Artist of the week

#47 Stine Marie Jacobsen

Stine Marie Jacobsen bor og arbejder i København og Berlin. Hun har en MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2009) og en Bachelor fra CalArts (2007). Jacobsen ser på sider af den menneskelige psyke og bruger medier såsom film, video, performance, fotografi, tegning, tekst og uddannelse. Hovedtemaer i hendes arbejde er død vold, køn og anonymitet og hvordan de præsenteres i film og i virkeligheden.
www.stinemariejacobsen.com / www.direct-approach.org

Direct Approach Guidebook
Direct Approach Guidebook


Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Jeg arbejder med kommunikation, sprog og undervisning i kunsten. Konkrete temaer, som jeg tenderer at fokusere på er: vold, lovgiving, konfliktløsning, køn, etik og film. Et spørgsmål jeg ofte direkte eller indirekte stiller er: På hvilken måde er du selv voldelig og hvornår er noget voldeligt for dig?

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Med de amerikanske kunstnere Suzanne Lacy og Lee Lozano.  Og indtil jeg dør er jeg i direkte dialog med den finske kunstner Pilvi Takala*.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg flytter mig fysisk til nye geografiske steder og samtaler.

Mann beisst Hund_Stine Marie Jacobsen_2015_filmstill
“Mann beisst Hund”, 2015, filmstill

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg føler jeg er blevet bedre til at håndtere improvisation (at spille på al min viden i eet moment) og tabe kontrollen i en process, der positivt har medført at jeg kan indfange kaos i en lukket (kunst-)form.

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg har mange samtaler, enten i samarbejde eller som vejleder af andre. Og så skriver jeg meget og klipper film. Så meget af mit arbejde foregår ved computeren.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Jeg opsøger inspiration i modsætninger – især samtaler og samvær. Når jeg kan mærke min egen forståelsesgrænse udfordres, føler jeg mig ekstremt inspireret. Jeg kan godt lide at tale med folk der taler i “absolutter” og faste holdninger, fordi jeg selv er ret “organisk” og “ubestemt” i min fremgangsmetode.

Mann beisst Hund, Courtcase 1980.465.Ø
“Mann beisst Hund”, Courtcase 1980, 465 Ø

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg holder en pause og giver plads til kroppen. Jeg har hørt at overarbejde er som at ryge pot – man bliver 40 % mindre effektiv – bare uden nydelsen.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
*At Pilvi Takala har bedt mig om indtil min død, at forsøge at blive sæddonor i en  sædbank nær hvor jeg bor. Det er simplethen så “off”, at det kommer til at højne min livskvalitet ha ha. I København er sædbankerne hurtige til at formode at jeg er en kvinde og siger eller skriver derfor hurtigt at kvinder ikke har sæd og at jeg derfor ikke kan blive donor. I Berlin har de været mere forsigtige i forhold til at gætte køn og har svaret ud fra begge køn. Bl.a. blev jeg meddelt, at kvinder ikke må give deres æg væk. Ihvertfald ikke i Tyskland. Men i Tjekkiet, Cypern eller Spanien kan jeg donere mine æg væk fik jeg at vide.
Måske når jeg bliver ældre og får en mørkere stemme, kommer jeg lidt længere med min dansk tyske sæddonor ansøgning. Grunden til at jeg skal gøre det indtil min død, er fordi jeg siden 2008 har lavet et årligt projekt med den Amerikansk kunstner John Burtle, hvor vi beder andre kunstnere om at “lave noget til vores kroppe” og som vi har aftalt at gøre til een af os dør.

Mann beisst Hund, Teenage laws on wall, install Overgaden, 2015
“Mann beisst Hund”, Teenage laws on wall, installation, Overgaden, 2015

GERMAN FOR ARTISTS - a grammar pocketbook, 2015GERMAN FOR ARTISTS – a grammar pocketbook, 2015

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den
Den danske kunstscene har et fantastisk sikkerhedsnet. Jeg er ret fascineret over alle de forskellige internationale forgreninger og netværk der findes i og fra Danmark ud.
Jeg mødte forleden en dansk kunstner, der sagde at han vil være i Danmark, fordi han føler der er et økonomisk sikkerhedsnet og derfor har han mere tid og til at eksperimentere med kunsten. Det er det bedste argument (og den bedste beskrivelse af den danske kunstscene) jeg længe har hørt.

Den konkrete juridiske historie, som udføres hver dag – hvordan tænker du den sammen med volden, hvordan interesserer volden og juraen dig? (Spørgsmål fra #43 Martin Jacob Nielsen)
Loven er voldelig i sig selv, grundlæggende fordi det er en tekst, skrevet af en gruppe i (magt)bestemmelse over en enkeltperson. For tiden under den såkaldte “terror-forebyggelse” er der så mange “undtagelseslove”, der kan straffe uden beviser. Det er usynlig vold på det højeste plan. Argumentet for at give en regering “frit spil” med overvågning holder ikke. Statistikken viser at al den gemte privatlivsdata alligevel ikke fører til nogen form for bekæmpelse. Hvorfor kan man ikke skrive en anti-terror lov, hvor der skal være beviser på mistanke. Hvis der er mistanke, er der vel også en eller form for bevis? I Malaysia har man lige nu indført en lov, der gør at man kan arrestere folk i op til 2 år uden bevis. I spanien kan du få op til 30.000 € i bøde for at tage et billede af politiet til en demo. Jeg begyndte at beskæftige mig med lovgivning, da jeg er chokeret over de mange udemokratiske, anti-demonstrations-, immigrations-, handels- og andre frihedsberøvende lovgivinger, der især siden 9/11 forfattes – på under McDonald’s menu-serveringstid!
Og så er jeg generelt frustreret over kun at have adgang til begrænset information og magt. Tænk på alle de lukkede universitetsarkiver derude. Al den forskning gad jeg godt have adgang til.

Direct Approach, Clockwork film poster 65x90 cm, 2013
Direct Approach, Clockwork film poster 65×90 cm, 2013


Tak

×