Artist of the week

#5 Anne Haaning

f. 1977

www.manstrem.tumblr.com

Anne Haaning dimitterer fra MFA Fine Art på Goldsmiths i London, 2014, oprindeligt uddannet arkitekt i 2004. Hun har udstillet internationalt siden 2009, senest på Jerwood Space, London (UK); Whitechapel, London (UK); The CCA, Glasgow International (UK); Star and Shadow Cinema, Newcastle (UK); Fabrica, Brighton (UK); FACT, Liverpool (UK) og New Shelter Plan, København (DK). I 2013 vandt hun soloprisen på Forårsudstillingen, Charlottenborg, som resulterede i en soloudstilling på Charlottenborg i foråret. Haaning blev nomineret til Jerwood/Film and Video Umbrella Awards, Selected IV og ACME awards.

KhoiSanMedicin2

Still: KhoiSan Medicine, 2014, courtesy of Film and Video Umbrella and Jerwood Charitable Foundation. 

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Jeg er optaget af den endeløse produktion af det digitale medie, ultimativt som erstatning for ambitionen om at ende med et færdigt produkt. Det definitive tilhører, for mig, den fysiske verden, hvor materiel stabilitet har stor værdi. Det paradoksale ved det digitale univers er, at det i så høj grad er skabt i ånden af den fysiske verden, mens det, der er unikt, ved det immaterielle univers er, at det per definition er fritaget fra the laws of physics. I mine seneste værker er jeg begyndt at interessere mig for en slags samtidig digital mytetilstand, inspireret af myter overleveret fra generation til generation gennem årtusinder. Jeg ser det som en mulighed for at se det digitale i lyset af en præhistorisk forståelse af verden og dermed se det frigjort fra de strukturer der har skabt det.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

I løbet af de sidste par år har der været en eksplosiv udvikling af videokunstscenen i London. Elizabeth Price og Ed Atkins har især haft indflydelse på den retning min praksis har taget. Det er særligt deres laterale forståelse af mediet og det’s mangel på integritet der har været inspirerende; noget jeg ser som et centralt element i mine egne videoværker. Et par andre relevante videokunstnere ifht. mit arbejde er Camille Henrot, Jordan Wolfson og Hito Steyrl. Og så er der Marcus Coates som arbejder med shamanism og becoming animal – temaer som jeg er optaget af om end i et lidt mere abstrakt format. Jeg synes vi møder hinanden der hvor det handler om instinkt, hvor det for mig handler om idéen om et digitalt instinkt.

KhioSanMedicin

Installation view: KhoiSan Medicine, 2014, courtesy of Film and Video Umbrella and Jerwood Charitable Foundation. Photo: thisistomorrow.info

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Jeg forsøger at være frygtløs og at tænke på mig selv som adskilt fra min praksis, så jeg kan være friere med mit arbejde. 

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?

At jeg arbejder for meget. Og at de videoværker jeg bruger mere tid på ikke nødvendigvis bliver bedre. Jeg tror måske at ham-fisted klæder mit arbejde bedre end perfektionisme.

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?

Som regel starter jeg med enkelte elementer (video og lyd), som er forankret i hovedidéen. Så redigerer jeg de elementer med forskellige værktøjer for at se, hvad der sker med dem i forhold til hinanden og hvordan deres betydning er knyttet til repræsentationsformen. Min process indebærer normalt filmoptagelser, 2D og 3D animation, og diverse klip jeg finder undervejs. Der opstår som regel et eller andet, som jeg kan bygge videre på. Det er en meget ensom process. For det meste laver jeg alt selv, let hjulpet af en håndfuld youtube tutorials.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

Jeg tror egentlig ikke at jeg opsøger inspiration bevidst. Nye idéer opstår tit mens jeg har travlt med noget andet. Jeg er mere eller mindre i en konstant tilstand af ‘research’. Det er meget forskelligt hvor inspirationen kommer fra, det kan være alt fra avisen til en udstilling, en bog… eller en tilfældig samtale.

Delete

Installation view: Delete, 2014, Forårsudstillingen, Charlottenborg. Photo: Marc Fluri

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Min process kan gå i stå når jeg har arbejdet for længe på det samme, og når jeg har vendt det for tidligt med for mange. Så er det som om jeg bliver blind. Det jeg normalt stiller op er egentlig bare at blive ved, men jeg burde nok tage fri i lige præcis de situationer. Videoredigering kan være et enormt abstrakt univers at forsvinde ind i, hvor det er svært på en gang at bevare overblikket over værket som helhed og at være i det, mellem splitsekunder og frames. Det eneste der hjælper når det ikke fungerer er at tage fri.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk? 

Jeg kunne rigtig godt lide Ed Atkins’ solo show Ribbons på Serpentine Sackler Gallery i London. Det er en multi-screen, 12.1 surround sound HD video-installation med en hul 3d avatar i hovedrollen. Måden han har iscenesat hele galleriet på med ét sammenhængende videoværk virker rigtig godt og i det hele taget er det bare så velproduceret at man bliver magtesløs. Og så synger han en meget smuk drukvise-kanon.

vxx

Installation view: v.xx, 2014

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

De sidste 10 år har jeg været mellem London og Danmark, og i øjeblikket er jeg mest impliceret i kunstscenen i London. Jeg var utrolig glad for at være med i udstillingen GamingGaming på New Shelter Plan i vinters, hvor jeg fik et lille indblik i et gunstigt miljø med masser af muligheder og gode mennesker. Håber at bevare kontakten og at blive introduceret til mere af det.

Hvordan vil du beskrive den menneskelige krops fremtidige tilstedeværelse i det virtuelle rum? (spørgsmål fra #2 Julie Born Schwartz)

Jeg tror at overgangen mellem virtuel og fysisk vil blive mere abstrakt i fremtiden, og dermed også at kroppens begrænsning som sådan vil blive mere flydende. Jeg er især interesseret i ideen om digital hud som et materiale, der opererer udenfor de fysiske begrænsninger af tid og sted, men som alligevel i en eller anden grad udgør en afgrænsning af kroppen. Det er bl.a. derfor at mytesagn spiller så stor en rolle i mit arbejde; i de fleste myter er mennesket langt fra afgrænset af kroppen, men har adgang til andre tider, skabninger og steder end de fysisk betingede omstændigheder tillader.

Tak

×