Artist of the week

#7 Ulla Eriksen

Tog afgang fra Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam i 2009 og har siden 2012 haft base i København. Arbejder i blandede medier, men primært med video, fotografi og tegning. Er desuden tilknyttet udstillings-, koncert- og projektrummet HCØ HUS i København som koordinator og kunstner sammen med blandt andre Kasper Lynge.

UllaEriksen02_measuringthesky

Measuring the Sky’, fotografi 41 x 27 cm, 2014

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Jeg er optaget af at formulere spørgsmål, der kan gelejde én tættere på en forståelse for den forbundethed og  sammenhæng, jeg tror på og nogle gange oplever, er imellem alting. En biotop er et godt konkret billede. Her er en tæt forbindelse mellem jordbund, vejrforhold og de planter og dyr, der lever af og på grund af hinanden. I udvidet forstand tror jeg på at der er en sammenhæng i alt, som et tæt vævet net af følelser, relationer, kærlighed, rytmikker, humør, planeternes placering osv.

Alt i alt ligger forståelsen for eksistensen som sådan nok et sted midt imellem poesi og videnskab. Mine spørgsmål er tit dagligdags direkte og kan f.eks. komme fra en erfaring, der godt kan forklares logisk og så alligevel ikke nødvendigvis er det, hvis spørgsmålet gentages. De poetiske muligheder for svar kan formuleres igennem kunsten og det er dét jeg er optaget af. Mere konkret er det netværk, mønstre og gentagelse, der optager mig.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

Spørgsmålet om dialog er svær, fordi jeg forstår det som, at der skal være en bouncing-effekt. Som en frem og tilbage udveksling. Fra Inger Christensen får jeg fortalt ting og vist sammenhænge, som jeg bliver rørt over at høre formuleret. Dialogen kan argumenteres i den evindelige spørgelyst hos mig, der får nye svar når hendes tekster læses på ny. 

En mere direkte bouncing-effekt har jeg med de kunstnere jeg kender fra min tid i Amsterdam. Et fælles rodnet, altså interessefelt, kommer til udtryk ved forskellige individuelt formulerede udtryk. Justin Gosker er et godt eksempel på en af dem jeg har en god portion udveksling med. Hans værker er meget fortættede, poetiske og for mig præcise. Han undersøger afstand og sætter tidslighed overfor et Nu. Hans værker er udfald, nemlig ikke svar, på spørgsmål som vi (alle?) stiller hinanden, altså noget eksistentialistisk. Også Alicja Bielawska og Morten Ernlund, som jeg kender fra Amsterdam, har jeg en tæt udveksling med, hvilket faktisk skal være genstand for en nærmere undersøgelse, vi er på vej med og laver en udstilling om her i august.

UllaEriksen01_marblecake

‘Marble Cake (81)’, dias-karrusel m 81 diasbilleder, 2012

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Det er vanskeligt at holde den i stram snor, for den vil gerne mange steder hen. Tror den i hvert fald. Men måske er den stramme snor en indbildning, og derfor skal den nok i virkeligheden laves lang og skuldrene laves løse. Det er en metode, jeg afprøver i øjeblikket.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?

Jævnfør ovenfor har jeg henstillet mig selv til at være storsindet, overfor de værker der kommer frem uforudset. Det tilføjer en bedre, afslappet energi synes jeg, som slet ikke er upræcis, hvilket kan være den udokumenterede frygt.

Mere specifikt har jeg (gen)opdaget hvordan skriftsprog kan være ret virksom. I min udstilling ‘Topical, particular very non-specific’ arbejdede jeg med tekst og video særskilt. Når chancen byder sig, vil jeg blande dem for at se, om jeg kan få de to sprog til operere tættere sammen og gøre noget godt.

UllaEriksen03_position

‘Position: 37˚ 49,04′ N, 23˚ 26,42′ E’, video, 2014

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?

Det handler om at tilrettelægge et (tids)rum, som jeg kan arbejde i. Det handler om at få værftet alt det andet udenom væk, hvilket godt kan være ret krævende. Det fungerer egentlig godt når jeg tager et-eller-andet-sted hen, fordi man da automatisk er skåret ud af og ind i en ny situation. Det er luksus, når jeg kan få en praktisk hjælper med mig og motiverende fordi jeg egentlig godt kan lide gruppearbejde. Men det er også svært, fordi man aldrig kan være i hinandens hjerner, selv om man tror, man er det. Det kan være meget udmattende for hjælperen. Min mor er faktisk ret god, måske fordi hun kommer fra landet og er praktisk indstillet. Men hun er spinkel bygget, og to gange har jeg været nervøs for at hun skulle flyve væk.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

Inspirationen er et sted i hovedet, i kroppen, i én. Jeg kan tricke mig selv til at gå derind evt. ved hjælp af middagssøvn uden at sove eller også det helt modsatte: Bevægelse. Ja faktisk er inspirationen forbundet med noget horisontalt for mig, et strøg, en tilstand man er åben i. Man kan også være heldig at møde inspirationen som en slags forelskelse i noget, der vækker genklang i én, og giver blod på tanden: Wow det her er fedt, den bølge vil jeg også bade i. Det kan godt være, at jeg i stedet nu taler om fascination. Her ender det tit med en taknemmelighed over at ‘det’ (der fascinerer) allerede er formuleret, og jeg derfor kan gå videre med det næste. I tilfælde af at jeg faktisk talte om inspiration og ikke fascination, handler det om følelsen af samhørighed med noget, og at man derfor gerne vil bidrage til den pøl af mening, der akkumuleres ved fælles hjælp. Andres måder at være til og agere i verden på inspirerer mig! Perspektivering og at tage et blik fra en uventet vinkel, som er en helt naturlig del for de der allerede er i vinklen og tænke: Nå ja, sådan kan man også.

UllaEriksen04_filtindfarvning

’176°/ 360°’, filt-indfarvning 40 x 40 cm, 2013

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Det er godt at tænke på hvordan projekter/værker har forskellig ergonomi og derfor har forskellige behov for tempi og hvile, og at man derfor kan lave andre ting eller ingenting imens. Det prøver jeg at fortælle mig selv. Men det kan også være en fælde. Det generelle humør er et barometer. Og i så fald  kan det hjælpe at gøre hvad som helst virksomt, fordi det tit handler om at være bange, hvilket man glemmer lidt, når man først er igang. Dynamolygte-metaforen om at lyset skal trædes igang for at se vejen, er god.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?

Orgelkoncert i Helligaandskirken i København i forbindelse med den Internationale Orgelfestival, hvor Franz Hauk fra Tyskland spillede 8 stykker. Stykket ‘Ex oriente lux’ (2011) af Robert Maximilian Helmschrott var især fedt. Orglet blev spillet så det fik næsten elektronisk karakter, dvs. det sprang sine rammer af at være et ‘orgel’ og blev til lyd. Men begejstringen gik faktisk også i høj grad på dét at sidde under orgelbruset i kirken sammen med andre mennesker med lukkede øjne. Derfor vil jeg anbefale at høre en koncert derinde (festivalen løber indtil 29. aug. 2014)

Fuldstændig fint var det også at være på Sejerø Festival og høre Theis Ørntoft læse sin digtsamling ‘Digte 2014’ op. Sammen med de andre og manden ved siden af (som rent faktisk græd) gled jeg afsted på de flotte ordkombinationer og meningskonstallationer = vild oplevelse! Ligesom det også var virkelig dejligt for ørerne at lytte til Nis Bysteds lydværk, der kom ud af tre forskelligt placerede højtaleranlæg, som stod dels i landskabet og dels ved gården/festivallen, hvorfor man selv kunne mingelere sin lydoplevelse ved at bevæge sig rundt og på den måde fik en omsluttende oplevelse ved at lydene kom fra forskellige punkter.

UllaEriksen05_palmetræ

‘Palmetræ, Lammeskyer’, Fotografi 50 x 33 cm, 2013

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

Den er ret ordentlig synes jeg, og jeg føler det er en sød familie, som jeg ikke kender så godt endnu. Rundt omkring er der fester, musik og sprødt knas, og langsomt, langsomt kommer der en interaktion og et overlap mellem noget der kender sig selv og noget som ikke kender det andet, og det kan blive rigtig godt tror jeg.

I dine værker arbejder du ofte med gentagelsen – hvad betyder gentagelsen for dig? (spørgsmål fra #4 Barbara Amalie Skovmand Thomsen)

Gentagelsen er en måde jeg kan undersøge fænomener, der har karakter af at være ukonkrete som f.eks tiden eller længsel. Gentagelsen er en konkret måde at indsamle data. Det er en måde at kredse om samme emne og opbygge en sammenhængende erfaring. Det er en måde at få øje på et mønster, en netværksstruktur, en fællesmængde for noget med  en lidt flydende ydre grænse. Hvor holder længslen f.eks. op?

I mine værker optræder gentagelsen som en slags sidelæns og udskridende bevægelse med en flad struktur, der ikke direkte bevirker at noget bygges op, altså i en kronologisk og spændingsnarrativ forstand, men derimod at noget spredes ud. Ved at gentage ‘noget’ bliver også selve gentagelsen som fænomen genstand for undersøgelsen, hvilket ikke nødvendigvis var meningen, men mere er en konsekvens. 

Jeg kan godt lide idéen om gentagelse, fordi gentagelse opløser tanken om at noget er enestående. Det har en indbygget lige stor gyldighed, som også handler om det demokratiske. Samtidig peger gentagelsen netop på det enestående ved en del; at denne er anderledes end alt andet på netop dét og dét punkt. Gentagelsen udpeger variationsrigdom, som jo er kim til al udvidelse. 

Tak

×