Artist of the week

#55 Lise Skou

Lise Skou (1966) bor og arbejder i Danmark. Uddannet ved Det Fynske Kunstakademi (2004) samt Whitney ISP (2002-2003). Hun har desuden en BA i Kunsthistorie og Litteratur fra Århus Universitet (1998). I sin praksis italesætter hun sociale og psykologiske konsekvenser ved vores hegemoniske kapitalistiske samfundsstruktur. Hun benytter sig af forskellige formelle greb der involverer performance, ’readings’ og interventioner.  En stor del af hendes praksis omhandler etableringen af rum for vidensdeling.  Senest i projektet Trade Test Site. Et projekt der eksperimenterer med nye modeller for handel, distribution og arbejde. I årene 2003-2010 drev hun projektet Swop Projects i samarbejde med svenske billedkunstner Andrea Creutz. I 2015-2016 udgiver hun bogserien Your Money or Your Life; Notes on feminist economics, i samarbejde med Bonnie Fortune. I 2014 deltog hun på udstillingen Systemics #3, Kunsthal Århus med en reading performance med titlen We all suffer from capitalism, but refuse treatment.

liseskou.net
hiddeneconomies.net
tradetestsite.com

4_Adam Smiths MotherAdam Smiths Mother. Lecture performance, 15 minutes. At Thealit – Frauen, Kultur, Labor Bremen 2013. Pics from Power Point

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
I min kunstneriske praksis er jeg stærk optaget af spørgsmål vedr. sociale og psykologiske konsekvenser af det kapitalistiske samfundssystem.  Jeg er interesseret i  overvejelser af f.eks folk som J.K. Gibson-Graham og deres bøger som The end of Capitalism (as we knew it) – a feminist critique of the political economy og Take back the economy – an ethical guide to transforming our communities. Jeg er også optaget af en tænker som Silvia Federici og hendes vervejelser vedr kvinder og arbejde. Med andre ord har jeg en feministisk tilgang til økonomi, og interesserer mig for hvorledes en sådan tilgang kan have indflydelse på den økonomiske udvikling i samfundet.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Jeg føler mig i dialog med en lang række nulevende kunstnere som arbejder med udforskningen af økonomiske strukturer  bl.a Oliver Ressler, Andrea Francke, Kathrin Böhm m.fl. En kunstner som Franciso Goya har på det seneste fundet vej ind i min praksis via en anden stor inspirationskilde, Brian holmes.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Deltager på seminarer og besøger kollegaer i ind og udland, opholder mig forskellige steder i kortere eller længere tid i kraft af bl.a residencies,  initierer udstillinger og etablerer platforme, læser bøger, lytter til radioen, deltager i kollaborative undervisningsprojekter mm.. Bl.a skal jeg fra efteråret 2014 og frem deltage i samarbejdsprojektet The Imiginary Republic initieret af Brandon LaBelle på Bergen Academy of the Art and Design (KHiB)  og Kunsthal Bergen. Et projekt der både rummer kollaborativ produktion, foredrag og undervisning af de studerende på akademiet. Dette foregår over en længere periode i samarbejde med en gruppe kunstnere fra forskellige steder i verden med forskelligt afsæt. Et sådan forum finder jeg meget inspirerende og givende i forhold til min egen kunstneriske udvikling.

1_1000x1500px kopi

We all suffer from capitalism, but refuse treatment, reading performance, 2014. Udstilling: Systemics #3 på Kunsthal Århus.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg har i mange år arbejdet i forskellige længerevarende samarbejder: med Lasse Lau i Vollsmose,  med Nis Rømer i FieldWork med Andrea Creutz i SwopProjects. Samarbejder der har strukket sig fra år 2000 og frem. I de seneste par år har jeg taget skridtet ud i at producere min egne projekter og værker. Det har været en udfordring og en læreproces som ikke er slut. Det er en udfordring pludselig kun at høre sin egen stemme. Den manglende dialog i processen gør nogle gange beslutningerne utrolig vanskelige for mig. Dog har jeg i den processen opdaget andre og nye sider ved mig selv og det sætter i højere grad fokus på, hvor jeg har mine styrker og svagheder. På en eller anden underlig vis føler jeg at det har gjort mig skarpere. En af de nye tilføjelser i denne ”udskillelsesproces” har været det performative, hvor jeg oplever en fornyet glæde (og angst) ved at producere og se det udfolde sig på scenen.

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Desværre har jeg ikke noget atelier. Jeg drømmer om at skaffe penge til at ombygge min garage til et atelier hvor jeg kan have mine ting og udfolde det jeg arbejder med visuelt. I øjeblikket har jeg en projektplads på det, der hedder Godsbanen i Århus. Der er en række projektpladser som man kan leje forholdsvis billigt og der er et miljø omkring det i form af andre producerende fra hhv. scenekunst og litteratur. Det befinder jeg mig godt med særligt i takt med min seneste drejning i retning af readings og performancebaserede værker. Meget foregår foran computeren, i en samtale med en eller anden et eller andet sted, eller via skype. Dog har jeg oplevet at jeg nogle gange får de bedste ideer når jeg er undervejs, i en bil, i et tog, i et fly. Kierkegaard sagde: ”Jeg har gået mig til mine bedste tanker”. Et citat jeg holder meget af.

2_We all suffer from kopi

We all suffer from capitalism, but refuse treatment, reading performance, 2014. Udstilling: Systemics #3 på Kunsthal Århus.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Det lyder lidt fjollet og måske lidt kliche-agtigt, men ikke desto mindre, opsøger jeg ikke inspiration. Jeg bevæger mig rundt i verden og så kommer det mere eller mindre af sig selv. Jeg bliver optaget af noget, indfanget af noget, en samtale, et radioprogram, en bog jeg har læst og så starter det. Jeg læste for eksempel bogen Kvinde ved Tidens Rand af Marge Piercy. En feministisk science fiction roman fra 1976, om en kvinde der kan rejse i tiden. Jeg blev så optaget af de konnotationer romanen har til nutiden vedr økonomisk og social magt, at det førte til produktionen af Vi lider alle af kapitalisme, men vil ikke behandles, en performance reading fra 2014.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg går hele tiden i stå og jeg går hele tiden i gang igen. Jeg arbejder på kryds og tværs med mange projekter på samme tid. Når et projekt ligger stille pga. problemer af den ene eller anden art, eller fordi man venter på svar fra nogen, eller fordi ens samarbejdspartner lige får et barn mere eller flytter tværs over Atlanten, eller hvad det nu kan være, så bliver jeg først utrolig utålmodig. Men jeg har lært at styre min utålmodighed og er blevet bedre til at tackle det at gå i stå, eller stå stille i en periode. Jeg har i årenes løb lært at give mig selv, mine projekter og mine samarbejdspartnere mere tid og fået forståelse for at ting nogle gange tager tid og nogle gang er pauser og tid godt.  Det kan jeg så kun forlige mig med, fordi jeg hele tiden arbejder på mange projekter på en gang. Så når ét projekt ligger hen, så er der et andet der kan rykkes på. Mao kan man egentlig ikke tale så meget om ”at gå i stå” mere om en kontinuerlig vildt forgrenende proces, hvor man indimellem farer vild for så at finde hjem igen. Nogle gange skal man gå ud, eller gå i stå, for at gå i gang.

5_RevengeOfTheCrystals kopi

‘The Revenge of the Crystals’, by Lise Skou and Nis Rømer / Field Work. HD video. 25min. 2012. Shown at the exhibition ‘It’s the political economy, stupid.’ 

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Jeg bliver hele tiden begejstret og derfor skal jeg mange gange holde mig selv i en kort snor for ikke at bevæge mig ud af endnu en ny sti. Jeg skal kæmpe lidt for at holde  nye ideer og ”begejstringer” på afstand. Ellers ville jeg aldrig få lavet noget som helst fordi jeg hele tiden ville stoppe i en proces fordi jeg nu får en ny ide jeg begejstres til at forfølge. Men for at sige noget konkret så har det senest begejstret mig, da jeg besøgte Kathrin Bömh i London og så hvorledes hun har lykkedes med at etablere et bryggeri selskab som del af sin kunstneriske praksis.

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Sjovt nok så virker det som om mange kunstnere (i hvert fald mange af dem jeg kender) ikke befinder sig særligt godt på eller med den kunstscene de nu engang er del af. Det er en slags paradoks og jeg spekulerer på om det ligger implicit i det at være kunstner. I hvert fald så befinder jeg mig heller ikke jublende godt på den danske kunstscene.  Jeg oplever en række benspænd. Som for eksempel det faktum at jeg bor i provinsen (noget jeg ellers altid har nægtet at lade mig gå på af og forsøgt at holde ud i strakt arm), jeg er også mor til to børn og så beskæftige jeg mig med kunstneriske former der ikke er (umiddelbart) appellerende – meaning: der er ofte meget lidt form.
Jeg mener at fokus på den danske kunstscene ligger på den mere formelle kunstneriske genre. Jeg har altid været optaget af, hvordan jeg kan skabe kunstneriske rammer og koncepter som styrker projekterne lige meget hvor de befinder sig. Jeg har forsøgt at etablere bæredygtige længerevarende initiativer hvor jeg står som initiator og i kraft at programplanlægning som del af min praksis selv inviterer folk derhen hvor jeg er.
Som sådan har jeg forsøgt at etablere en modstand mod de konforme, formelle, maskuline kunstneriske magtpositioner. Men jeg må også indrømme at man med årene bliver lidt træt.

3_Adam Smiths Mother kopi

Adam Smiths Mother. Lecture performancet. At Thealit – Frauen, Kultur, Labor Bremen 2013

Knowing you and your art practice, I would like to pass to you the same question Deenah Vollmer asked Marina Abramović during her latest interview: “Do you feel like your ideas ever come from a political place in addition to a personal place?” (spørgsmål fra #51 Khaled Barakeh)
Jeg er i de seneste år blevet opmærksom på, at mine ideer ved første øjekast synes at komme fra et politisk sted.  I lang tid troede jeg således, at det blot handlede om at jeg var et politisk menneske. Kigger jeg dybere kan jeg se at min indignation i forhold til samfundets magtforhold, økonomiske skævvridning og tab af en lang række mennesker på gulvet kommer et sted fra. Det kommer ikke er udelukkende fra et politisk sted. Det kommer også i høj grad fra et personligt sted der har at gøre med arv og miljø. De sociale, økonomiske og psykologiske konsekvenser jeg er vokset op under og altid vil være del af.

Tak

×