Artist of the week

#52 Claus Hugo Nielsen

Født 1974 og opvokset i Albertslund. 1996-97 kunstakademiet I Poznan, Polen. 2005 – 2010 kunstakademiet i München under professor Markus Oehlen. Senest udstillet på Museum Kranenburgh Holland.

 

P1030940

Udsnit fra installationen ‘The Colony’, Museum Kranenburgh, Holland

 

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Ved at dykke ned i, og tage afsæt fra udvalgte epoker i kunst og åndshistorien, forsøger jeg at skabe værker som jeg bruger som karakterer i fiktive scenarier, hvor jeg forsøger at forholde mig elastisk til tidsbegrebet og gendigte nye forbindelser mellem forskellige bevægelser og epoker.

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Ældre kunstnere som Piotr Potworowski, Bonnard, og Jens Søndergård bliver ved med at interessere mig. Ellers er der dele af kunstnere som Thomas Zipp, Andy Hope og Anton Hennings produktion som jeg føler mig I slægtskab med. Udover det, har de kollabarationer jeg har haft med kunstnere som Aleksander Komarov, Tommy Petersen og Emil Westman Hertz også smittet af på min egen praksis.

 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg har ikke nogle bevidste strategier, men jeg syntes det har givet mig meget at opsøge miljøer, og lave udstillinger uden for Danmark.

 

043982fb7a

Instrument med ubekendte funktioner

 

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Igennem de sidste par år har patinering af min værker optaget en større del, og det er nærmest blevet til en slags rituel handling der puster liv i objekterne. Samtidig er det en slags sminkning der antyder en fortælling der ligger ud over værkernes formelle ydre, og tillader dem at træde ind i en ny fiktiv sammenhæng.

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg forsøger at være så meget i værkstedet som muligt uden at det skader mit socialliv for voldsomt. Det er jo en lidt asocial affære da jeg ikke deler værksted med nogen. Men efter at havde rejst meget rundt og havde haft mange forskellige værksteder på residencies og akademier, som jeg har delt med folk, sætter jeg enormt meget pris på at have et værksted for mig selv, hvor jeg ikke skal tage hensyn og forholde mig til andres ting. Og at arbejde uforstyrret har skabt en kontinuerlighed, der var mer frugtbar end jeg anede.

 

P1030936

Udsnit fra installationen ‘The Colony’, Museum Kranenburgh, Holland

 

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Ideer kommer næsten altid til mig midt i en proces. Jeg opsøger ikke inspiration – de værker jeg er igang med afføder nye ideer og værker.

 

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg er så heldigt stillet at jeg har rigeligt med plads i mit værksted, så jeg har plads til at være igang med mange værker på en gang. Det gør at hvis jeg går i stå med den ene, er der altid et andet værk jeg er igang med, som jeg kan tage fat på.

 

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Et gensyn med filmen Mondo Cane en italiensk dokumentarfilm fra ’62.

 

2P1030897

 Værkstedsfoto og portræt

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Det har været lidt op ad bakke at komme ind på den danske kunstscene fordi jeg har studeret og opholdt mig i udlandet. Jeg tror det er noget lettere hvis man har gået på et af akademierne her.
Men jeg kunne sikkert også selv havde gjort en større indsats for det. Sjovt nok fik jeg først en fod i døren til kunstscenen her, i min studietid på kunstakademiet i München, da jeg møtte nogle udvekslingselever fra akademiet i København.

 

 

sofa1

Værkstedsfoto 

 

Når jeg kigger på dine værker, kan jeg se en række af forskellige installationer og skulpturer som er i meget tæt æstetisk forhold med hinanden; Kan du fortælle lidt om de tanker der ligger bag historiefortælling af dine værker/projekter? (spørgsmål fra #49 Javier Tapia)
I de første mange år har jeg nærmest kun lavet maleri, og gradvist er jeg så begyndt at få øjnene op for andre medier og materialer, og den gradvise proces har gjordt, at den måde jeg forholder mig til forskellige genstande eller objekter jeg producerer, er at de stadig er i tæt knyttet forhold til hinanden, på samme måde som når den ene farve eller linie i et maleri udtrykker den anden. Værket, selv om det er selvtilstrækkeligt og bærer dets egen personlige historie må meget gerne for mig, gå i dialog med de andre værker. Som sagt betragter jeg egentlig de enkelte værker som forskellige karakterer, og tilstræber en bestemt stemning gennem deres samspil.

 

Tak

×