Artist of the week

#3 Mette Høyen Andersen

f. 1958

www.mettehoyen.dk

Mette Høyen Andersen har studeret film, kommunikation og kunst. De seneste år har hun udstillet i Danske Grafikeres Hus, Rigshospitalets facade, Møstings Hus, Torpedo18 og Nakkehoved Fyr, CirkulationsCentralen i Malmø, Ringstedgalleriet, Alt_Cph12 og på Filosofgangen, hvor hun også var kurator på udstillingen Wall to Wall – Rhythm and Poetry.

1_MHA

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Forholdet mellem billede, sprog og erindring, er gennemgående noget jeg er optaget af. Og så er jeg optaget af mellemmenneskelige temaer, som hvordan vi omgås hinanden – det personlige og det almene.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

Det er mange kunstnere hvis værker interesserer mig og som jeg på forskellige tidspunkter har ført en indre samtale med. Skal jeg nævne nogle få af dem, der har haft betydning for mig kunstnerisk må det være Paul Klee, Louise Bourgeois, Olav Christoffer Jenssen, Laurie Anderson, Sol Lewitt, Marguerite Duras, Per Nørgård, og pænt mange digtere.

2_MHA

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Jeg afprøver nogen af de nye materialer og ideer, der er opstået i arbejdsprocessen. Det er jo der, i arbejdet med materialerne, det nye fødes. Så jeg kigger mig omkring. Det er altid spændende at se hvad et nyt materiale kan. Derudover rejser jeg engang i mellem, for at få “nye udsigter”. Jeg kan godt lide den ubeskyttethed, der er forbundet med at rejse. Den skærper blikket, og alle kroppens sanser, åbner for noget nyt. Det bliver jeg påvirket af. Og så opsøger jeg gode udstillinger i udlandet.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?

De seneste billeder har jeg lavet med tape, og de er blevet mere objekt-agtige end dem jeg ellers laver. Det er som om tapens grovhed ift. den tegnede streg strammer udtrykket i billederne op, ift. de tegninger jeg laver med blæk og tusch på papir. Derudover sker der det i øjeblikket, at arbejdet med kombinationen af ord og tegning, ser ud til at medføre at sproget prøver helt at løsrive sig fra billedet, og bliver selvstændigt som sprog. Hvad det medfører, ved jeg endnu ikke.

4_MHA

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?

Jeg arbejder i mit atelier på Fabrikken for Kunst og Design. Derudover også lidt derhjemme, hovedsageligt med skrivearbejde og mindre tegne-projekter. Det er vigtigt for mig at have et atelier. Det er mit arbejdsrum, der har jeg materialer, bøger, udklip, fotos osv. som jeg bruger i processen, der jeg tænker og forestiller mig, der jeg taler med gode kolleger. Jeg har også arbejdet i udlandet og oplevet at det tilfører processen noget. Det kunstneriske arbejde er jo en organisk proces, som foregår over mange år. Ind i mellem er der punktummer som f.eks. rejser eller udstillinger. 

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

Jeg bliver inspireret mange steder og af dagligdags ting og oplevelser, noget jeg hører eller ser på vej gennem byen. En form, en stemme, en rytme i tingenes gang. Generelt kommer inspirationen i arbejdet med tingene, også den del af arbejdet som er at sidde og dagdrømme, falde i staver er rigtig godt, synes jeg.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Jeg kigger på noget andet end det jeg er igang med. Søger lidt rundt i hjørnerne af værkstedet, kigger på de ting jeg har lagt ned ved siden af noget jeg er igang med, bladrer i mine notesbøger. Eller jeg fortager mig noget andet, måske også et andet sted. I de første år som kunstner lod jeg som om, det jeg lavede bare var skitser, der slet ikke skulle bruges. Den virker af og til stadig.

Men min proces går faktisk sjældent i stå på den måde, at jeg ikke kan se en udvej.

Det er mere sådan at der kan være indarbejdet mange “pauser” i processen.

3_MHA

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk? 

At læse i leksikon om krydsogtværsens oprindelse. Igen at studere Sol Lewitts Walldrawings, som jeg har set i New York og Stockholm for nogle år siden. Og at dykke ned i den lettiske kunstner Vija Celmins arbejde med tegning og grafik. Knapt så for nyligt kommer jeg i tanke om en udstilling med Hans-Peter Feldmann i Malmø Kunsthal, der var så generøs med muligheder at man gik glad og opløftet derfra. Jeg må også nævne bogen Vandringer med Robert Walser, både fordi selve projektet er rørende – bogen er forfatter Carl Seeligs optegnelser fra vandreture gennem 20 år med forfatteren Robert Walser, der i disse år var indlagt på sindssygehospital – og fordi bogen i sig selv er meget fin. Den vidner om en vilje til at fortælle den historie, som ellers ville være glemt. Og så har jeg noget med alperne … just love them.

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

Der er en stor rummelighed hvad angår udtryk og arbejdsmåder blandt kunstnere. Og mange gode udvekslinger og oplevelser med kolleger. Jeg kunne personligt godt tænke mig, at det ikke var så svært, at komme til at udstille sine ting på gallerier og kunsthaller. Det hænger selvfølgelig sammen med at den danske scene er forholdsvis lille. Jeg har bl.a udstillet på alternative ikke egentlige udstillingssteder, inkl i et fyrtårn, en elevator og på nettet, men nu ville jeg f.eks meget gerne kunne lave en udstilling, hvor jeg kan vise mine ting i en større sammenhæng. Samle det jeg har arbejdet med de seneste år. 

5_MHA

Vi er vilde med din kombination af ord, tegning og tape stykker, især fordi de udtrykker en stille forsigtig leg med masser af humor. Ligger der en dybere sandhed og alvor for dig i dine valg af ord og tegning? (spørgsmål fra artistoftheweek.dk)

Jeg tror der er tale om, at alle de små elementer kan give overraskende fortællinger når de sættes sammen. Og arbejdet med at afprøve sammensætningerne, er godt at lave. Det er ligesom om man lægger noget frem, man har set eller hørt, samlet op på vejen, bearbejdet, og dermed opstår der en sammenhæng, man ikke kunne tænke sig til forinden. Den slags nørklen bruger jeg meget tid på.

Og så er der det, at tegning er et meget direkte medie, som er præget af håndens bevægelser på papiret, fejl og alting kan ses, og når de er så enkle som mine, er der en vis lethed forbundet med dem, måske det I kalder en forsigtig leg med masser af humor, som på en måde opløser ordenes alvor og tyngde. Og uden at det skal blive for højtravende, tror jeg det er sådan jeg oplever livet. Alting har mindst to sider, den ene kan ophæve den anden, og kan man rumme begge, eller endnu mere, er det godt.  En vis balance mellem alvor og leg, lethed og tyngde, er for mig mere sandt end det entydige. Men derudover er sandhed et stort emne.

Tak 

×