Artist of the week

#41 Asbjørn Skou

Asbjørn Skou (f. 1984) er uddannet fra Hochschule für Künste i Bremen 2003-2009. Han arbejder med fotografi, collage, installationer og interventioner i relationer til spørgsmål om psykogeografi og spekulativ arkitektur analyse. Nyere soloprojekter indbefatter A Staggering Territory på Overgaden, An enemy of architecture på Metropolis Laboratory, Terminal Infrastructure på Third Space i København, A Hole Through the Future på Munch Gallery i New York samt Impossible Society på Vejle Kunstmuseum. Han har desuden deltaget på en række gruppeudstillinger i ind- og udland, heriblandt på Westwerk, Hamborg; Museum of Cycladic Art og Athens Video Art Festival, Athen og KØS, Køge. I 2014 udgav han kunstnerpublikationen UNSITE på forlaget Konnotation.

www.asbjornskou.com

 

6

”Aflejringer 01”, dokumentation af intervention, Athen, GR 2013

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Min praksis centrerer sig omkring spørgsmål om hvordan produktion af betydning og magt knytter sig til arkitektoniske rum, og hvorledes denne produktion kan af-og omkodes til og via billedlandskaber. Jeg arbejder med spekulativ byrums analyse i krydsfelt mellem arkitektur, perception, erindring og forventning. Med hvordan man kan se, tænke og huske gennem konstruerede rum, og hvordan dette kan komme til udtryk og forhandles. Jeg er interesseret i hvordan socio-politiske koder, filosofiske og psykologiske landskaber bliver formet, og hvordan vi – i en konstant udveksling med landskab og arkitektur, formulerer og reformulerer vores sociale, ideologiske og kulturelle rum. Mit interessefelt er særligt knyttet til den psykologiske sfære som byen former, og den konkrete infrastrukturs mulige mytologier. Dette udmunder i en værkproduktion der har karakter af fortløbende psykogegografiske undersøgelser af genkendelige fænomener og strukturer, som jeg forsøger at forhandle gennem en billedlig fremmedgørelse og science-fictionalisering.

Jeg bevæger mig mellem at italesætte, og interagere med, fysiske og mentale rum. Min værkproduktion kredser om opbygning, forhandling og opløsning af stedsidentitet, hvorigennem jeg forsøger at italesætte den måde som forståelse af samfund, sammenhængskraft og fremmedgørelse er bundet til stedsoplevelse og forhold af projektion og introjektion via rum og tid. Jeg forsøger at benytte fysiske rammer som allegori for indre landskaber, og omvendt, for at undersøge hvordan vi bliver påvirket af de mentale zoner som genereres af vores omgivelser. Jeg fokuserer særligt på blinde felter, processuelle infrastruktur og ruinøse steder. Jeg er optaget af vage områder og liminale rum. Steder som både er en del af og falder udenfor den stringente planlægning, som på en gang er usynlige steder eller overgangsrum, men som samtidig kan ses som fartøjer for den måde vi ser, tænker og husker på. Objekter og steder som kan agere fikspunkt mellem det materielle og det immaterielle, i grænselandet af det brugbare og bevidste. Jeg prøver at tage udgangspunkt i udkanten og opløsningen af ting og steder, for at italesætte disse som et rum med et radikalt potientiale for åbenhed – hvor forståelsen af objekt, arkitektur og historie potentielt forskydes, og nye undersøgelser af perspektiver og meninger bliver mulige.

5

”Scale Model 01 (reconstruction of ruin as projection space in studio)”. 150X240 &170X240 cm. Munch Gallery, NYC, USA. 2013

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Sif Itona Westerberg og J.G Ballard, på daglig basis.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg bestræber mig på at være nysgerrig, fordomsfuld, perfektionistisk og voldsomt sjusket på en gang.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg forsøger kontinuerligt, og med svingende held, at sammenkoble interventioner, midlertidige installationer, fotokopi collager og fremmedgjorte objekter til et vokabular for para-arkæologisk byrums undersøgelse. Et tilblivende arkiv over dele af den samtidige arkitektoniske (u)orden, opløsning og process. Værkerne bunder i semifiktionelle udforskninger af byens strata, i et arkæologisk system der tager udgangspunkt i nuet og peger mod fremtiden. I min værkproduktion, prøver jeg at opbygge et reference system, mellem et konkret sted og værket, et sted mellem fysisk geografi og billedtopografi. Det er pseudo-stedspecifikke indgreb, i det at den konkrete handling eller omgivelse, delvist fiktionaliseres gennem et æstetisk filter. Dette sker for at forskyde det skete og sete i tid og rum, som en form for simultan afdækning og tilsløring. Det forbinder sig for mig til et spørgsmål om hvor værket opstår – imellem handling og genfortælling, omgivelse eller omstændighed og reaktion. Dette handler i høj grad om at gå i direkte forbindelse og dialog med mine omgivelser og deres materialitet – om at finde og tabe steder på en gang, om at fare vild i et landskab mellem det fysisk (u)tilgængelige og det teoretisk spekulative. Det er forsøg på at trænge ind i vores omgivelsers afkroge, for at udforske disse som parafraser over mentale forskydninger af fremtidige rum. Det handler for mig om at finde sprækker i byen og samfundets ofte tilsyneladende homogene overflade, hvorigennem jeg kan skabe et interaktions punkt, et håndtag, en forskydning eller et indblik. Dette bliver for mig en til en kontinuerlig søgen efter mulighedsrum og brud med disse.

4

”Imposssible society”, udsnit fra installation, Vejle Kunstmuseum 2011-12

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg arbejder med ophobninger eller aflejringer af information, som jeg indsamler og omskriver, for at udbygge en eksisterede stedsidentitet, og danne et hybridt rum – et eksisterende mellem det virkelige og imaginære, det umiddelbart tilgængelig og dets mulige latente betydninger. Værkerne har ofte det til fælles at de er lavteknologiske, serielle og betjener sig af det rum de bliver placeret i, ved at benytte sig af visningsrummets fysiske rammer, og forholde sig til den midlertidighed der ligger i visningen. Jeg producerer værker til specifikke sammenhænge og udstillinger, men også sideløbende med og uafhængigt af dette, som en form for note-apperat, eller arkiv. Netop arkivering spiller en rolle i den måde jeg indsamler og behandler mit materiale på, både det tematiske og det fysiske. Jeg indsamler informationer og billeder fra faktiske rum, og sammenfolder disse til et nyt betydnings producerende rum, ofte et hvor ophobningen af informationer bliver til et grænseland mellem negation og ekspansion af betydninger. I dette ligger der et forsøg på at redefinere det aspekt af magt der er historisk forbundet med arkivet, i det at min betydningsproduktion søger mod det diffuse, destruktive and kollapsende. Man kunne sige at det er et arkiv der hele tiden er på randen af opløsning, et mobilt eller mentalt vagt terræn. Jeg prøver at ekspandere forståelsen af begrebet Terrain Vague for at gøre dette til mere end et geografisk fænomen, og lade det blive et blik, eller et handlings- og tankerum. I henhold til dette er jeg interesseret i det potentiale der ligger i fejl – i fejlslagne rum, fejlslagne betydningsproduktioner, fejl i billederne, utilisering af negation og direkte negativ indstilling. Jeg prøver at lade mit fokus på disse blive et værktøj til at tænke udenfor rammerne af en hegemoni af positiv tænkning og visuel perfektion, for at finde et rum for håb eller emancipation der hvor tingene falder fra hinanden eller vender sig imod os.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Ordet kommer oprindelig fra fransk og betegner det at indånde, det synes jeg er meget passende. Jeg prøver at finde den i lige dele kanoniserede, marginale, tilgængelige, umulige og utroværdige rum.

3

”Relocating architecture”, del af serie af interventioner, Wien, A – København, DK, 2011-13

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Det er en meget stor del af processen at gå i stå, fare vild og tabe modet. Jeg prøver at inkorporere de tilstande i selve processen, ikke bare for at overvinde dem eller lære af dem, men for at acceptere dem som uundegåelige og vigtige steder at opholde sig.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Ib Braase, Gustav Metzger, og det at jeg i går har brugt en hel arbejdsdag på at bryde ind i Gentofte Hovebiblioteks udluftningssystem.

2

”An enemy of architecture”. Udsnit fra installation. Metropolis laboratory. Københvan, DK. 2014.

1

”A staggering territory”. Udsnit fra installation. Overgaden – Institut for samtidskunst. København, DK. 2015.

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg ved ikke om jeg er kvalificeret til at komme med en beskrivelse af den danske kunstscene, da jeg ikke er helt sikker på hvad begrebet skal dække over – det bliver for mig til en sammekogning af en række institutioner, organisationer, enkelte individer som alle har vidt forskellige interesser og intentioner, og sammenkogningen af disse til et begreb som scene synes jeg kan være problematisk, da det kunne give en illusion af samklang eller samspilsevne. En scene er egentlig en forhøjning eller en på anden måde synliggjort plads der anvendes til fremførelse af forskellig art. Ordet kommer fra det græske Skēnḗ, som betyder telt. Jeg synes at vi mangler en grundlæggende vilje til at tage diskussionen om hvem der er i teltet (og hvilke faktorer der bestemmer dette), hvad det danner ramme for og hvorfor dette fremføres, og eventuelt også om teltet ville være bedre tjent med at blive blæst omkuld for at blive sat op på en helt ny måde.

Du bruger mediet collage herunder foto og print m.fl. Hvad betyder det medie for dig? (Spørgsmål fra #37 Lisbeth Eugenie Christensen)
Det meste af det arbejde jeg laver nu har forbindelser til ideen om Bricollage – at skabe værker der er baseret på forhåndenværende former, koncepter, ideer og ting, der ikke nødvendigvis er forbundet, men som gennem deres samlinger og kombinationer, enten udvide eller omskriver hinanden gensidigt. Noget af det jeg tænker på ang den måde jeg bruger collage i henhold til fotografi på, er at man måske kunne tænke fotografiet som en postuleret tingsliggørelse af et blik, eller en måde at betragte og rammedanne verden, og den måde jeg prøver at nedbryde mine egne og andres billeder er et forsøg på at skabe et forhandlingsrum for hvordan vi via dette form for ”blik” maner vores forståelse af vores omgivelser.

Tak

×