Artist of the week

#39 Annarosa Krøyer Holm

Født 1983, bor og arbejder i København.
Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2007-2015

 

 

arkiv1

Arkiv over hvidme, 2015

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Den seneste tid har jeg interesseret mig meget for kritiske hvidhedsstudier i sammenhæng med den hvide skulptur og den hvide kube.
I skrivende stund har jeg netop åbnet Arkiv over hvidme og værket Telt på den Kgl Afstøbningssamling, som fysisk forankre denne interesse i den hvide farve til Afstøbningssamlingen, der paradoksalt er til udstilling i det Vestindiske Pakhus.

 
Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Kollegaer og venner. Og så vil jeg fremhæve en udstilling, som jeg gentagne gange vender tilbage til, nemlig Political minimal, som jeg så på KW i Berlin i 2008. I forordet til kataloget af Klaus Biesenbach argumenteres der for en politisk minimalisme, hvor simple geometriske former lades med politisk eller ideologisk betydning. Værket Blue af Derek Jarman rørte mig meget og gør det stadig.

 

af-telt1

Telt, Den Kgl Afstøbningssamling, 2015

 

 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg føler at det er min praksis der trækker mig nye steder hen, styret af nogle specifikke interesser, der optager mig.

 
Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
I produktionen af værket Telt på Afstøbningssamlingen blev jeg meget overrumlet af den kollektive kraft, der opstod mellem de mange hænder, der var med til at skabe værket. 2,5 ton gips skulle hældes i støbeformen i løbet af en dag.
De sociale aspekter ved skabelse af store skulpturer er ikke noget jeg som sådan tidligere har tænkt på. Men der, blandt gipskopierne, begyndte jeg at forstå disse aspekter ved den skulpturelle tradition, som jeg indskriver mig selv i.

 

af-telt2

Telt, Den Kgl Afstøbningssamling, 2015

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg bruger ret lang tid på at spekulere, nogle gange nok lidt for lang tid. Disse spekulationer efterfølges af koncentreret skrivebordstid og praktisk arbejde i værkstedet, for ofte at ende et specifikt sted, hvor værket produceres og udstilles.

 
Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Det er ikke et spørgsmål jeg tænker så meget over.

 

chromofobi1

Chromofobi, hvidt kvadrat i hvid væg, Afgang 2014

 

chromofobi2

udsnit Chromofobi, hvidt kvadrat i hvid væg, Afgang 2014

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Stilstand er ofte velkomment, ved rastløshed går jeg en tur.

 
Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Arbejdet med oprettelse af Arkiv over hvidme. At møde mange engagerede og dedikerede mennesker, der på forskelligvis arbejder kritisk med hvidhed.

 
Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Det ved jeg ikke. Indtil videre har jeg befundet mig i Akademiets lomme, som er meget dyb og opslugende.

kopi1

Kopi, hvid på sort kube, Egebjerg Bueplads, Ballerup 2014

 

kopi2

Kopi, hvid på sort kube, Egebjerg Bueplads, Ballerup 2014

Med Annarosa Krøyer Holms Hvidme Arkiv og værket Chromofobi i tankerne, kunne jeg godt tænke mig at høre hendes tanker omkring stilhed som politisk mulighedsrum (Spørgsmål fra #35 Tina Helen)
Jeg vil mene at politiske diskurser må have materielle konsekvenser. Det er i hvertfald en tanke som har optaget mig meget. Jeg leger med tanken om at et materiale er politisk, i sammenhænge der allerede er ladet med betydning.
Faktisk sanselige hændelser, såsom marmorpudsens feticherede overflade, skaber et mulighedsrum for refleksioner af politisk eller ideologisk karakter.

 

Tak

×