Artist of the week

#76 Søren Lose

Søren Lose, f. 1972 i Nykøbing F. Bor og arbejder i København. Uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1994-96 og Det Kgl. Danske Kunstakademi 1998-2003. 

www.sorenlose.dk

Betonbyens farvel‘Betonbyens Farvel’ (2012), stedsspecifikt kunstprojekt i samarbejde med Pernille Priergaard Worsøe, Egedalsvænge, Kokkedal. Konstruktionstræ, jernplader, maling, højtalere, lydudstyr, m.m., 10 x 6 x 8  m

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Grundlæggende kredser min praksis sig omkring emner som tid, erindring, rum og arkitektur, og jeg er overordnet interesseret i at undersøge hvorfor verden omkring os ser ud som den gør og blotlægge nogle af de strukturer og former som holder den sammen.
Formelt er jeg optaget af forholdet mellem repræsentation og virkelighed, og ikke mindst det som opstår i mødet mellem billede, beskuer og rum.  Det har i de seneste år bl.a. manifesteret sig i en række kulisseagtige konstruktioner, fotoserier og stedsspecifikke installationer, som tager direkte afsæt i konkrete bygningsværker, monumenter eller steder.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Det er betinget af hvilke konkrete projekter jeg arbejder med. En stor del af min praksis er stedsspecifik og kontekstbaseret og tager f.eks afsæt i en bestemt historisk ramme, hvor en masse faktorer er fastlagt på forhånd. For at nævne nogle enkelte konkrete kunstnere, var jeg f.eks. i mine tidligere fotoprojekter meget inspireret af Bernd og Hilla Becher og den mere konceptuelle måde de arbejdede med fotografiet på. Senere i en stor udstilling på Thorvaldsens Museum i 2006 gik jeg i fodsporene på en række guldalderkunstnere bl.a. Thorvaldsen, Eckersberg, Constantin Hansen og J.H. Lundbye og rejste 4 måneder til Rom i et forsøg på at opdatere den klassiske dannelsesrejse. Sidste år var det de såkaldte Fynbomalere som Fritz Syberg og Johannes Larsen som jeg fordybede mig i til et projekt til Faaborg Museum.

Dystopic_constructions

‘Dystopic Construction #2 (Bunker)’ (2014), Installation view, Fotografisk Center, ink-jet print på krydsfinérkasse, 242 x 196 x 28 cm

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
I processen forsøger jeg for så vidt muligt at udfordre mig selv hele tiden og afprøve nye medier, materialer og temaer. Det handler også om at være åben over for de fejl, jeg begår og benytte det til noget konsrtruktivt. Jeg holder dog konsekvent op, hvis jeg kan mærke at jeg begynder at gentage mig selv motivisk og formelt, så skal der ske noget nyt.
Herudover siger også oftest ja til at udstille steder, som jeg måske aldrig selv ville have opsøgt. Det er sjovt at tage udfordringen op og arbejde i en kontekst som jeg på forhånd ikke havde forestillet mig kunne blive drivkraft for et interessant projekt.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Mit projekt er hele tiden i udvikling, det er en meget dynamisk process. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanker om nogle banebrydende opdagelser for nyligt, ikke noget som der er som sådan har ændret mit kunstneriske udtryk.

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg forsøger så vidt som muligt at have en 9-16 arbejdshverdag på mit atelier på Amager. Jeg er ret afhængig af at have et fast sted at kunne fordybe mig og bryder mig ikke om udelukkende at arbejde fra min computer. Alt efter hvilket projekt jeg er igang med, er der i sagens natur også en del rejseaktivitet og kortere eller længere researchperioder på arkiver og biblioteker. Jeg arbejder meget i koncenterede forløb og helst kun med et projekt af gangen hvis det er muligt. Den første del af processen arbejder jeg altid alene og senere, når værkerne skal udføres fysisk, involverer jeg ofte samarbejdspartnere som arkitekter, håndværkere, tekniske konsulenter, assistenter og produktionssteder. Mine projekter er i udgangspunktet ret forskellige i udførslen, men et projekt starter som regel ud med nogle skitser i form af noget fotografisk materiale og tager senere form af modeller og større skitser, inden de endeligt bliver til værker.

Monument_Peter Lav_2

‘Løve / Monuments’ (2015), stedsspecifik installation, installation view Peter Lav Gallery, København, konstruktionstræ / indrammede ink-jet prints, ca. 5 x 4 x 3 m / 14 stk 22 x 26 cm

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Igen kommer det meget an på hvilke projekter jeg arbejder på, men jeg starter stort set aldrig med stort åbent tomrum –min inspiration til nye værker hænger altid sammen med noget som eksisterer i forvejen –en tidligere værkserie, et fundet materiale, billeder, historiske annekdoter, etc. Konteksten spiller en afgørende rolle for mine kunstneriske greb og valg, så derfor starter min process oftest med research. Det foregår som regel på arkiver, på internettet, i bøger og arkiver og museer men kunne for den sags skyld også ligeså godt tage afsæt i et sted i det offentlige rum.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Læser, forsøge at lave noget andet end jeg plejer. Tilværelsen er jo fuld af gentagelser og rutiner. Det er ikke nødvendligvis er noget negativt, men det fastholder én i de vante strukturer og tankegange, det tror jeg er sundt at få rusket op i engang imellem. Men mest af alt forsøger jeg ikke at tænke for meget på at jeg ikke får lavet kunst og prøver at lade være med at have dårlig samvittighed over det.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
..uha, svært spørgsmål. Lige nu er for dybt begravet i min egen proces til at jeg er åben for særligt meget andet kunst.

Monument_Peter Lav

‘Løve / Monuments’ (2015), stedsspecifik installation, installation view Peter Lav Gallery, København, konstruktionstræ / indrammede ink-jet prints, ca. 5 x 4 x 3 m / 14 stk 22 x 26 cm

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Det er en lille scene, man kender hinanden og er afhængig af hinanden – det giver en vis tryghed måske også en passivitet. Der sker ikke så meget uforud-sigeligt og man passer sin egen praksis uden at spille med for åbne kort.
I forhold til de fleste andre steder, er vi i Danmark priviligerede i forhold til de støttemuligheder og legater som findes og det er min overbevisning at midlerne bliver fordelt rimeligt demokratisk men om det på sigt nødvendigvis skaber bedre kunst er et åbent spøgsmål. Det betyder i alt fald at kunstnere, som ikke arbejder specielt kommercielt eller producerer noget som kan sælges i gængs forstand også har mulighed for at overleve. Og det er jo fantastisk.

Du har arbejdet med arkiver og menneskers aftryk og aktivitet i mange af dine værker, hvor rummet mellem billed og objekt opleves som et vigtigt sted. Er erindring og arkiv som fortælleren, en væsentlige drivkraft i din proces? (spørgsmål fra #60 Ralf Stenderup-Larsen)
Ved ikke helt om jeg har forstået spørgsmålet korrekt, men det kommer igen meget an på hvilket af mine projekter, vi taler om. Den type fotografi jeg arbejder med fungerer oftest i gammeldags forstand som en registrant af en bestemt begivenhed, et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Fotografiet som dokumentation m.a.o. Denne automatiske tagen-for-givet attitude vi har overfor den slags fotografi, har jeg i nogle af mine tidligere fotoserier, hvor jeg arbejdede med fundne feriefotos, manipuleret med. Ved at pille det dokumentariske materiale fra hinanden og sammestille det på ny med nogle enkle formelle greb og forskydninger, skabte jeg nogle helt nye virkeligheder. Således er erindring altid noget foranderligt. Det er et spørgsmål om hvem der fortæller hvad og om denne fortælling i bredeste forstand er sandfærdig eller objektiv. Vi er alle bundet ind i mere eller mindre bevidste konstruktioner som kan være svære at komme ud af eller gøre op med. Det gælder i vores nære familie, vores kultur, vort sprog og vores historie. Et arkiv fortæller jo ikke noget som helst i sig selv, det er jo bare en udvalgt samling med nogle udvalgt historiske facts et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Det er jo først interessant når nogen eller noget går ind og bearbejder det, før har det jo intet med kunst at gøre.

Tak

Secret_garden_

‘Secret Garden’ (2014), stedsspecifik installation, Gl. Holtegaard, Holte, camouflagenet, konstruktionstræ, betonklodser, 10 x 5 x 3 m

Monuments_#12_fuck_history

‘Monument #12 (Fuck History)’ (2015), ink-jet print, 22 x 26 cm

×