Artist of the week

#53 Nanna Abell

Nanna Abell (*1985) uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, 2013.

http://www.nannaabell.com/

oasisQuantum of Solace, beton og tørrede blomster, 2015, Live and Let Die, murerbalje, limba, teak, beton, 2015

 

 

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Det første billede viser to værker, som udgør en lille oase (i en gruppeudstilling). Dét der ligner en palme, er Alvar Alto vaser støbt ovenpå hinanden i beton, med eksotiske tørrede blomster og lokal ukrudt i toppen. I murerbaljen sidder en Kaj Bojesen abe af eksotisk træ fikseret i beton til navlen.
Værkerne er en blanding af objekter og fysiske bearbejdninger, organiske og hårde kvaliteter, stabling og drukning og udtørrede tilstande, hjemsøgt af kulturelle spøgelser og overskrevne tegnmæssige værdisystemer. Pga. spøgelserne føler vi, at vi kender objekterne, indtil den underlige parring eller fysiske transformation placerer dem i en betydningsmæssigt fremmed sfære, hvor det er svært at tyde hvad værkerne er og hvad de gør. Fx er det hulrummet i Alvar Alto vaserne, som er blevet til figuren.

Det mest genkendelige og trygge er måske billedet af oasen, som kulturel repræsentation af et eksotisk refugium. Et dragende fatamorgana der kan fungere som modbillede til min egen fornævnte fremmedgørende gestus.

Jeg kan måske tilføje, at jeg har støbt vetiver (duft) i betonvaserne. Vetiver er godt til at skabe kropslig jordforbindelse. Og så har det en ulden forvirrende rolle ift. de fleste værkbegreber og kategorier, som ofte udgør forståelsesrammen for et kunstværk. Men duften er desværre allerede aftaget.

 

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Efter det hersens skriveri, kunne jeg finde på at kigge på Michael E. Smith, for at punktere sproget lidt for mig selv igen.

Min hjerne fungerer i øvrigt ikke til namedropping. Jeg kan i perioder godt tænke: ’hvordan ville x eller y sige det her’, men det er meget forskelligt, hvem der lige er brugbar at personificere.

En tankefrænde er Ole Vedfelt (psykoterapeut). Ifølge ham er vi komplekse væsener, der har brug for mange skiftende tilstande at bearbejde information på. Det fortjener en længere udredning, men han tager drømmes hybridsprog og intelligens alvorligt, som komprimeret information og kreative synteser mellem niveauer og aspekter af livet, der ikke bliver forbundet i vores hverdag.

 

 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Mit forhold til min praksis er ikke lineært. Et svar er måske, at jeg tillader tvivl. Selvom det ikke er lige rart altid. Vi har mareridt, når vi udvikler os.

 

 

perfectharmonyPerfect Harmony, porcelænspudler, fitness bold, snor, 2015

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Swimwear fra MINIMALE ANIMALE SS15. Det har tilføjet Woolf of Wallstreet inspirerede high-cut briefs, en bogstavelig stram sammenhængskraft rundt om stellet fra en gammel solstol, symmetri og et 50/50 mix af hårde og bløde overflader.

 

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Metodisk sandsynligvis præget af vor tids tilsyneladende kontakt med alting og alle, som er nært beslægtet med en følelse af ikke at være i kontakt med noget eller nogen. Det hjemsøger værkerne.

Jeg spiller squash med forskellige modaliteter og rum, indtil en idé, produktionen eller et installatorisk koncept overtager struktureringen af min arbejdsgang.

 

 

ss14resortSS14 RESORT, performance, 2014

 

 

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Begær handler tit om en lyst vi bygger op i os selv, som kan være en vigtig energi personligt, kunstnerisk og samfundsmæssigt. Nogle begær synes implementeret/koloniseret af fremmede magter (og dermed uinspirerende og umulige –for ikke at sige destruktive– at indfri). Jeg er optaget af, hvordan de konfigureres.

 

 

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
For mig at se er det part of the process. Kunne måske tatovere en påmindelse på underarmen, så jeg ikke når at kaste hele mit eksistensgrundlag op til overvejelse hver gang.

 

 

prefall14_stickPRE-FALL 2014 (PURELY PHYSICAL RITES OF PASSAGE / B-LOONY STIX), silikone og stål, 350 cm, 2014

 

 

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
At genlæse Hamlet. Så sirligt strikket sammen.

At rejse til Paris, for at se en rigtig god Bruce Nauman udstilling i Fondation Cartier –i Cartiers Jurassic Park-agtige pavillon af glas og stål, i en velkoreograferet, overskuelig vild have.

Dina og Hannibals dj set til Afgangsfesten på Det Kgl. Danske Kunstakademi i juni.

 

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Der er en generel tendens til selvudbytning og det er jeg ikke tilhænger af. Jeg er stødt på en syg kultur i nogle udstillingsinstitutioner, hvor umenneskelige deadlines og arbejdsbyrder er norm og (formidlings-)formularer og koncepter kommer før selve behovet for dem.

Jeg er heldigvis også stødt på fine invitationer fra kunstnere, gallerister og personer, som forsøger at have en ordentlig solidarisk praksis.

 

 

prefall14-betonflakonAW14 (BETONFLAKON), beton, jernoxid, 8g tibetansk sort musk, 240 x 150 x 50 cm, 2014

prefall14-openingAW14 (BETONFLAKON), beton, jernoxid, 8g tibetansk sort musk, 240 x 150 x 50 cm, 2014

 

 

Selv er jeg meget investeret i tanken om hvordan kroppens diverse sanse organer påvirker hjernen og følelserne meget individuelt.  Jeg har forstået at det som er kendt populært som te-ceremonien i Japan, forsøger iblandt andre idealer at opnå et equilibrium imellem kroppens sanse organer for at undgå at ét sanse organ tager over eller hæves over de andre.  Ligesom musik, påvirker duft ofte følelserne mere direkte, hvor man ikke blot kan vende blikket bort men bliver konfronteret med underbevidsthedens associationer på sekundet. Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om hvordan du forholder dig til placeringen af duft i et visuelt orienteret kontekst; ligeledes om en forening af sanserne er en vigtig del af dine overvejelser i skabelses processen? (Spørgsmål fra #48 Jakob Emdal)

For mig introducerer duften en kropslig bevidsthed, der både har forbindelse til et kulturelt og et subjektivt register. Lugtesansen er en ucensureret (orienterings-)sans; den er ikke underlagt frontallappernes filter og sortering på samme måde som synet. Duftindtryk skyder genvej til vores limbiske system, som er centret for hukommelse, følelser, erindringer mm.

Jeg er ret optaget af hvordan dufte forstærker eller ændrer vores opfattelse af rum og materialitet. Jeg kan godt finde på at sniffe lidt forskellige æteriske olier, mens jeg arbejder på en skulptur, for at se om noget ændrer sig/ændrer mig.

Noget ret interessant er synæstesi. At en sansning, udløser et sanseindtryk i en anden modalitet (fx hvis lyde trigger farver). Det er måske bl.a. derfor vi mennesker kan tænke metaforisk (skrigende gul osv.).

Jeg bruger nok duft på ret forskellige måder; som stofligt materie, sanseligt (ustabilt) tegn-univers, kommunikations- og camouflagemiddel (der enten med- eller modarbejder vores opfattelse af et materiale eller en oplevelse). Jeg nyder det, som et juicy univers af dyrebare substanser, egenskaber og historier.

 

 

Tak

×