde både at erkende noget om naturen, og samtidig erfare vores identitet som kultur, måden vi ser os selv eller ønsker at blive set på. En organisering og omgang med natur kan ses som en forlængelse af vores kulturelle selvforståelse. Der er et forhold mellem viden, følelser og kulturel arv, mellem billede, og realitet, mellem repræsentation og præsentation som jeg tilsyneladende overordnet set vender tilbage til igen og igen..
Jeg har en forkærlighed for det fritvoksende ukrudt. “Ukrudt” er som bekendt en kulturel betegnelse og er klassificeret ved at vokse et uønsket sted, hvorved plante og sted knyttes tæt sammen, Jeg interesserer mig for denne sameksistens mellem plante og sted, netop fordi det giver nogle af de kulturelle troper, som sætter rammerne for vores naturforståelse.

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Jeg ved ikke om jeg ligefrem er i dialog med bestemte kunstnere, men der er visse kunstnere, hvis virke jeg står på skuldrene af og som har inspireret mig til hvor jeg er i dag. Det gælder bl.a. det østrigske kunstnerpar Lois og Franciska Weinberger. Det var en fundamental udvidelse af mit værkbegreb, da jeg så Lois Weinbergers værk på Dokumenta 10 i 1997 “Das ûber Pflanzen / ist eins mit ihnen”, hvor han havde plantet vilde planter fra flere europæiske lande i jernbanesporet i Kassel, og på den måde tematiserede migration. I dag ikke et mindre aktuelt værk.

Janet Cardiff’s audio walks var afgørende for mig at stifte bekendskab med i udviklingen af mine egne tidlige ruteværker. Og senere i min tilgang til, hvordan mine have- og planteprojekter har skulle formidles. Kunstnere så forskellige som Sophie Calle og Mark Dion har også været store inspirationskilder. Kunstnere som Gordon Matta-Clark og Robert Smithson var vigtige i begyndelsen. Enkelte værker af Agnes Denes, Vito Acconci, Hans Haacke, Francis Âlys og Fischli/Weiss kan også nævnes. Alan Sonfist lavede i 70′erne “Time Landscape” i New York. Det eksisterer stadig, men de færreste ved vist det er et værk.. Og flere kunne nævnes.

I arbejdet med planter er der også særligt en enkelt landskabsarkitekt, som jeg kan tilskrive megen inspiration. Det er den danske landskabsarkitekt G.N. Brandt (1878-1945), Det var også ham, der som den første formulerede de første natursyn i begyndelse af 1900-tallet.

Oversete Nyheder

‘Oversete Nyheder’ (2014)

Observering og dokumentation af haveanlægget ‘Krinsen’ på Kgs. Nytorv vokse til i ukrudt. Publiceret i papiravis på 3 lokaliteter: Kgs Nytorv udenfor metrohegnet, på udstilling på Den Frie Udstillingsbygning samt i den arkæologiske samling for Kgs. Nytorv på Københavns Museum. Avis udkom med 5 sider (A2) i 8 uger. Materialer; Træ, avispapir, montre; træ, glas, pvc (15 stk á 78x63x5,5cm). Realiseret i samarbejde med Københavns Museum til udstillingen ‘Urban Nature/Byens Natur’. Foto: Camilla Berner

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
En stadig søgen burde vel sikre naturligt, at man kommer nye steder hen? Med alderen har jeg dog erkendt, at der faktisk i gentagelsen også ligger en kim til noget nyt. En gentagelse er ikke kun gentagelse; sted og tid er anderledes, og ikke mindst den tid, der knytter sig til ens egen erkendelses- og erfaringsproces gør, at det kan være ret givende at gentage noget.
Med projekter i det offentlige rum udfordres man ofte på sin praksis, fordi der er tale om en bunden opgave. Indenfor den snævre ramme er opgaven at finde sin praksis og give den udtryk på trods af begrænsningerne. Jeg forestiller mig det er lidt lige som Von Trier’s filmdogmer: Med begrænsningen kan gamle territorier afsøges på nye måder. Kunst til det offentlige rum er krævende og bliver hurtigt ret tekniske, men kombinationen med den “frie” praksisform er ret ideel. Jeg har lavet haver både som en bunden Statens Kunstfond-opgave (Den Urbane Have 2010) og en have som et selvinitieret midlertidigt værk (Black Box Garden 2012). Grundlæggende deles et fælles udgangspunkt for de to iøvrigt meget forskellige haver, under to meget forskellige forudsætninger og vilkår, men den ene havde nok ikke eksisteret på samme måde uden den anden.

 

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Senest har jeg inddraget buketter i mit arbejde (bl.a. Planteindsamling – fra Kgs Nytorv, Krinsen 2015). Det var lidt af en overvindelse at skulle udstille noget så corny, men i en buketten så jeg også muligheder i det banale og simpelt smukke. Nøgternt set fungerer de for mig som en beskrivelse af et sted, både som en botanisk indsamling, men også som et eksempel på de troper vi aflæser verdenen med. Buketmotivet er befængt med kunsthistoriske referencer og et feminint univers ivrigt portrætteret af mænd. Et ufarligt motiv og alligvel nærmest kunstnerisk neurotisk uforløst. Det til sammen gør det til et ret interessant og komplekst billedunivers at udforske.

 blackbox

‘Black Box Garden’ (2011), en have skabt af eksisterende planter på Krøyers Plads i København i perioden april-nov 2011. Daglig logbog om haven udgivet og siden udkommet som publikation. Realiseret i samarbejde med PUBLIK. Foto: Sebastian Schiørring

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg har atelier på Fabrikken for Kunst og Design, et lille helle, hvor det oftest får lov at rode helt enormt. Som et led i min måde at arbejde på ligger der dele af indsamlinger fra alle mulige forskellige processer, tidligere såvel som igangværende. Der er frø, grene og herbarier stablet og på hylder. Der er også indsamlinger fra ferier. Men i og med jeg oftest arbejder steds-specifikt bruger jeg selvsagt også meget af min tid ude på lokaliteterne selv. På at registrere, indsamle og observere, det fysiske såvel som anden viden om stedet. Materialet samles i en proces tilbage i atelieret, nogen gange fuldendes den her, andre gange tilbage på stedet, eller i en kombination.. Måske involveres lokale folk, men det er ikke et kriterie for mig, ligesom et bestemt materiale heller ikke er det for mig.

 

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
For mig er inspiration en åbenhed og nysgerighed på verden omkring mig. Men jeg søger den lige såvel i det projekt jeg er optaget af og den personlige motivation, som i en researchbaseret proces. Nogen gange afløst af en spredt søgen som måske leder til en tekst, et billede eller en fortælling. Fx har jeg en stadig mere omfattende samling bøger om planter…. Jeg kan også finde inspiration hos kollegaer og deres udstillinger, såvel kunstudstillinger som historiske og naturvidenskabelige udstillinger m.v. Man oplever det ikke så ofte, men sker det at man oplever en kunstner, som med overskud, præcision og mod i sit billedsprog lykkes med en tematik som betyder noget for ham/hende, finder jeg det meget inspirerende uanset tema og et eksempel at følge.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

‘Herbarium_Den Frie’ (2016), Vegetation registret og indsamlet på matriklen for  Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1_ 01.03.2016, ‘Forårsudstillingen Den Frie’. Den Frie Udstillingsbygning. Foto: Camilla Berner

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
En proces kan gå i stå på mange måder og af mange årsager… Enten opsøger jeg inspiration eller også forlader jeg arbejdet, går en tur, drikker en kaffe med en god kollega, tager en morfar i ateliet eller en dukkert: Jeg er lige begyndt at vinterbade og det er en ret effektiv måde at nulstille et hoved, der er gået i tomgang…

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Det er ikke helt fornylig men udstillingen med den franske kunstner Camille Henrot “The pale Fox” på Charlottenborg (2014) er det mest inspirerende og fine, jeg længe har set. Hun var både overraskende og provokerende i sin brug af elementerne, det fysiske billedsprog i rummet såvel som hendes tankesæt, intuitiv i sin undersøgen og alligevel helt skarp på sit indhold. Jeg blev på en gang klogere, forundret, forvirret og nysgerrig på mere.

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
… lille – som flest vist vil sige, men den overrasker faktisk ved at rumme mange forskellige foraer, indenfor hvilke, kunstnere oplever at have fint gang i deres praksis. I slut 90′erne, hvor jeg startede min karriere, fandtes hverken kunsten.nu eller kopenhagen, men med disse portaler og alle de øvrige kanaler incl. denne, der er kommet til, gives en anden transperans mht løbende diskussioner og tilgængelig information om hvad der sker. Jeg undrer mig dog over, at billedkunsten skal blive ved med at have så lidt spalteplads i de landsdækkende avismedier, iforhold til f.eks. bøger. Det er rigtig skidt, at man på redaktionerne til stadighed ikke ser det som et medansvar at være aktiv aktør i skabelsen af en interessant kunstscene til glæde for et bredt pubikum.
Karakterisk for den danske scene er dog også det kunstnerdrevne, med en særegen dynamik, der smitter af på såvel den etablerede scene som den kommercielle. I og med livet som kunstner i Danmark helt praktisk på mange måder er nemmere (og muligt overhovedet), er det muligt, at et sådan uundværligt lag af usleben energi kan udfolde sig.

vandrende buket_9759

‘Vandrende buket’ (2015), en stafet gennem landsbyen Selde. En nabo gav en buket til en nabo som gav en buket til …osv, 60 postkort i A6, kortkarussel. Fra udstillingen ‘Skulpturlandsby Selde’ i Selde by på Salling. Foto: Barbera Katzin

Mit spørgsmål er måske ret elementært, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor og hvordan du nåede frem til at bruge flora i din kunstneriske praksis? (spørgsmål fra #75 Gitte Broeng)
Det var mod slutningen af min akademi-tid i London, at jeg begyndte at interessere mig for landskabsarkitektur. Jeg afsøgte feltet som noget jeg positionerede mig i forhold til, som en måde at forsøge at begribe vores indtagelse af og placering i landskabet, både i naturen men også i urbane miljøer. For at vide mere startede jeg som gæsteelev på Kunstakademiets Arkitekskole, på Landskabslinien (2001). Her fandt jeg ud af, at det var planterne, der interesserede mig og jeg skiftede istedet til landskabslinien på det, der dengang hed Landbohøjskolen (nu LIFE). Her blev jeg introduceret til bl.a. entobotanik, som er studiet af forholdet mellem mennesker og planter. Der skulle dog gå nogle år før jeg helt fandt ud af bruge det på den måde, som jeg gør i dag. Et tidligt værk “Pavement and Parliament” (2003) varsler dog lidt hvad der er i vente. Alligevel et det først med “Precious Things and stuff we don’t like” (2009) at jeg for alvor begynder at have oparbejdet viden nok om planter til at kunne begribe potentialet i dem. Værket er min egen frøbank, min selektion af naturen til evig bevarelse mod fremtidige katestrofer. De 124 arter var alle hentet fra en byggetomt i et hårdt urbant miljø på ydre Nørrebro og var en kommentar til den dengang nyetablerede frøbank i Svalbard. Det handlede om værdisætning og magt. Pludselig stod det klart, at en undseelig Femhannet Hønsetarm kunne i den rette kontekst og iscensættelse have stor betydning som udsagn.

 

Tak

 

 

×