Artist of the week

#45 Kristoffer Ørum

Kristoffer er en interdisciplinær kunstner og underviser baseret i Danmark. Gennem foredrag, internetprojekter, udstillinger, interventioner og undervisning, er det hans mål at udforske hverdagens mange komplekse fortællinger. Gennem bevidste misforståelser og fejlfortolkninger af disse fortællinger, ønsker han at udfordre de eksisterende videns- og teknologisystemer. Ørum trækker på talrige pseudovidenskabelige kilder såvel som etableret kritisk teori i et forsøg på at skabe nye associationer og fortællinger omkring velkendte objekter og fænomener, lige fra internettets kompleksitet, økonomiske begreber, til mærkningen af butiksvarer.

www.oerum.org


coveraction4-small_Ørum
‘Cover Actions 4′, 3d rendered objects, digital inkjet Print (841 × 1189 mm)


Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Grænserne mellem min kunstneriske praksis og mit eget liv har en tendens til at være lidt uskarpe, så meget af det jeg arbejder med kommer fra mit eget liv og hverdag. Jeg forsøger at undgå at skabe en samlet kunstnerisk identitet, sådan som både projektøkonomien og kunsthistorien ellers lægger op til. Det vil sige, at jeg forbeholder mig retten til beskæftige mig med de spørgsmål der optager mig nu og her, frem for at holde mig indenfor de rammer, jeg tidligere har arbejdet med. Dermed ikke sagt at jeg ikke har interesseområder, jeg ofte vender tilbage til, blot er jeg mere interesseret i at udvikle min arbejdsmetode, frem for at holde mig til specifikke emner.

Med inspiration fra science fiction forfattere og den tidlige feminisme bruger jeg bevidste misforståelser, overdrivelser og fejl,  for at udfordre den pseudo-rationalisme jeg mener præger både kunstverdenen og det samfund, den befinder sig i.

Når økonomiske fiktioner og teoretiske dogmer definerer diskussionerne, bliver fiktionen en brugbar måde at nægte at underlægge sig de herskende diskurser på. Det bliver lidt overfladisk i denne her sammenhæng, da det er for omfattende at forklare min grundlæggende ide her, men den kan opsummeres som “fight fiction with fiction”.

Jeg bliver ofte kategoriseret som digital eller teknologisk kunstner. Det er muligvis ikke helt forkert, men for mig at se ligger den digitale kunsttradition i forlængelse af nogle strømninger, der altid har været i kunsten. Tendenser der handler om at styrke beskuerens frie læsning og udviske grænserne mellem liv og kunst. Grunden til at det digitale interesserer mig er, at det der foregår på nettet, på mobiltelefonen eller på skærme rundt omkring i offentlige rum, påvirker og griber ind i vores hverdag. Det handler ikke så meget om teknologien i sig selv, men om hvordan teknologien tydeliggør tendenser i verden omkring os.

DanskSamtidkunstEfterApokalypsen
‘Dansk samtidskunst efter apokalypsen’ (2015), object based presentation examining how apocalyptic visions of  the future might be used to rethink what Contemporary Danish Art is today.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Jeg skeptisk over for at bidrage til den tradition for heltedyrkelse, der ofte finder sted inden for billedkunsten. Både fordi jeg egentligt ikke er så frygteligt optaget af enkelte kunstnere. Det er som regel dele af kunsternes værker, projekter og produktion, der interesserer mig frem for hele deres oeuvre.
Men også af den simple årsag, at det meste af det, der inspirerer mig, kommer fra andre æstetiske kulturer som LARP(rollespil), indie computerspil, hackerkulturen eller graffiti.
Men jeg er jo alligevel en del af kunstverdenen, og der er mange kunstnere, jeg føler mig beslægtede med. Lige fra kunstnere, jeg føler mig metodisk beslægtede med, som for eksempel Kirsten Justesen, som jeg før akademiet var assistent for, eller historiske dadaister som Hannah Höch. Så er der Moskva konceptualisterne som f.eks. Andrei Monastyrsky, der arbejdede nonkonformt under et totalitært æstetisk regime. Gamle kunstnerfavoritter som  Marcel Broodthaers og Öyvind Fahlström. Kunstnere der arbejder med cirkulation og kollektive arbejdsformer som f.eks. Ray Johnson.
Nulevende er lidt sværere – der flyder så meget visuelt materiale gennem min computer og det føles lidt ubalanceret at fremhæve nogle navne frem for andre, så det tror jeg bare, jeg vil lade være med.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg har masser af problemer i min kunstneriske praksis, men det plejer ikke at være et problem at trække den nye steder hen.
Jeg har nærmere det problem, at jeg er interesseret i næsten alt, hvad der flyder min vej forbi, og jeg prøver at fokusere på det materiale, der omgiver mig til daglig. Jeg bliver hurtigt optaget af nye ting, og i virkeligheden arbejder jeg mere på at undgå at komme alt for mange nye steder hen hele tiden.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
I 11 år arbejdede jeg meget tæt sammen med Anders Bojen, og jeg er først de sidste par år begyndt at arbejde på mine helt egne projekter. Det har være en besværlig proces, hvor jeg har været nødsaget til at trække stikket ud og sige nej til de tilbud, jeg har fået. Så jeg er i gang med at lære at tale på egne vegne og f.eks. bruge mig selv som performer. Paradoksalt nok tror jeg, at det har gjort mig mere interesseret i samarbejde og dialog. Hvor jeg før primært snakkede mine projekter frem sammen med Anders, så er det nu blevet vigtigt for mig at skrive mig frem til og igennem mine værker. Det betyder blandt andet, at der er et par udgivelser og artikler på vej i løbet af det næste års tid.

recongnisedfaces

‘Recognised Faces’ (2015-2016), daily faces generated using facial recognition using Google searches on the top keywords of the day: recognisedfaces.oerum.org

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Når jeg arbejder med fysiske objekter eller optager video, som jeg gør lige nu i forbindelse med et værk til en udstilling på Overgaden, foregår det typisk på mit atelier i Stormgade. Det er et rigtig klassisk atelier med højt til loftet og ovenlysvindue oppe på det isolerede loft. Men ellers foregår meget af mit arbejde foran computeren, og det kan finde sted alle mulige steder – på cafeer i mit lokalområde, på det Kgl Kunstakademis bibliotek, på toget frem og tilbage til Det fynske Kunstakademi, på Cab in i Odense og i sofaen derhjemme. Meget af min interaktion foregår på sociale medier, hvor jeg også løbende poster værker, procesbilleder og ting, der interesserer mig. Og så har jeg en del møder både fysisk og på skype med en masse forskellige samarbejdsparter. Her glider nogle af de ting, jeg arbejder med til min undervisning på Fyn, og nogle af mine egne interesseområder over i hinanden.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Som den amerikanske avantgardekomponist John Cage engang sagde, “Begin anywhere” – Det lyder måske nok lidt poppet og selvhjælpsagtigt, men jeg syntes faktisk, at hverdagen er underlig og fuld af overraskelser. Især hvis man kan holde sin vanetænkning lidt under kontrol – lidt som da jeg som lille legede, at mine forældres kuglepennene var rumskibe, forsøger jeg i dag at se udover de egenskaber, vi normalt tilskriver vores omverden. Så jeg anstrenger mig for at se på verden omkring mig med friske øjne, snakke med interessante mennesker, når jeg har chancen, og så ser jeg masser af science fiction-film og tv serier. Science fiction kan nok lyde som om, det ikke er så hverdagsagtigt – men jeg er meget inspireret af den måde science fiction ofte overdriver, sammenblander og fortolker vores verden på.

Jeg har nok altid været interesseret i, hvordan sprog og verden hænger sammen – og hvordan den hverdagslige teknologi påvirker vores forståelse af og muligheder for at interagere med omverdenen. Men lige for tiden har jeg et lille barn på to år, der er ved at lære at tale, og det føles lidt som at overvære sprogets opståen. Det er en god chance til at overveje og genopdage objekter og begreber, der er så velkendte, at man glemmer hvad de betyder.

image
‘Recognised Faces’ (2015-2016), daily faces generated using facial recognition using Google searches on the top keywords of the day: recognisedfaces.oerum.org

 

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg ser ret mange dårlige science fiction-serier, samtidigt med at jeg arbejder. Men typisk har jeg mange projekter i gang på en gang, så når det ene går i stå, går jeg i gang med et andet. Men det sjældent mit problem at gå i stå.  Derimod har jeg en tendens til at sætte flere projekter i gang, end jeg kan overskue eller har tid til.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk? 
Mellem at være far og at være underviser på Det fynske Kunstakademi er der ikke meget tid til at opsøge kunstneriske oplevelser. Heldigvis er de studerende på Det fynske Kunstakademi for fede, så det kan jeg ikke være andet end begejstret over.
Men min sidste store oplevelse var nok konferencen Knudepunkt. Knudepunkt er en international konference om Nordic LARP, der over fire dage samlede 500 interesserede fra hele verden i Ringe. Konferencen var super professionelt organiseret og havde et fantastisk forskelligartet internationalt program, der spændte fra det politiske til det esoteriske.
For mig var det et kig ind i en verden, der er meget beslægtet med billedkunst og performance. LARP er ved at danne sine egne institutioner, teoretiske strømninger og måder at engagere sig i verden på – men forbliver dejligt usnobbet, åbent, fordomsfrit og drevet af idealisme og frivillighed frem for pragmatisme og positionsspil.

Ørum-future

The Futuer (2014), internet based presentation examining how the circulation of predictions of the futuer, and the language these predictions employ, influence both personal and societal notions of futuer and thyme: https://www.youtube.com/watch?v=UmgScTtokSk

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg har været meget heldig at befinde mig på den danske samtidskunstscene i en periode, hvor det har været muligt at opretholde en så divers og unyttig praksis som min egen. I løbet af de sidste par år er jeg dog i stigende grad blevet nervøs for den måde, krav om publikumsantal, repræsentation af dansk national identitet, formidling af værker til en bredere offentlighed osv. er begyndt at påvirke mine projekter. Krav der, så vidt jeg kan se, også påvirker store dele af den danske kunstscene og medvirker til en tiltagende enshed. Det bekymrer mig f.eks., at Københavns non-profit scene stort set kun eksisterer på baggrund af støtte fra staten –  hvad sker der den dag, som måske ikke ligger så langt borte, hvor statens kunststøtte bliver skåret væk?
Jeg mener ikke nødvendigvis, at det vil medføre, at kunsten forsvinder – men jeg er i stigende grad optaget af, hvordan jeg kan bidrage til at opbygge kunstneriske praksisser, institutioner og diskurser, der på overlevelses- og modstands-dygtigt vis kan holde de nonkonforme traditioner, som bl.a de historiske avantgarder repræsenterer, i live.

Hvilke nye typer af fællesskabsrum vil være mulige at tænke gennem dansk samtidskunst efter apokalypsen? (Spørgsmål fra #41 Asbjørn Skou
Som alle revolutionsdrømme har reelle apokalypser reelle omkostninger. For at noget nyt skal kunne komme ind i verden, må noget gammelt dø. Og desværre er det mest realistiske nok, at den kommende apokalypse bliver den sjette massedød i jordklodens historie. En massedød, der vil udrydde hele menneskeheden, ligesom dinosaurerne før os, og ikke efterlade nogen heroiske overlevende til at videreføre eller misforstå vores kultur på nye og interessante måder.

Det ligger lige for at forestille sig, hvordan den uholdbare internationale bobleøkonomi erstattes af en stabil, lokal, jordbunden og nyttig type kunst. En samtidskunst der orienterer sig mod størrelser som årstiderne og planternes vækst frem for kunstmesser og globale kritiske diskurser. Og kunstnerne vil så passede kunne vende sig fra optagethed af selvrealisering til kunstens kollektive håndværksmæssige rødder. Væk fra den store opmærksomhed over for individuelle kunstneriske udtryk og hen mod større opmærksomhed på den fælles oplevelse af den naturlige verden og dens rytmer. Men det underlige er, at jo mere jeg forestiller mig en sådan post-apokalyptisk samtidskunst, jo mere kommer det til at lyde som de kunstsyn, man traditionelt har tillagt middelalderen eller antikken. Jo mere jeg prøver at forestille mig noget nyt, jo mere falder jeg ned i vanetækning og tankegods fra fortiden. Egentlig håber jeg nok på, at der vil opstå noget, der ikke er begrænset af min forestillingsevne.

Jeg håber, at man kan bruge “den apokalyptiske fantasi” til kritisk at udfordre den vanetækning, der præger både min egen og den generelle opfattelse af, hvad Dansk Samtidskunst er eller burde være. For der er et fælleskabsrum at finde i arven fra de historiske avantgarder, som jeg tror vil bestå også efter de økonomiske og institutionelle rammer, samtidskunsten nyder godt af i dag, for længst er gået til grunde. Jeg mener at denne arv udgør en vigtigt tradition, men også at den ikke varetages særligt godt på samtidskunstscenen i dag. Heldigvis jeg er optimistisk omkring mulighederne for at inficerere andre traditioner som f.eks. rollespil eller computerspil med elementer af avantgardetraditionens sunde skepsis overfor eksisterende institutioner og diskurser.

Tak

×