Artist of the week

#48 Jakob Emdal

Jakob Emdal (f.1982) er uddannet fra Städelschule, Staatliche Hochschule für Bildende Künste, Frankfurt (DE) og Cooper Union, School of Art, New York (US) i 2010.
Udvalgte soloudstillinger inkluderer Skønhed består i at kunne se langt, Four boxes, Krabbesholm Højskole, Skive
(DK) 2014, Gestus, Overgaden Institut for Samtidskunst (DK) 2012, Somber Tones, Projektrum Schaufenster, Kunstverein Düsseldorf (DE) 2010 og Force Majeure, Frankfurt Presseamt (DE) 2010.
Strandkål, 2014 Indrammet inkjet print 80 x 113 cm

Strandkål, 2014. Indrammet inkjet print, 80 x 113 cm.

 

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Det varierer meget synes jeg; men nogle områder bliver jeg ved med at vende tilbage, eller forsvinder aldrig helt. Jeg er altid fascineret af optisk og fotografisk påvirkning på virkeligheden og dannelsen af fotogene skønheds idealer. Det fotografiske medium er et kommercielt medium.
Efter fusionen af reklame branchen og moderne fotografi i 1920s New York, hvor de første grafiske illustrationer bliver erstattet af fotografi, indfries potentialet for den fotografiske længsel der dominere alle ender af vores samtids billedkultur. Præsentation er et andet element i mit arbejde som jeg altid er meget opmærksom på og som indgå som del af mit samlede narrativ. Billederammens udvikling, funktion og magt er del i mine overvejelser når indholdet i mine billeder transmitteres. Langt fra at altid være en neutral konstruktion, eksistere billedrammen for mig som en nuanceret ledsager med separat baggrund og kompleks visuel betydning.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
En kommunikation der er svær at formidle helt præcist, men som har betydet ekstremt meget og som stadig aktivere mig, er den langvarige forbindelse til min tideligere prof. Willem de Rooij. En anden kunstner som jeg har udviklet en uundværlig forbindelse til er Maayan Elyakim fra Tel Aviv.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg forsøger at undslippe vante forestillinger om mit arbejde og konfrontere den konventionelle side af min natur ved eksempelvis at undersøge filosofi og poesi fra kulture eller historiske epoker hvor mentaliteten er komplet uforudsigelig.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg arbejder på et kollaborations projekt for tiden. Det er en ny situation som lover opdagelse og indsigt i en skabelses proces som jeg altid har været interesseret i fra en afstand.

Anden jordlig stimulans, 2014 Indrammet inkjet print 50 x 72 cm. four boxes Krabbesholm 2014

Anden jordlig stimulans, 2014. Indrammet inkjet print, 50 x 72 cm. Four boxes, Krabbesholm

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Bevægelse er vigtig for min proces, uden impulser, chance og observationer sker der meget lidt.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Tidligere på året havde jeg muligheden for at komme og undervise på Det Jyske. Oplevelsen gav rigtig meget igen, så tanken om at kunne tilslutte denne dimension til ens virke mere permanent er enormt opløftende.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Prøver at kompensere med noget som er let og tilfredsstillende, ofte madlavning.

 

Oplevelses apparat, 2014 Indrammet inkjet print, serigrafi 52 x 75 cm. four boxes, Krabbesholm 2014

Oplevelses apparat, 2014. Indrammet inkjet print, serigrafi 52 x 75 cm. Four boxes, Krabbesholm

 

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Jeg lytter meget til Dobrinka Tabakova´s Cello Concert for tiden, som er spændende fordi jeg sjældent finder samtids klassisk musik som virkelig bevæger mig på denne måde. Jeg kom til musikken igennem et pladeselskab der hedder ECM New Series, som jeg er interesseret i. De opfattes som en progressiv bevægelse indenfor klassisk musik der udgiver musik fra renæssancen og op. Med en nærmest identisk visuel stilisering af udgivelserne (uanset epoke) transmitteres deres idealistiske musik projekt som en tidsløs kontinuitet.

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

[ingen kommentar]

 

Alt, 2014 Indrammet inkjet print 55 x 78 cm. four boxes Krabbesholm 2014

Alt, 2014. Indrammet inkjet print 55 x 78 cm. Four boxes, Krabbesholm 2014

 

Jeg har kun set Emdals værker online og ved derfra at han ligesom jeg, har arbejdet med udstillingsrummets iscenesættelse af både beskuer og værker, i mit forsøg på at lære noget mere om hans værker fandt jeg på aok.dk en invitation til en sakebar i forbindelse med hans udstilling Gestus på overgaden i 2012, deri beskriver han en forbindelse mellem sake og udstillingsrummets neutralitet og det kunne jeg godt tænke mig at få uddybet. (Spørgsmål fra #44 Michala Paludan)

Jeg arbejdede ud fra en længere design fiksering hvori neutralitet som udgangspunkt for display blev opløst, hence titlen Gestus. Hoved motivet i min udstilling var præget af scene design og indgreb som refererede tilbage til den fysiske menneske krop og manierisme. Fødder af cirkulerende beskuere blev eksponeret på den modsatte side af installationen, imens det transparente stof i midten bestod af formelt skjorte stof i en blågrå nuance der blev bestilt fra Milano. I perioden op til udstillingen boede jeg i Paris og havde muligheden for at fordybe mig mere seriøst i den Japanske eliksir, saké. Indenfor saké kultur kommer man heller ikke helt uden om en større design gåde. Drikkekarets form har stor betydning for hvordan man oplever indholdet, psykologisk og fysisk hvordan væsken rammen paletten. Der findes et utal stile af saké kopper, både i materiale, farve og dimensioner. Et klart konsensus, eller en standard form eksistere ikke. Folk drikker lige såvel saké af et tomt krabbe skjold fra tallerkenen som fra et Riedel vin glas. Jeg havde den ide at lave en saké kop som forstærkede den intime del i at indtage saké og samtidig var så anonym at man ikke tænkte yderligere over design. Efter en meget simpel tegning fik jeg sammen med en keramiker i Slagelse, produceret omkring 100 kopper i porcelæn. Koppen var semi transparent og næsten vægtløs, så man kun mærkede volumen af saké. Det mest karakteristiske var koppens udstrakte kant eller læbe, som skulle hvile på underlæben af indtageren før hvert nip.

×