Artist of the week

#29 David Stjernholm

Født 1986, bor og arbejder i København.

www.davidstjernholm.com

 Epiphyte, 2014, Levitron, TillandsiaEpiphyte, 2014, Levitron, Tillandsia


Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
De temaer, jeg arbejder med, er ofte dualistisk opstillet, fx selv- vs. kontekstbevidsthed, præsentation vs. repræsentation, transformation vs. konservering.

Spørgsmål kan være: – Hvad er en ustabil standard? – Hvordan ændrer objekters betydningsdannelse sig gennem fysiske transformationer? Hvordan kan vores idé om opdeligen af kultur og natur udfordres? Senest har spørgsmål om digitale mediers påvirkning af kroppen og vores tanker været centralt for mit arbejde.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Willem de Roij, Cornelis Norbertus Gijsbrechts, Marlie Mul, Micah Schippa, Marcel Duchamp, Honza Hoeck, Artie vierkant, Sarah Ortmeyer, Christopher Williams, Nina Beier, Oliver Laric, Walead Beshty, Mikkel Carl, Judith Hopf, Simon Dybbroe Møller, Joseph Kosuth og Hito Steyerl.

Disse kunstnere har på den ene eller anden måde en praksis, som jeg enten kommenterer på, står på skuldrene af, eller de har skrevet tekster/afsendt andet, som har haft stor betydning for mit arbejde.

Jeg bestræber mig i lige så høj grad på at opbygge en praksis, som er i stand til at gå i dialog med en bevægelig samtid. Fx ved at den stille flere spørgsmål, end den giver svar. Jeg prøver også at være i konkret samtale med mere end blot kunstsfæren. I mange af mine projekter har jeg bl.a. været i tæt dialog med folk fra naturvidenskaben, hvilket har givet mulighed for at udveksle erfaring og viden mellem mit og deres fag.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg prøver at tale med andre om det, jeg gør. Også gerne med folk, som har andre kompetenceområder end billedkunst. Jeg opsøger kritik og inkluderer den i mit arbejde. Idé- produktion er noget af det, jeg synes er sjovest, men det kan have den ulempe, at jeg meget hurtigt har lyst til at forlade emner og ting, før de overhovedet har materialiseret sig. Mine projekter blive ofte først rigtigt vedkommende, når jeg er vedholdende, tålmodig eller vender tilbage til ting, jeg tidligere har arbejdet med.

1The Buzz, 2014, Installation view2.tifThe Buzz, 2014, Installation view

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg tror, de nyere opdagelser i min praksis handler om at tage flere subjektive valg for udviklingen af mine værker og arbejde mere på mit erfaringsgrundlag.

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?Meget af mit arbejde bliver på den ene eller anden måde til på min computer. Om det er gennem research, skrift eller digital skitsering. Hvis jeg skal male noget i fri hånd, skitserer jeg det ofte på computer først. Dette tillader nogle meget frie rammer for min praksis, og jeg befinder mig i en pendulering mellem læsesale som kunstbiblioteket på Charlottenborg, intercity-toge, og andre ikke- steder, som jeg arbejder godt i. Så længe jeg har adgang til internet og strøm til min computer, føler jeg mig hjemme og kan arbejde. Men jeg har har et godt atelier, hvor jeg opholder mig, når jeg har brug for at afprøve rumlige ting, sparre med gode kolleger, eller bare være et (relativt) tomt og jævnt oplyst sted.

Grundlæggende tror jeg ikke på en adskillelse af arbejde og ikke-arbejde i min praksis, og jeg arbejder nok på en måde, hvor jeg betragter mange elementer i min hverdag som delelementer af samme proces. At tale med mennesker, rejse, gå overlagt vild, er alle vigtige ting for den kunst, jeg arbejder med. Også de helt indholdsløse handlinger. Jeg har en tendens til dagligt at fylde mig med enorme mængder data. Tekst, video, podcast og billeder. En masse materiale relateret til, hvad der optager mig for tiden, og sikkert lige så meget spam. For at defragmentere og rydde op i det hele er såkaldte script-handlinger som at handle ind, løbe eller se Seinfeld perfekte. Det er ofte, når jeg befinder mig i situationer uden forventning om produktion eller afkast, at de afgørende ting i mit arbejde pludselig popper frem. Men det er selvfølgelig lidt et problem at jeg har fundet ud af dette, da jeg nu er begyndt at opsøge disse indholdsløse handlinger med en forventning om afkast. Det fungerer sjældent.

Vase, 2013, magenta pigment og laserpatron, hvid lilje

Vase, 2013, magenta pigment og laserpatron, hvid lilje

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Jeg har lige fået en super gave: en ubrugelig encyklopædi. Den hedder Curiosity and Method, og er en samling fantastiske artikler fra det amerikanske magasin Cabinet. Alle artikler er opdelt med hvert deres emneord som: ‘Addiction, Animal, Architecture, Goalkeeping, Micronation, Otolith, Sandal, Worlding, og Zoosemiotics’. Ved nærmere læsning kan Architecture lige så godt være indekseret som Animal. Selve tekstsamlingen er en vifte af idiosynkratiske kilder til information og skaber inspirerende kollaps mellem definitioner. Bogen illustrerer i sin titel Curiosity and Method og sin uvidenskabelige opdeling af emner også, hvordan mit forhold til opsøgen af viden sker. Meget af mit arbejde starter i en eller anden form for undren, enten uforceret eller i forbindelse med en invitation til en udstilling med et givent tema. Internettet giver mig ofte så mange bud på svar, at det mest indlysende forskyder sig til relative og diskuterbare størrelser. En wikipediaside bliver aldrig endeligt låst. Alle kan blive ved med at ændre, selv om man kan mene, at den har opnået en form for endelig sandhed eller konklusion. Disse faktuelle usikkerheder og forbindelser leder mig rundt i information, hvert link åbnes i en ny tab, indtil min browser crasher.

Accommodations, 2014

Accommodations, 2014

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
I den måde, jeg tænker min egen praksis, giver det ikke rigtigt mening at tale om standsning. Jeg kan have blokeringer, angst, problemer med at komme ind i et emne eller et materiale eller ikke vide, hvad jeg skal lave efter det, jeg sidder med, men jeg ser det som en del af samme proces.

Frygten for processen der går i stå, kommer fra en idé om praksis som noget ensrettet fremadskridende, hvor vi hele tiden skal overgå os selv i det seneste, vi udsender. Jeg tror, det er vigtigt at huske, at en kunstnerisk praksis er en forbindelse af processer og produkter, som kan læses både for- og bagfra og med hop i tid, men som også hele tiden vil være afhængige og farvet af en omskiftelig kontekst.

Router, 2014, European fire ants, exel processors, wifi circuit and antenna, nutrient gel

Router, 2014, European fire ants, exel processors, wifi circuit and antenna, nutrient gel

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Der er muligvis flere ting som begejstrer mig kunstnerisk, end kunst der begejstrer mig. For tiden er jeg meget optaget af slowmotion og time-lapse i lyd og billede. Fra The Slow Mo Guys på Youtube til Jeremy Deller’s “English Magic”: (http://www.theguardian.com/artanddesign/video/2013/may/29/venice-biennale-jeremy-deller-english-magic-video). Jeg har for nyligt fået en telefon, som kan optage video og lyd i 1:10 hastighed i ok kvalitet. Det er noget, som dagligt begejstrer mig; langsomt at forstå hvordan et hop, en kat eller en kop eksisterer i andre hastigheder.

Andre nylige begejstringer:

- Aerogel

- Grosse Fatigue af Camille Henrot især på den sidste Venedig Biennale. Lyden var gengivet på højde med billederne, og det føltes som at få en synkron mavepuster i øjne og ører.

- Ed Atkins’ artist talk på Skolen for Tidsbaserede Medier på Det Kongelige Danske Kunstakademi sidste år.

- At krydse Atlasbjergene i bus.

- Marble af Amalie Smith.

- Videokataloget “Stella and Florence’s Syndrome” til udstillingen “Some Objects Are More Equal Than Others” på Inter Art Center i Malmö af YEARS’ (Søren Aagaard, Steffen Jørgensen, Anna Margrethe Pedersen, Merete Vyff Slyngborg og Ditte Boen Soria) http://www.soerenaagaard.info/?/projects/SYNDROME/

- At undervise på Ærø Kunsthøjskole, og at have et forløb med så mange engagerede og kritiske elever.

- Denne: https://www.youtube.com/watch?v=o-l7_olNr0k

- og disse: https://www.youtube.com/watch?v=711bZ_pLusQ http://vimeo.com/14081289

2The Buzz, 2014, Installation view

The Buzz, 2014, Installation view

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Spørgsmålet er, om vi har en særskilt dansk kunstscene. Jeg tror, at internettet og dets måde at formidle kunst, er med til at udviske særegne stedsbestemte karakteristika, formsprog og emner, i hvert fald i formel forstand, og jeg orienterer mig selv lige så meget internationalt som lokalt. Et nonverbalt (form)sprog mellem kunstnere og kunst på tværs af nationer har massive kvaliteter. Alligevel synes jeg, at det er spændende at besøge steder hvor internet ikke er en naturlig del af hverdagen, og hvor man ofte finder andre æstetikker, temaer og agendaer, end hvad man ser på kunstblogs og online fora.

Hvis jeg skal være mere specifik i en beskrivelse af den danske kunstscene, kunne jeg kigge på statistikker på området. Fx bragte Information artikel i “Kunstmuseer favoriserer (stadig) mandlige kunstnere” i september 2014 (http://www.information.dk/511124), som viste at indkøbsudvalg og udstillingsplanlæggere på de store kunstinstitutioner hovedsageligt synes at være interesseret i mandlige kunstnere. I perioden 2002 til 2012 indkøbte Arken fx 120 værker af mandlige kunstnere, mens man kun har købt 27 af kvindelige ditto; og på Statens Museum For Kunst var der i samme periode 31 særudstillinger med mænd og fem med kvinder. Akademiraadet opfordrer nu statslige kunstmuseer til at gøre op med underrepræsentation af kvindelige kunstnere (http://www.information.dk/523178). Det er i sig selv ovenud positivt, og det vil forhåbentlig hjælpe på den daglige planlægning af udstillinger, men spørgsmålet er, om det også vil hjælpe på indkøbene. Når museer og fonde erhverver kunst sker dette som regel via gallerier (hvor der også er en overrepræsentation af mandlige kunstnere), så for at kunst produceret af kvindelige kunstnere bliver taget i betragtning af indkøbsudvalgene, kræver det at de er bedre repræsenteret på de danske gallerier. Man kan håbe, at en ny linje hos museerne vil medføre, at gallerier og samlere også følger trop, så vi kan få en mere tidssvarende kunstscene.

Homegrown Dandelions, 2014, installationview

Homegrown Dandelions, 2014, installation view

Hvad vil du gerne have at jeg spørger dig om? (Spørgsmål fra #26 Janus Høm)
Det er et godt spørgsmål! Du kunne spørge mig om, hvordan jeg ser kunstnerens og kunstinstitutionernes rolle i fremtiden. 100 år fremme og måske 1000 år. Jeg har lige læst Honza Hoeck’s ’50 Years in the Life of TOVES’, og synes han har nogle ret gode bud. Du måtte også gerne spørge til noget med time capsules eller det at lave kunst til en ukendt fremtidig modtager og intelligens, enten på jorden eller sendt afsted på en raket som Voyager. Min far har en drøm om at sende en damptromle i orbit om jorden. Det synes jeg er en god idé. Generelt må jeg være interesseret i at blive spurgt til noget om tid. Hvor længe mine værker eller kendskab til dem vil eksistere efter min død, og hvad parallelle universer og uendelighed gør ved vores idé om ophavsret og originalitet. Hvad the singularity og uploading vil gøre ved kunstproduktionen og kunstnerrollen. Hvordan vil en kunstig intelligens skabe kunst til en anden ditto. Spørgsmål om forholdet mellem kunst og krydstogtskibe vil jeg også meget gerne besvare. Du kunne også spørge til mit arbejde med levende materiale og dyr – noget jeg ikke rigtigt kom ind på i mine besvarelser tidligere. Jeg arbejder for tiden på et lille nyt udstillingssted som højst sandsynligt kommer til at hedde Community. Det er et meget lille artist-run space, som består af en glaskube med kunst for myrer. Jeg regner med, at det kommer til at åbne som en hjemmeside med direkte video fra kuben til forår/sommer. Du kunne også spørge til noget jeg slet ikke ved noget om, men gerne ville have en anledning til at læse op på. Samtidskunst i Nordkorea, Proust eller Bitcoins.

Tak

×