Artist of the week

#6 Jesper Dyrehauge

f. 1966

www.jesperdyrehauge.net

Uddannet fra det Jyske Kunstakademi og Gerrit Rietveld Academie 1999.
Bor og arbejder i Danmark og Berlin. Arbejder primært med kartoffel- og gulerodstryk.
Har siden 2011 haft udstillingsstedet ‘die raum’ i Berlin (sammen med Lotte Møller, mag. art, og BAR architekten).

JesperDyrehauge02

uden titel, b163 x 169 cm. gulerodstryk på lærred. Fra ‘medium large’, soloudstilling på Overgaden inst. for samtidskunst, København 2013. Foto: Anders Sune Berg

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
M
in primære arbejdsmetode er kartoffel- og gulerodstryk. Det er en arbejdsmetode der giver mig mulighed for at arbejde med maleri uden egentligt at male. Jeg var interesseret i at arbejde med maleri igen efter at have droppet det i min studietid. Jeg ville arbejde formelt med farven og lærredet, men ville undgå maleriets traditionelle gestik og penselstrøget så jeg gik i gang med at teste alle mulige ting og sager og er så endt ved guleroden og kartoflen. 

Metoden i praksis kræver tid og nærvær og er mono-tasking i simpleste form. Jeg oplever et mere udlignet hierarki materialerne imellem som jeg godt kan lide; min idé/intention, gulerod/kartoffel, farve, hånd, lærred og blændramme og tiden.

Selve arbejdsmetoden er demokratisk. Det enkelte tryk kræver min opmærksomhed og tilstedeværelse, ligeligt fordelt over hele billedfladen i et roligt jævnt tempo. Eventuelle uheld eller reelle fejl kan ikke rettes og må enten integreres, eller jeg må starte igen.

Det er alt sammen konstruktive begrænsninger som er med til at definere mit værk og det rum jeg arbejder i.

JesperDyrehauge03

uden titel, b150 x 155 cm. gulerodstryk på lærred. Fra ‘medium large’, soloudstilling på Overgaden inst. for samtidskunst, København 2013. Foto: Anders Sune Berg

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Kunstnere jeg fortsat er inspireret af er bl.a. (listen vokser stadig) Richard Tuttle, Agnes Martin, Alighiero Boetti, Giorgio Griffa, David Hockney, Nancy Holt mfl. – om jeg direkte går i dialog med dem er jeg ikke sikker på, men jeg har stor respekt for deres arbejde.


Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Indimellem laver jeg mindre og mere ufærdige værker på lærred og papir for at afprøve idéer og muligheder, men der sker hele tiden et eller andet der gør at min optik eller tingenes tilstand ændres.

Jeg oplever det sjældent som at jeg trækker – jeg nok mere følger, efter de spor, tilfældigheder, tanker og overraskelser der dukker op i mit arbejde – som en koncentrisk bevægelse hvor der hele tiden er noget der kan og noget der vil, i flere retninger. Jeg må så fornemme og beslutte hen ad vejen.


Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg er netop begyndt at arbejde med olie-farve tempera og variationer af lærredkvaliteter – det optager mig en del.

JesperDyrehauge01

‘medium large’, soloudstilling på Overgaden inst. for samtidskunst, København 2013. Foto: Anders Sune Berg

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?

Jeg arbejder når jeg kan. Jeg har et dag job, men arbejder med mine ting så ofte som muligt. Jeg har altid noget til at ligge på mit arbejdsbord; skitser eller notater fra sidst jeg lavede noget.
Min arbejdsproces er delt i to: skitser, idéer mm., sker løbende over længere tid. Jeg har altid papir eller notesbog med mig, da jeg har en elendig hukommelse og generelt har det bedst med at få idéerne ned på papir når de dukker op.

Når jeg går i gang med at arbejde har jeg truffet beslutninger om værkets udforming farve og størrelse men arbejdsmetodens natur gør at der i udførelsen opstår forskydninger og svingninger.
Selve det at trykke med gulerod er mono-tasking. Jeg snitter guleroden til den diameter, kvadrat, trekant eller andet jeg vil have og laver et par prøvetryk på en lap lærred. Så går jeg i gang og stopper når jeg er færdig. Der er ikke de store pauser da guleroden ellers tørrer ind og ændrer form så jeg må planlægge og have alt klart inden jeg går i gang. Først når jeg er helt færdig bliver lærredet spændt op og hængt på et søm så jeg kan se hvad jeg har lavet.


Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
De sidste tre et halvt år har jeg (sammen med Lotte Møller, mag.art, og BAR architekten) haft ‘die raum’ i Oderberger straße i berlin. ‘die raum’ er et non-profit udstillingssted på 5m2 hvor vi udstiller såvel danske som internationale kunstnere. Alle udstillinger er lavet specifikt til ‘die raum’ og dets ret beskedne format, men samtidigt ret fleksible opbygning.
‘die raum’ er en platform for netværk og dialog og et møde med kollegaer/kunstnere, deres arbejdsmetoder og værktilgange. En inspiration og afveksling fra min egen praksis som jeg sætter stor pris på.

Lotte Møller og jeg var i Brasilien sidste efterår/vinter på et residency ophold med fokus på en fælles interesse i brasiliansk modernisme og netop nu (midt juli) er vi ved at sætte vores anden udstilling op med en af de kunstnere, Laercio Redondo, som vi mødte i Rio de Janiero sidste år.
Derudover har jeg et hjemmelavet fuglebad og nogle potter med diverse planter og tilfældige vækster på min balkon. I sommerhalvåret er det ret godt at sidde derude og slumretænke. Alternativt er udstrakt på sofaen i stuen/arbejdsrummet, evt. lyttende til musik, en udmærket måde at tilbringe tid. Inspiration er ikke noget jeg bevidst søger. Det er på en eller anden måde hele tiden til stede i form af indtryk og indfald, helt afhængig af min opmærksomhed og mit nærvær. En note/skitse-bog er god at have.

JesperDyrehauge05

uden titel, b72 x h81 cm. gulerodstryk på lærred. Fra ‘family’, gruppeudstilling på IMO, København 2014.
Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Ikke særligt meget. Dét ikke at gøre noget, at udelade handling, har vist sig at være en god vej til bevægelse.


Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Jeg så en Josephine Foster koncert på KuLe i Berlin tidligere i år. Det var en helt fantastisk oplevelse af afslappet nærvær, humor og stort musikalsk overskud.


Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg har haft rigtig gode oplevelser med at udstille i Danmark inden for de sidste par år på bl.a. Grafikernes Hus, Overgaden og senest på en gruppeudstilling på IMO. Det er udstillinger og erfaringer som jeg sætter stor pris på.
En årrække befandt jeg mig i København med skruemaskine og hammer, i gang med at sætte udstillinger op og producere værker for andre kunstnere. Det gør jeg ikke længere.
Der er en del små kunstnerdrevne udstillingssteder i København der gør et fino arbejde med gode udstillinger og et netværk der rækker ud af byen og landet. Det er fint, for den danske kunstscene er lille og til tider lidt som en fyldt bus. Den kører tilsyneladende efter en plan og stopper ved alle stoppesteder men få stiger af og få stiger på.

JesperDyrehauge04

uden titel, syv gulerodstryk på lærred. Fra ‘family’, gruppeudstilling på IMO, København 2014.
Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Den organiske minimalisme dine trykte billeder har, kan jeg rigtig godt lide. Hvad er det ved forholdet mellem det organiske og det systematiske i dine billeder, der optager eller tiltrækker dig, og er det noget gennemgående i dit kunstneriske arbejde? (spørgsmål fra #3 Mette Høyen Andersen)
Det organiske i form af – ikke kun gulerod og ugrundet lærred – tiltrækker mig. Specielt i selve processen hvor billedfladen begynder at få sit eget liv og jeg fra start til slut må holde min opmærksomhed på det enkelte tryk oplever jeg en slags organisk opløsning. Jeg er motiveret af temporaliteten og det let skridende tab af overblik og kontrol. Det hænger tæt sammen med det systematiske. Jeg har opbygget en metode og et system og dermed også introduceret muligheden for afvigelser og ‘fejl’ i selvsamme system.
Som jeg nævnte først i interviewet ville jeg gerne arbejde uden penslen og maleriets traditionelle gestik. Det var et ønske om at kunne træde lidt længere tilbage og måske sætte håndens spor lettere i billedfladen – træde lidt ‘ud af billedet’.
Det er måske delvist lykkedes, men kun for at sætte et andet spor af min tilstedeværelse og udførelse i form af svingninger og igennem temporaliteten; spor af midlertidige tab af overblik.

Tak

×