Artist of the week

#73 Ester Fleckner

Ester Fleckner, f.1983, bor og arbejder i Berlin, uddannet fra det Kongelige Kunstakademi i København 2013 og med en MA i kønsstudier fra Goldsmiths Universitet, London. Har udstillet i bl.a. C4 Projects Kbh. (2014), Kunstplass [10] Oslo (2014), Avlskarl Gallery Kbh. (2015), Schwules Museum Berlin (2015) og Overgaden Kbh. (2016).

esterfleckner.net

A closet does not connect under the bed (2016), installationsfoto af Anders Sune Berg
A closet does not connect under the bed (2016), installationsfoto af Anders Sune Berg

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Jeg er optaget af at erfare, tænke og skabe gennem sammenstød med materialer, billeder og tekst på måder, jeg ikke kan gennemskue i forvejen. Jeg afprøver, farer lidt vild og finder måder at bruge det produktivt på. Min kunstpraksis består på mange måder af at give værdi til forvirring og proces, og derfor arbejder jeg ofte serielt. Med interesse i queer- og transpositioner, er jeg optaget af kaotisk viden og det fejlende som værdier og som poetisk og politisk potentiale.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Der er mange, jeg er i dialog med. Nogle på en ret udefineret måde. Det er en følelse af, at de ting, jeg er interesseret i, er en del af forskellige samtaler med mange andre praksisser. Det kan være både materielt, tematisk og metodisk. Nogle af dem jeg ofte vender tilbage til er Agnes Martin, Nancy Spero, Eva Hesse, Henrik Olesen, Emma Hedditch og Line Skywalker Karlström.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg oplever meget at blive trukket nye steder hen gennem min praksis. Som regel har jeg et ret konkret udgangspunkt, når jeg starter på en udstilling eller et projekt, og derfra tager det retninger og skift af sig selv i processen. De fleste projekter afføder nye spørgsmål, metoder og materialer, jeg får lyst til at afprøve.

A closet does not connect under the bed (2016), installationsfoto af Anders Sune Berg2
A closet does not connect under the bed (2016), installationsfoto af Anders Sune Berg

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Det seneste år har jeg arbejdet med skulpturelle elementer i beton sammen med mine træsnit, og det har åbnet nye dialoger og spørgsmål for mig.
Jeg bliver generelt gladere når jeg ikke er ret meget online og mest har computeren slukket. Det er ikke en ny opdagelse, men det er på det seneste lykkedes bedre. Jeg bruger rum og materialer anderledes, og mit arbejde udfolder sig mere fysisk fra starten, når jeg ikke bruger så meget tid ved skærmen.

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg har flyttet en del det sidste år mellem land og by og derfor rejst rundt med projekter til og fra atelierer og trykpresser. Det har fyldt en del at finde ud af, hvordan og hvor ting kan lade sig gøre i praksis. Nu er jeg lige flyttet til Berlin og skal finde arbejdsrum her. Jeg kan ikke forestille mig ikke at have et sted at folde ting ud på gulvet og væggene. Det har jeg brug for.
Min praksis er tit sådan, at jeg læser og skriver i perioder og på andre tidspunkter arbejder jeg mere med materialerne, typisk frem mod deadlines. Men det blander sig også sammen. Jeg bruger mange timer i atelieret, når jeg har et, og jeg har det godt med at arbejde alene. Men det er også vigtigt for mig med kunstneriske fællesskaber og sparring, og jeg har løbende samtaler med venner og kolleger om kunst, og så er jeg næsten altid involveret i en læsegruppe.

How to spell a sound that is physical 1-28, (2014), træsnit på papir og blyant, foto Anders Sune Berg

How to spell a sound that is physical 1-28, (2014), træsnit på papir og blyant, foto Anders Sune Berg

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Det er lidt svært at svare på. Der er mange mennesker og praksisser, der er inspirerende på forskellige måder. Ting de laver, eller måder de lever på. Jeg tror, inspiration er noget, der både krydser min vej tilfældigt og også er noget, jeg selv opsøger ved bl.a. at se udstillinger, film, læse bøger og gå til arrangementer.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg ved ikke, om min proces går i stå, men jeg kan sagtens møde mure eller tvivl i mine arbejds-processer, det har jeg næsten hele tiden. Det er nærmest en del af det. Det kan være svært, men alligevel er det tit igennem tvivlen, at jeg finder nye retninger, der overrasker mig selv. Det jeg ikke har styr på eller kan regne ud, er også ofte det mest spændende. For det meste finder jeg løsninger ved at turde at prøve noget af. Der opstår næsten altid noget uforudsigeligt og spændende, når man gør noget, man er i tvivl om, og det er blevet en vigtig del af min tilgang til at lave kunst.
Hvis en udstilling er ovre, kan jeg godt have et slags tomrum, hvor jeg skal finde ud af, hvad der så skal ske. Så nyder jeg først at holde fri. Og så begynder jeg at læse, hvorfra ting hurtigt gror til næste projekt, hvis jeg ikke har noget, der allerede venter.
I november var jeg til et arrangement, hvor kunstneren Peter Brandt snakkede om, hvordan meget af hans praksis er en kunstnerisk dialog med Hannah Wilkes arbejde, fordi han er interesseret i mange af de samme emner og problemstillinger, som hun var. Han fortalte, at når han har en krise eller går i stå, spørger han sig selv, hvad Hannah Wilke ville gøre. Hvordan hun ville gå videre derfra. Den tanke synes jeg var ret interessant. At finde andre kunstpraksisser at bruge som hjælpere og samtalepartnere. Måske skal jeg prøve at finde nogle heltinder og helte, jeg kan spørge til råds ligesom Peter. Jeg synes, det er en virkelig fin idé.

How to spell a sound that is physical 1-28, (2014), træsnit på papir og blyant, foto Anders Sune Berg2
How to spell a sound that is physical 1-28, (2014), træsnit på papir og blyant, foto Anders Sune Berg

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Anna Oppermann på Galerie Barbara Thumm i Berlin her i sidste uge. Jeg kendte ikke hendes praksis og blev meget fascineret af hendes processuelle univers. Geta Bratescu i et andet Berlinergalleri på samme rundtur. Udstillingen var et lille udpluk af hendes nyere værker, og jeg blev især glad over at kigge nærmere på hendes ældre værker i en bog og ikke mindst erfare, at hun har en kommende retrospektiv i Hamburger Kunsthalle til april. Gertrude Steins forfatterskab. Hver gang jeg åbner Tender Buttons, bliver jeg begejstret, og det sker ofte.

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene, og hvordan befinder du dig personligt med den?
Det ved jeg ikke, om jeg kan. Det er min oplevelse, at der generelt sker en del (i hele landet), men jeg får mest gået til ting i København, hvor jeg har boet på det seneste, og meget af det jeg når, er godt. Det er min fornemmelse, at der bliver knoklet for meget små budgetter mange steder. De små projektrum har været meget betydningsfulde for mig, da jeg boede i København, til at afprøve ting, både som kunstner og organisator. Det jeg savner i København er lidt mere bredde og forskellighed, som findes i større byer som fx Berlin, så på mange måder føles den også lille.

How to spell a sound that is physical 1-28, (2015), installationsfoto af Anders Sune Berg

How to spell a sound that is physical 1-28, (2015), installationsfoto af Anders Sune Berg


Vad betyder “det kollektiva” eller “samarbetet” för din konstnärliga process och (om så) på vilka sätt avspeglar det sig i dina verk? (spørgsmål fra #64 Gritt Uldall-Jessen)
Det kollektive har meget stor betydning for mig. Det er et fint spørgsmål. De seneste år har jeg arbejdet mere alene end førhen, og det har været spændende for mig at udvikle min egen praksis. Det har overrasket mig, hvor godt jeg trives med dette. Samtidigt er det uundværligt for mig at være en del af fællesskaber og forstå mine ting som en del heraf, hvad enten det er helt konkrete samarbejder, en læsegruppe eller lidt mere udefinerede. Mit samarbejde med Maja Moesgaard, Line Hvidbjerg og Mette Clausen om BarHvaViHar startede, da vi gik på kunstakademiet og var især på dette tidspunkt af enorm betydning for min vej til at arbejde med værker. Det havde jeg ikke tidligere meget erfaring med. Vi skabte nogle rammer, vi selv definerede, som gav mulighed for at afprøve alt muligt og møde mange spændende folk med samme behov. Jeg tror, det gav mig forståelsen af, hvor vigtigt det er at finde folk at gøre ting sammen med, som man har behov for. Senere har et kunstnerfællesskab som Oslo-baserede FRANK været et andet vigtigt møde, der har skabt grobund for flere nye bekendtskaber og dialoger. Jeg kan ikke svare på, hvordan det afspejler sig i mine værker, men disse møder og snakke har stor betydning for min praksis som helhed.

Tak

×