Artist of the week

#22 Sara Ursina

f 1991, Ytterjärna, Sverige

Sara Ursina er studerende på Det Kgl. Danske Kunstakademi hvor hun læser sit tredje år på skolen for sprog, rum og skala ved professor Katya Sander. Lige nu (omkring jul) skal Sara udstille i foajén til Kunsthal Charlottenborg sammen med Moa Alskog.

a

 “Every soul knows youth” reenactment av en scene fra filmen “Fucking Åmål” med Köttets Labyrint som rekvisita.

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?    
Formandet av en konstnärlig bevegelse, at finde nogle præcise rammer jeg kan arbejde indenfør der kan åbne upp  før spørgsmål og tankegange der ikke nødvendighvis har med det jag laver at gøre/kunst.

Jeg har arbetat i perioder med maleri/tegning. Min praksis har haft performativa tendenser. Queer-feminisme er nærvarende i min tankegang og i det seneste har jeg tegnet fantasyporno til et fanzine der heder Köttets Labyrint, grundat af min kollega og gode ven Albin Werle.

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Kristoffer Raasted, Moa Alskog, Johanne Østervang, Sebastian Hedevang, Hilma af Klint, Katya Sander, Ockie Basgül, Kirsten Astrup, Maja Qvarnström, Hannah Anbert, Banaan Al-Nasser, Albin Werle, Anna Holmberg, Harry Andersson, Keren Cytter, Mette Clausen, Mateusz M. Nowak, Susanne Sachsse..

 

b

“Til Saras nye kat” Rundgang 2013

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Projektet med katten Mosa är ett godt exempel på hvad jeg gjorde for at trække min kunstneriske praksis nye steder hen dengang hvor jeg formulerade projektet som ikke kun ville påverka min konstnärliga praksis utan även min vardag, mitt liv.

Efterhånd blev Mosa en meget melankolisk kat og i somras dog han efter en tids sygdom der aldrig fik en helt klar diagnose. Dokumentation og upplevelser jeg havde med Mosa spökar. Det er videoer, billeder og fortellinger omkring honom som nu i efterhand har fått en helt ny innebörd. jeg har det svært med at arbejde omkring det lige nu, så jeg arbejder med mindre projekter uden paraply.

 

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jag har funnit gammalt filmmaterial fra dengang hvor adgangen til en videokamera før mig var meget verdifuld. jeg og mine venner var i den alder før vi stoppede med at lege men efter at vi legde häst. Det material er meget grovt, uden omtagningar, og det er først nu de videoer er blevet digitaliseret. Det jeg lavede dengang (ikke nødevendigvis i.f.t. videoerna) gør jeg osse idag, men innanför en konstnärlig kontekst hvor det er et publikum.

 

cJag och Mosa i min ateljé 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Når jeg startede på kunstakadmiet så ville jag skapa en tydlig ramme før min praksis. Det første halvåret målade jag av en pelare som stod i en ateljé mitt emot min. Det blev en måde før mig att ha en konkret arbetsgång och skapa en form för trygghet i de nya sammanhangen jag befann mig i. På vårterminen søkte jag så stötte via grundudannelsens projektpulje til at köbe en kat. Jeg formulerede det som ett projekt der gick ut på att förändra mina vardagliga sysslor in i nya spår och omforma miljön omkring mig för att skapa en positiv inverkan på mitt måleri. Med de argumenten och en längtan efter overbal och okomplicerad närhet fik jag pengar til projektet. Mosa og jeg spenderade mycket tid ihop. Han följde med mig till skolan där vi primärt var på min ateljé. Måleriskt hade jeg en skitsartad ingång med tydliga koncept (färg, riktningar och struktur) som jag formulerade utifrån kattens kropp, rörelser och kattens utstrålning. Maleriet i min konstnärliga praksis har mycket handlat om en slags sysselsättning och självstimulans. Malerierna som jag producerade i mitt projekt med Mosa såg jag inte så mycket som enskilda verk, utan snarare som en stor helhet. Hvor det ger mer mening att ta del av alla bilder i en helhet, varførsig, i en bog for exempelt. Jeg har samarbejdet med Sebastian Hedevang i forhold til katte, hvor vi bland andet lavade udstillingen “Lésprit du chat” sammen. Det var meget givende og det passer mig godt at udforme og lave projekter sammen med andre.

 

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Inspiration før mig har mange forskellige skepnader, och det är inte alltid behagligt synes jeg. Jeg har det best med den inspiratinen som jag får av att være i en arbetsprocess.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERADen hvide døve kat fra udstillingen “Lésprit du Chat” 

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Alt kan jo gå i stå i forskellige stadier og nivåer i en arbeitsproces, men jeg er altid igang med et eller andet der er en del av min praksis.

 

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Keren Cytters videor og arbetsprocess + en konsert jeg såg på Mayhem med et band der heder Selvhenter, det var bland det bedste jeg set live i København, og hvis man nu skal tale om en scene så synes jeg det sker mange gode ting på den danske musikscene.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERAEn av 150 kattemalerier. Olie på papir 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg er beskuere och deltagare av nogen slags bevægelse på akademiet, men når en benämner det som en “kunstscene” så føles den lille, eller som at jeg går slip om noget.. Når jeg studerade på højskoler i Stockholm så var jeg i det stadiet hvor jeg ikke tog del av meget kunst i byn, samtida kunst, det var ikke hvor mit intresseområde låg då. Jeg synes det sker mange spendende ting på akademiet bland mine fælledsstuderande. Selvfølgelig får en osse en dybere førståelse før et verk hvis en kender kontexten og personen bagom verket.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rundgang 2014.  Sebastian Hedevang och Sara Sjölin

Hvad ville erstatte de aktiviteter, som du i dit liv i dag kalder kunst, om noget skulle gøre det?  (spørgsmål fra #19 Kasper Hesselbjerg)
Bevægelser med kroppen, dans og stimulans av mit sociale behov… fika! Efter Lésprit du Chat hadde vi lidt svaert at finde et fast hjem til Den vita katten (som senere kom at heta Japan). Fordi Japan er döv var det nödvändigt med en indendörsmiljö, så då var det mest ultimata alternativet Café Miao där Japan har flyttat in nu och trivs meget godt med alle sine kattevenner og fikagäster!

vlcsnap-2014-12-15-21h01m54s81

Miao och Japans första möte

Jeg hade mange upplevelser med Mosa, projekter och moment som før mig har en meget stark tillknyttning till det som jag vill uppnå i en konstnärlig praxis, som är konst, som är den konst jag kan skapa, uppleva och dela med mig av i min praksis. Jeg havde helt sikkert haft kat på et eller andet tidspunkt uafhængigt av at lave kunst. At have mosa og de oplevelser der kom ud af det, at jeg brugte så meget tid med ham gjorde oplevelsen af at have kat, og vores relation meget speciel.. Hvis det ikke var formuleret som et kunstnerisk projekt fra starten af så havde jeg sandsynligtvis ikke brugt så meget tid og energi på at være sammen med ham, ta ham med på skolen og andre steder omkring. Jeg har altid haft en speciell relation til katter. Når jeg var yngre så hade jeg mange forskellige slags dyr, og lavede projekter omkring dem. Engang stjålede jeg en kanin fra en dyrbutik, men blev træt av den efter to år og slippede den løs i skogen, och jag tröttnade på nästan alla mina djur (fiskar, råttor, möss, vandrande pin, geder, hamster m.m). Det eneste dyr jeg aldrig blev træt af var katter.

 

Tak

×