Artist of the week

#38 Mie Lund Hansen

Mie Lund Hansen bor og arbejder i København. Hun har studeret på Det Fynske Kunstakademi og Akademie der Bildenden Künste i Wien. Siden 2013 har hun studeret på Konservatorskolens bachelor uddannelse ved afdelingen for Monumentalkunst. Senest har hun udstillet på Koldinghus i oktober 2014 med værket Et punkt eller en partikel er nuldimensionel på gruppeudstillingen Zimmer Frei.

1.Total-view
Et punkt eller en partikel er nuldimensionel, gruppeudstillingen Zimmer Frei, Koldinghus, oktober 2014.

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Overordnet er jeg er interesseret i begrebet virkelighed og de konstruktioner den karakteriseres ved. Mere specifikt undersøger jeg hvordan kultur og kunst afspejler specifikke opfattelser af virkelighed, samt kunst- og udstillingsrummets potentiale til at illustrere forholdet mellem det materielle og immaterielle.
På det seneste har jeg taget udgangspunkt i en naturvidenskabelige forklaring af materialers egenskaber overfor den generelle opfattelse af deres værdi og anvendelse. Jeg har bl.a. været optaget af geologi som et eksempel på hvordan det specifikke menneskelige tidsperspektiv definerer sten og bjergarter som noget statisk og meget fuldendt. En virkelighed der ikke gælder i et anderledes og længere tidsperspektiv, hvor det netop bliver tydeligt at der foregår en konstant og vedvarende forandring, nedbrydning og udvikling i materialet. Jeg arbejder ofte specifikt i forhold til hver udstillingssituation, med installationer der består af flere elementer i medierne; skulptur, video, foto og tekst. Hvert del-element referere til de øvrige og udligner eller forskyder deres egenskaber eller værdi.

 

 

1a.mursten

Et punkt eller en partikel er nuldimensionel, gruppeudstillingen Zimmer Frei, Koldinghus, oktober 2014.

 

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Jeg er i dialog med mange af mine venner og kollegaer indenfor kunst. Igennem samarbejder har jeg haft en dialog med især Eva La Cour. De sidste år har jeg fokuseret mere på min egen praksis i dialog med det konservatorfaglige område. Jeg har i nogen tilfælde arbejdet specifikt med referencer til værker af andre kunstnere (udstillingen Udkast), eller været tydeligt inspireret (videoen Højrisparken), men oftest er det ikke en tilsigtet dialog.

 

 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Det kan være meget forskelligt. Generelt kan man nok sige at jeg søger ny viden. Min praksis udvikler sig med de interesser jeg forfølger og er ofte et middel til at opleve eller afprøve en specifik situation, sted, fag eller materiale. Da jeg for snart to år siden startede på Konservatorskolen forfulgte jeg også en interesse og det har betydet meget for udviklingen af min seneste praksis.

2.Højrisparken
Et punkt eller en partikel er nuldimensionel, gruppeudstillingen Zimmer Frei, Koldinghus, oktober 2014.

 

 

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg har opdaget et nyt fagområde som konservatorstuderende og en række naturvidenskabelige discipliner- geologi, kemi, fysik. Det har medført en større, og tilbagevendt, interesse for skulptur og betydet at min praksis er blevet mere orienteret omkring materialer og objekter, hvor den tidligere tog mere udgangspunkt i en ide og digitale processer. Ligesom jeg er blevet mere fokuseret, kan man måske sige at mine værker også blevet mere fysisk konkrete!

 

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg arbejder både hjemme og på mit værksted i Ravnsborggade. I øjeblikket studerer jeg og det stiller større krav til planlægningen af projekter. En masse arbejde går forud for at skabe rammerne til at producere. Uanset hvordan min hverdag er struktureret er min praksis projektorienteret og intensiveret i perioder. Men det varierer også i forhold til mit generelle liv. Processen er defineret ved den interesse der starter projektet. Det kan være lysten til at arbejde med et materiale, et håndværk, et objekt, en følelse, en teori, at opleve et sted eller situation. Jeg kan godt lide at bruge lang tid på at udvikle en ide og jeg gør’ meget forskelligt for at komme videre i den proces; går på museer, ser film og fjernsyn, læser, skriver, taler med venner.

 

 

3.insektramme

Et punkt eller en partikel er nuldimensionel, gruppeudstillingen Zimmer Frei, Koldinghus, oktober 2014.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Det er ikke noget jeg opsøger, den er der altid i større eller mindre grad, eller kommer når jeg ikke forventer det, ofte midt i en proces med et værk. Nogen gange gør’ jeg ting af pligt og andre gange af lyst. Ligesom med alt andet arbejde. Hvis jeg ikke kan finde ud af hvad jeg har lyst til, er der altid en bunke af tilsidesatte interesse eller ideer jeg kan bruge til noget.

 
Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Det er vist lidt det samme som hvordan jeg forholder mig til inspiration og sådan som min praksis udfolder sig.

 
Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Filmen Parabeton af Heinz Emigholz, Harun Farockis film Zum Vergleich, udstillingen Animisme kurateret af Anselm Franke, er alle værker som har gjort stort indtryk på mig indenfor de seneste år.

 

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg møder den ofte til fernisering og det er tit hyggeligt. Det er også et sted jeg har talt om mange gange og har forskellige følelser overfor, da det jo både er et sted jeg møder venner og arbejder.
Åbningen af mange kunstnerdrevne udstillingssteder de sidste år har været virkelig spændende at følge og det har åbnet scenen for flere yngre kunstnere, det er jeg selvfølgelig begejstret for. Generelt er der flere nye steder jeg lige nu gerne vil besøge. Men der er også plads til meget større forskelligheder på scenen i Danmark og det håber jeg at vi kommer til at se endnu mere af.

 

4.latex

Et punkt eller en partikel er nuldimensionel, gruppeudstillingen Zimmer Frei, Koldinghus, oktober 2014.

 
Jeg er i mit eget arbejde ret interesseret i at bruge metoder og udtryk fra andre felter. Jeg ved at du studerer til konservator, jeg vil derfor gerne vide mere om hvordan du synes din praksis og arbejdsmetoder bliver påvirket af dette og om der er opstået nogle problematiske ting forbundet med at arbejde på tværs af felter og bruge dit studie så meget i dit eget arbejde. (Spørgsmål fra #34 Merete Vyff Slyngborg)
Min kunstpraksis er i høj grad blevet påvirket af konservatorstudiet, men den interesse som fik mig til at søge ind på studiet er i lige så høj grad det der har motiveret en kunstnerisk udvikling eller forandring.
Som en reaktion på kunstakademiet søgte jeg meget bevidst efter den aller mest konkrete og håndgribelig type af viden jeg kunne finde og blev interesseret i naturvidenskab. Efter nogen aftenkurser i kemi forstod jeg at naturvidenskab slet ikke var særlig håndgribeligt, men det var super spændende.

 
Jeg blev ret glad for at sammenligne forskellige typer af abstrakt viden og har nok hele tiden haft en lidt barnlig lyst til at definere og forstå verdenen, som jeg nu får tilfredsstillet på forskellige måder i de to fagområder, men begge steder med udgangspunkt i materialer. Så der er ret stor sammenhæng mellem kunst og konservering for mig. Det at efterfølge en interesse så seriøst eller specifikt som jeg har valgt at gøre det, har også motiveret et større fokus og en højere grad af udvælgelse og sortering af ideer i min praksis. Som udgangspunkt har det været en meget naturlig udvikling for mig og derfor oplagt at inddrage elementer fra arbejdet som konservator i min kunst praksis.
Den museale verden jeg nu er blevet bekendt med, har fået mig til i højere grad at overveje den institutionelle behandling af kunst og kulturarv.

 
Jeg er egentlig kommet til at synes at det offentlige samfund og kultur institutioners udvælgelse og samlermani er ret absurd, og det kunne man jo synes var problematisk når jeg i fremtiden skal bevare kulturen. Men der hvor grænserne for at udfolde en kritisk holdning går, er der også opstillet en ramme for et nyt kritisk projekt og det er jo meget passende enten jeg arbejder indenfor det ene eller andet fag. Og der er meget tydelige grænser imellem de to fagområder, som jeg ikke kan overse uden at være useriøs, og det er måske min største bekymring. Om det at tilkendegive et engagement indenfor to fagområder kan blive problematisk. Det bliver jo meget tydeligt når man har to titler, men det er også ret udbredt. Forsker/konservator, kunstner/handicaphjælper, forfatter/xxxx! Der kan også være tilfælde hvor en viden fra det ene fag bliver problematisk at arbejde udfra i det andet, men det vil under alle omstændigheder føre tilbage til fagets evne til at forholde sig kritisk, som jeg allerede har været inde på.

 

 

Tak

×