Artist of the week

#44 Michala Paludan

Michala Paludan (f. 1983) er uddannet fra The Whitney Independent Study Program, California Institute of the Arts og fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Blandt nylige udstillinger kan nævnes: Leisure For All; Metro Pcs, LA, TL:DR; Artspace, Auckland, Society Acts; the Moderna Exhibition 2014, Moderna Museet
Malmö, 13thIstanbul Biennial,  Lanx Satura, Henningsen Gallery, København, Arbeidstid, Henie Onstad Kunstsenter, Høvikodden, The Hollow Center, Smack Mellon, NY og Cloud Hosting, Rachel Uffner Gallery, NY.

Paludan_Michala_Cyklus_1Cyklus, 2013, Arbeidstid, Henie Onstad Kunstsenter. Foto: Øystein Thorvaldsen.

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
I mine værker forsøger jeg at undersøge hvordan vores samfundsopfattelse konstrueres igennem interaktion med blandt andet fotografi, samlinger, udstillingsdesign og aktivisme. Emner jeg cirkler om for tiden er intimitet, venskab, sprog, tvetydighed (slipperiness), solidaritet, (selv) iscenesættelse, dokumentar fotografi og historie skrivning.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Dialog betyder meget for min praksis og mit arbejde er i høj grad udviklet i dialog med mine venner og deres arbejde. Mere konkret havde jeg glæden af at blive undervist af Allan Sekula da jeg gik på CalArts og hans essays om fotografi genlæser jeg stadig fra tid til anden, samtidig med at hans legende tilgang til tunge emner er noget jeg prøver at huske på i mit eget arbejde. Jeg har en daglig dialog med Rasmus Røhling og Fiona Connor og de seneste måneder har jeg haft en spændende korrespondance med Lea Porsager og Anne Mette Schultz.
Jeg er for nyligt blevet færdig med et værk der udelukkende bygger på dialog med nulevende kunstnere og det kan snart ses på www.lige-kunst.dk

Paludan_Michala_Cyklus_2Cyklus, 2013, Arbeidstid, Henie Onstad Kunstsenter. Foto: Øystein Thorvaldsen.


Paludan_Michala_Lanx_SaturaLanx Satura, 2013, Henningsen Gallery

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Det er ikke noget jeg som sådan arbejder på, jeg tilstræber nærmere en form for kontinuitet i min praksis. Men som der sker nye ting i mit liv sker der også nye ting i min praksis. Når jeg fysisk flytter mig fra et sted til et andet ser jeg også oftest tingene med nye øjne.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg eksperimenterer for tiden med transskription som metode fordi jeg synes at det sprogligt tillader tvivl, det lidt mudrede, det usikre og det stammende. Jeg er efter en pause begyndt at fotografere igen, men forsøger at være lidt sløset eller afslappet omkring det da jeg før fik malet mig selv helt op i et hjørne i forhold til hvad man måtte og ikke måtte med fotografi.

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Mine konkrete rammer skifter meget alt efter hvor jeg befinder mig både fysisk og i processen med et projekt. Oftest sidder jeg på et eller andet bibliotek, på Kunstbiblioteket hvis jeg er i København.
Forud for et projekt går dvale perioder hvor jeg læser og laver alt muligt andet, når et projekt så rigtigt tager fat går der lang tid foran computeren hvor jeg planlægger og skriver, frem til afslutningen hvor der er en mere udadvendt periode med fysisk produktion i samarbejde med folk der kan ting jeg ikke kan. Fiona Connor og jeg samarbejder om projektet Newspaper Reading Club og den proces består af utallige skype samtaler og google docs og så nogle mere performative perioder når vi realisere et stedsspecifikt projekt.

Paludan_Michala_Leisure_for_all

Leisure for All, 2014, Metro Pcs

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Ordet inspiration er ikke lige et ord jeg vil bruge, da det historisk set hænger sammen med en eller anden guddommelig åbenbaring og ideen om geniet som jeg ikke har meget fidus til. De fleste af mine værker tager udgangspunkt i noget jeg undrer mig over eller noget jeg gerne vil vide mere om. Min praksis præges også af at jeg er en læsehest og gerne læser alt hvad jeg kan komme i nærheden af både fiktion, teori, blade og lokalaviser. Jeg har arvet en samling bøger og de fleste af mine projekter kan på en eller anden måde føres tilbage til en bog fra den samling. Yderligere er jeg en sucker for alle slags museer. Vigtigst af alt er dog dialogen med mine peers.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg snakker med nogen eller svømmer nogle baner eller allerbedst svømmer og snakker med nogen.

Paludan_Michala_Mighty_Indignation
The Mighty Indignation, 2014, Society Acts – the Moderna Exhibition, Moderna Museet Malmö. Foto: Åsa Lundén/Moderna Museet

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Ursula Reuter Christiansens film Skarpretteren der pt. kan ses på udstillingen What’s Happening på Statens Museum for Kunst og Lene Adler Petersens værker på samme udstilling.
Udstillingen Slip of the Tongue som Dahn Vo har kurateret på Punta Della Dogana, det var især fantastisk at se en mængde Lee Lozano værker ”live”.
Lutz Bachers udstilling for the people of New York City på Greene Naftali.
Og bøgerne ”Under the Sign of (sic) – Sturtevant’s Volte-face” af Bruce Hainley, ”Lee Lozano: Dropout Piece” af Sarah Lehrer-Graiwer, ”Virginia Woolfs Have” af Caroline Zoob og ”Bodies of Work” af Kathy Acker.

Paludan_Michala_NPRCNY

Newspaper Reading Club New York Poster Project, October 4, 2014 – Andrew, Michala and Fiona, Sternberg Park, Brooklyn, NY 11206, www.nprcny.com

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Som værende hyggelig, med alt hvad det indbefatter af gode og dårlige ting.

Jeg kunne godt tænke mig høre Michalas tanker og reflektioner over hvilken betydning arkivet har for hendes praksis, og om hun har nogle kriterier eller dogmer i forbindelse med arbejdet med arkivmateriale. (Spørgsmål fra #40 Maj Hasager)
Jeg har brugt forskellige arkiver i mine værker og tilgangen har været ret forskellig fra værk til værk og arkiv til arkiv og jeg har som sådan ingen dogmer omkring hvordan jeg arbejder med dem. Når jeg arbejder med et historisk materiale forsøger jeg altid at kigge på det ud fra en samtidig relevans, det er vigtigt for mig at materialet ikke bliver nostalgisk men siger noget om den tid vi befinder os i nu.
Nogle gange er jeg taget til et arkiv for at finde noget konkret omkring en person (såsom Marie Nielsen eller Michael Rockefeller) eller en bevægelse (såsom Revolutionært Teater). Andre gange har jeg arbejdet med et arkiv uden på forhånd at vide hvad jeg konkret søger og det giver altid nogle problemer da det er svært at søge indenfor arkivets kategorier på noget endnu ukendt og det desværre er sjældent at arkivarer tillader at man bare roder rundt. Nogle gange er jeg i forbindelse med et værk tilfældigvis faldet over noget i et arkiv som jeg senere er vendt tilbage til for at bruge i et andet værk. Yderligere har jeg også nogle personlige arkiver og arbejdet med dem er helt anderledes i det at det der er mig selv der skal forsøge at definere kategorierne samtidig med at jeg skal navigere i et for mig mere følelsesmæssigt usikkert terræn.

Tak

×