Artist of the week

#49 Javier Tapia

Javier Tapia er en billedkunstner der bor i København (f.1976). Han er oprindeligt fra Chile og har boet i Danmark siden 2002. Javier har studeret på Det Kongelige Kunstakademi mellem 2004 og 2010, og har udstillet i mange lande og institutioner, bl.a. Los Angeles – USA, Santiago – Chile, og Istanbul – Tyrkiet.

www.tapiajavier.com

 

 

aofw01 Detail of the exhibition Travelling Dust, Los Angeles, 2014

 

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Jeg er interesseret i at lave kunst som kan kommunikere energi. Jeg bruger forskellige medier og forskellige værktøjer, bl.a. til at lære andre måder om hvordan jeg kan udtrykke mine spørgsmål og forskning, om min historie, kollektiv hukommelse, Geo politik og kultur arv.

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

Jeg laver mange ”collaborations” og er altid i dialog med mange kunstnere.

Jeg synes at der er mange kunstnere som er vigtige til kunsthistorien, blandt nogle af dem som inspirere mig er f.eks: Mike Kelly, Hélio Oiticica, Juan Downey og John Webber.

En kort liste som jeg kan give af nulevende kunstnere er: Javier Tellez, Sam Durant, Stanya Kahn, Brian Bress, Camilo Ontiveros, men listen fortsætter…

I Danmark er der mange kunstnere som jeg også er i dialog med. De kommer fra forskellige generationer og laver forskellige typer af værker. De sidste par år har jeg være i kontakt med f.eks. Stine Marie Jacobsen, Peter Bonde, Jens Haaning og Jeanette Elhers.

 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Jeg arbejder for at det kan lade sig gøre, ved at prøve at komme i dialog med forskellige folk i samfundet og på kunststeder.

Nogle gange behøver man ikke at udvikle kunstprojekter inde i et kunststed. Man kan lave kunst indenfor mange andre kontekster, det er vigtigt at huske for at sætte  gang i nye ideer.

 

aofw02

Detail – still of the film Travelling Dust, 2014-15

 

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?

Jeg arbejder med mange værktøjer og med processen.

Jeg finder systemer og metoder der er i konstant udvikling.

Nogle gange arbejder jeg med metoder som hjælper mine projekter med tiden og udseende af projektet. Andre gange kan jeg også godt lide at udvikle ting med andre folk, hvor jeg lærer meget igennem dialogen. Metoden er under udvikling på vej i projektet. Jeg prøver at være åben overfor nye muligheder og læringsoplevelser.

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?

Jeg arbejder i forskellige kontekster.

Jeg kan godt lide at arbejde på mit atelier hvor jeg kontrollerer miljøet, men jeg kan også godt lide at der findes et enormt kreativt potentiale når man arbejder på et nyt sted, et nyt land og med nye værktøjer.

Residencies har være en god måde at rejse på, til nogle steder hvor jeg har udviklet projekter igennem årene. Der er mange institutioner og folk som kan hjælpe med at udvikle forskellige typer af residencies og studie i verden.

 

 

aofw03

Detail of the show Shared Problems Shared Questions, Santiago, 2013

 

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

Inspiration for mig er et slags af ”mindset” som også kan give én en form for nydelse. Jeg finder inspiration fra mange steder, f.eks. mit hverdagsliv, historie, de steder jeg går og rejser til, i selve arbejdet og studie, film, musik, bøger og gode samtaler.

 

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Jeg arbejder videre. Jeg tror at min proces heldigvis aldrig går  i stå fordi jeg altid laver noget. Nogle gang kommer der forskellige ting som gør at man ikke kan lave alt hvad man vil hurtigt nok. I den slags situation tror jeg at man skal tror på hvad man laver og arbejde videre.

 

aofw04

 Graphite pen on paper. Image from archive – The Good, The Bad and The Human. 40 x 50 cm. (120 gr. Canson Paper). On going project.

 

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?

For nyligt kan jeg sige at min oplevelse med kunstneren Camilo Ontiveros, til projektet Travelling Dust på 18th Street Arts Center i Los Angeles, har begejstret mig.

Til projektet lavede vi en film, hvor vi har arbejdet på mange interessante steder, langt ud på landet i forskellige lande (bjerg, skov, ørken i Mexico, USA og Chile) og mødt mange interessante folk på vejen. Det har været en måde at kommer rundt om nogle problemstillinger som involverer folk, kulturarv, påvirkning af film historie i folkets traditioner, kommunikation og magt. Alt materialet kom fra steder i de lande som vi oprindeligt kommer fra, som vi synes er relevante at diskuterer i mange kontekster, hvor vi inkludere kunstverden.

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

Den danske kunstscene er som en krop, lavede af mange aktører der prøver at udvikle kunst og kultur i dialog med verden omkring os. Nogen gang er der en fornemmelse af at verdenen er meget tæt på og nogen gange føles det som den er meget lang væk. Over alt tror jeg at der er et generelt ønske om at lave gode kunst projekter, også selvom man finder paradokser og sociale ambiguiteter.

 

aofw05

Detail of the show Color Fields, for PaNIK Prize, Experimentarium, 2012

 

 

Mulighederne for at fortælle andre historier om os selv og det samfund, vi er del af, interesserer mig meget, så derfor vil jeg gerne spørge Javier Tapia om, hvilken alternativ historiefortælling han ville ønske var den dominerende frem for den nuværende, eller om han tror, man helt kan undgå en dominerede historie? (spørgsmål fra #45 Kristoffer Ørum)

Der er en officiel historie. Vi kender den på mange vinkler igennem vores liv. Fra et land til andet land skifter fortællingen måske lidt på nogle fakta, men som regel finder man en fortælling som vi kan sige er den officielle. Der er mange som kan siger at kunsthistorie, vestens historie og de andres landes historier, primært kommer fra en Euro-center optik, eller hvad kan man kalde den officielle historie i denne her kontekst.

Vi kan ikke dræbe eller glemme den dominerede historiefortælling. Den er altid der som en referent. Jeg tror at der er mange parallelhistorier som viser et alternativ. Der er derfor mange spørgsmål som stadigvæk er åbne og hvor der er et enormt potentiale for en læringsoplevelse. Der er mange historier, fakta og ting som er glemt, overlap, tabt, ikke fortalt og fik en bestemt rolle pga. sociale problemer, politik, økonomi, racisme, kulturelle ”assumptions”, osv.

Derfor mener jeg at det er vigtigt og sundt altid at være kritisk over den dominerede diskurs.

 

Tak

×