Artist of the week

#21 Sara Glahn

Sara Glahn (1987) bor og arbejder i København. Uddannet fra det hollandske kunstakademi, Gerrit Rietveld Academie 2009-2012 og læser nu til kandidat i Materiel Kultur på Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet. Hun har de seneste år arbejdet tæt sammen med sin far i sin praksis og de arbejder lige nu frem mod en solo-udstilling der åbner i januar på udstillingsstedet New Shelter Plan, København.

www.saraglahn.com

sara03_redi_cut10

Uden titel (2014), fotografi fra udstillingen ‘Scenografisk Aftale’, åbner 9. januar 2015 på New Shelter Plan


Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
De gennemgående temaer er den måde vi omgås materialitet i vores daglige liv og hvordan det er med til at skabe vores identitet. Jeg er interesseret i hvordan håndværkere omgiver sig med- og forlænger sig selv gennem deres værktøj og deres praktiske udførsel. Her ser jeg gerne mod spørgsmål der forbinder det håndværksmæssige fag/kunnen/udførsel med den kunstneriske udfoldelse og syn på en billedkunstners identitet idag. Jeg er uddannet fotograf fra et kunstakademi, så mine værker tager altid afsæt i det fotografiske medie men breder sig gennem samarbejder ud i mere komplekse installationer. Lige i øjeblikket arbejder jeg med relationen mellem fotografi og skulptur i et samarbejde med min far. Her indgår også spørgsmålet om kunstnerens identitet og ejerskab, da vi udveksler værker og syn på at lave kunst på tværs af vores generationer.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Her vil jeg gerne sige min far Ralf Stenderup-Larsen, som jeg gennem de sidste 3 år har været i tæt samarbejde med. Vi går selvfølgelig i samtale-dialog når vi arbejder sammen, både verbalt og praktisk, og der er en masse tråde og genkendeligheder i vores måder at tænke på. Derudover tænker jeg min praksis som en cross-over til en mere narrativ og biografisk praksis, hvor fx de hollandske kunstnere Arnoud Holleman og Nickel van Duijvenboden er nogen jeg tit henvender mig til, både i deres værker og i samtaler med dem.

SpatialS_bart_web09

‘Spatial Sculptures (Dad)’, 2013, installation view, Galerie Bart, Amsterdam, 2013

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Det er min praksis og mine egne benspænd, som jeg ikke intenderer, der trækker den nye steder hen. Nogen gange laver jeg så mange spindelvæv af ideer at jeg sidder fast og må finde en vej ud, og der kan det rykke sig. Men jeg prøver ikke bevidst at trække min praksis nye steder hen, men lader den bevæge sig stille gennem landskabet.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg har gennem nogle år prøvet at udfordre mig selv i forskellige materialer, dog uden jeg synes det er blevet en succes, men noget jeg bliver ved med, for det giver mig en dybere forståelse af hvordan forskellige materialer snakker sammen. Jeg prøver i øjeblikket at lade det narrative, personlige og biografiske få lov at fylde mere, især i samarbejdet med min far Ralf Stenderup-Larsen, hvor vi til januar åbner den mest personlige udstilling vi har lavet indtil nu. Måske er netop det at arbejde tættere sammen med ham, dele atelier, materialer og far-datter forholdet i en fag-relation det jeg har tilføjet for nyligt i min praksis.

SpatialS_bart_web03

‘Spatial Sculptures (Dad)’, 2013, installation view, Galerie Bart, Amsterdam, 2013

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Det er meget varierende. Processen kan starte alverdens steder. Det starter som regel med at jeg ser en relation mellem mennesker, mellem mennesker og ting, mennesker og deres arbejde og kropsbevægelser. Derefter lagrer det sig, og det kan tage flere måneder, andre gange begynder jeg med det samme med at fotografere en interaktion, eller tegne det i en skitsebog. En ting der er sikkert i min arbejdsgang; der er altid en helvedes masse tekst, fotografier, overvejelser og undren.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Jeg står sjælendt og siger; ‘ih nu er jeg inspireret’, men ser det integreret i når jeg bliver forundret over noget, og det kan vitterligt være alt og ikke noget jeg kan sætte navn på. Så derfor kan jeg heller ikke opsøge “inspiration”.

materials_plates_web_04-e1399451203572

‘My Collection (Sculptures and Materials)”, 2013

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Min proces indebærer at den skal gå i stå for at kunne komme videre. Der er forskellige tempoer i min proces og den skal igennem dem. Jeg tager som regel fat et andet sted i processen når den går i stå. For det meste virker det også hvis jeg tager lidt væk fra tilstanden, fx går en tur. Så kan jeg have gået rundt om hjørnet og vender så straks om, fordi jeg da ved hvordan jeg kommer videre.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Brolæggere i det Københavnske bybillede og en rengøringsmand på Institut for Pædagogik.

materiale_plates_web_01-e1399451220568

‘My Collection (Sculptures and Materials)”, 2013

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg har været med til at starte udstillingsstedet New Shelter Plan sidste år, og det var med den vision at åbne den danske kunstscene mere op for flere eksperimentere udstillinger som ikke er bundet af netværksforbindelser, venners-venner udstillinger og tilbød flere ‘nu gør vi det bare’-kunstoplevelser på den danske scene, noget der var hverdag for mig da jeg boede i Amsterdam. Men allerede et år efter synes jeg at se flere gode nye visioner og tiltag på den danske kunstscene, hvor den selv prøver at åbne sig for flere forbindelser og i flere sammenhænge. Jeg føler der er mange muligheder for lave samarbejder på tværs, både med ens egen praksis og i sammenhæng med andre, og at der bliver lyttet til de tiltag der skabes – og det var det jeg manglede da jeg flyttede tilbage til København. Men indimellem virker den også lidt doven og stadig lidt for velovervejet, vi er lidt for trygge i vores egne hjem under egne dyner, og det gør klart scenen mindre dynamisk og spontan.

I “My dad Is an Artist” (2012) bruger du elementer af din fars tidligere værker som du repræsenterer og fortolker videre på, til at skabe dit eget kunstværk. Hvad ser du som problematisk ved fortolkning, ophav og forfatterskab i din egen kunstneriske praksis? (spørgsmål fra #1 Andreas Strømberg)
Det er noget jeg har brugt rigtig meget tid på at tænke over, men jeg har siden det værk arbejdet mig ind i de emner så de ikke længere er fremmede og problematiske for mig. I samarbejdet med min far, fra det værk til idag, har det været vigtigt for mig at netop fortolkningsprocessen blev en central del og at ophav og forfatterskab blev gjort til noget jeg italesætter gennem visuelle komponenter, for på den måde at arbejde dem fra problematiske til hjælpsomme.

×