Artist of the week

#59 Henrik Godsk

Billedkunstneren Henrik Godsk (1975) bor og arbejder i Nordjylland. Han debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i 2002 og har siden deltaget i udstillinger på gallerier, museer og andre udstillingssteder. Han er repræsenteret i offentlige og private samlinger og har modtaget støtte fra Statens Kunstråd.

www.henrikgodsk.dk

Processed with Moldiv

 

Princess, 2011, olie på lærred, 70×45 cm

 

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Jeg arbejder først og fremmest med maleri, og hvis man skal sige noget generelt om min tilgang, må det være, at mine malerier vidner om, at de vokser ud af en tradition. Der er ikke tale om ironisk meta-maleri, men snarere en form for meget styret maleri, hvor der tages mange valg og reduceres – og hele tiden med en skelen til maleriets historie. Repræsentationsproblematikken er også noget gennemgående i min kunst – især i maleriet. Hvornår er et element noget, og hvornår repræsenterer det noget? Det er en gammel problematik og et gammelt spørgsmål, men det gennemsyrer mine ting. Sidst vil jeg nævne vigtigheden af håndens touch i mine ting. Linjerne er stringente. Der bruges tape. Men mange linjer er lavet håndholdt. Det skaber vibration og giver modstand i de ellers “perfekte” kompositioner. Igen et ret enkelt greb, men et meget vigtigt et. Det handler om tilstedeværelse.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
For mange til at nævne. Jeg vil dog pege på et par stykker, som måske er mindre oplagte end dem, jeg åbenlyst er i familie med. Amadeo Modigliani; han malede mennesker på sin helt egen måde. Han var nærværende, men med afstand. Og så så han nærmest gammeldags og konservativ ud i forhold til mange af sine samtidige. Mark Rothko arbejdede med flader som samtidig fungerede som en slags udefinerbare rum – eller rumligheder.

IMG_7412

The Secret, 2013, olie på lærred, 120×170 cm

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg kører to spor:
Maleriet som er meget dogmebaseret. Her er værktøjskassen lille. Jeg må ikke ret meget. Jeg har mange regler.
Collagen og skulpturen; kasserede malerier skæres i stykker og bruges til collager. Jeg re-mixer bogstaveligt mig selv. Her opstår der ofte nye veje, som påvirker maleriet og dogmerne. Samtidig opbygger jeg skulpturelle elementer, der relaterer til mine malerier og ofte vises sammen med dem. Dette er med til at skabe et mellemrum mellem det plane og det rumlige. Pludselig træder kroppens skala ind. Når jeg bevæger mig ud i sådanne rumlige installationer, påvirker det ofte malerierne og de videre projekter. Jeg har brug for flere spor. Mange kender mig mest for maleriet, men det andet spor fylder også en del i min praksis.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Mine collager var tidligere meget abstrakte. Pludselig blev de mere figurative, og det resulterede i nogle malerier, der blev mere arkitektoniske og uden mennesker. Det betyder ikke, at jeg forlader mine karakterer, men derimod, at mit billedunivers er blevet udvidet.

IMG_4673

 

Breaking the Fourth Wall, 2014, objekt og maleri på væg, installeret på Alejandro Gallery i Barcelona

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg har antydet noget omkring collagerne, så dem vil jeg ikke sige mere om. Malerierne er som nævnt meget dogmatiske. Jeg begynder med at male hele lærredet en semi-transparent farve. Når lærredet er tørt, begynder næste fase. Her bruger jeg tape til at styre kompositionen med, men der tegnes ikke op først. Der er heller ingen skitse. I fase to skal et felt males helt færdigt, når det er påbegyndt. Alle felter skal sidde i friske strøg/lag og må ikke overmales. Der er dog enkelte undtagelser.

Når maleriet er færdigt, skal noget af det første semi-transparente være tilbage. Jeg må ikke fylde helt ud, og jeg må stort set ikke overmale. Benspændene handler dels om at sikre det umiddelbare udtryk i det ellers stramme og stringente samt at sætte noget på spil i det “perfekte” system. Fejl bevares. Perfektionen tilstræbes, men jeg når den aldrig. Det er jo menneskeskabt.

FullSizeRender

Objects, 2015, olie på lærred cut-up / collage, 46×35 cm

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
For mig handler det mest om hårdt arbejde.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Skifter spor.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Svend Engelunds sene tegninger (1986-89). Han var klart en større maler end tegner, men hans helt sene tegninger er direkte rørende. Hans syn var meget dårligt, men han blev ved til det sidste og fik noget stort ud af det banale. Landskabet forblev et af hans hovedmotiver, og han blev ved med at udforske det. Også i de sene tegninger.

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Det er for bredt et spørgsmål. Vi er dog en meget lille nation, der ofte mangler udsyn, så meget vil jeg sige.

IMG_6339

Collector, 2014, olie på lærred cut-up og monteret på træ, 70×50 cm

Dine damers position gør deres blikke, enten undvigende eller insisterende. Hvad er det med dem? (spørgsmål fra artistoftheweek.dk)
Mine karakterer er ikke portrætter af bestemte mennesker, men snarere repræsentanter for mennesket. De er utrolig konstrueret, ja nærmest udelukkende opbygget af geometriske elementer, og der er ofte en distance mellem dem og beskueren. Alligevel lurer der noget bagved. Jeg synes, at de udtrykker noget alment menneskeligt og nærmest fungerer som en slags arketyper, der går udover tid. Det er ikke som sådan en person, man møder som beskuer, men nærmere en abstrakt størrelse, der vil meget mere end “blot” at fungere som et portræt af et givent menneske. Jeg svarer ikke direkte, da jeg ikke kan komme med et mere præcist svar.
Jeg vil dog lige supplere og referere til den afdøde amerikanske forfatter David Foster Wallace, der i sit opgør med postmodernismen insisterede på  eksistensen af noget alment menneskeligt. Han afviste ikke som sådan postmodernismens og poststrukturalismens beskrivelse af mennesket som en sproglig og kulturel konstruktion, men han insisterede på, at man alligevel kunne tale om noget oprindeligt. Wallace har været en stor inspiration for mig.

Tak

×