Artist of the week

#20 Morten Jacobsen

Morten Jacobsen (1976) bor og arbejder i København. Han er uddannet fra det Fynske Kunstakademi og det Kgl. Danske Kunstakademi. Morten Jacobsen har de seneste år både deltaget og kurateret en lang række udstillinger, senest “Nocturne” og “RE: – et forsøg på at tydeliggøre frihedens unødvendighed”. Han er en del af udstillingsstedet Sydhavn Station og kurator ved Ringsted Galleriet.

www.morten-jacobsen.dk

2a_dealje

‘Gestus’, (detalje) / egetræsramme / afrevet bogside / monografi: Hammershøi, fra Poul Vads Monografi: Hammershøi, separatudstilling på udstillingsstedet New Shelter Plan 2013



Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Et interessefelt er utvivlsom transformationen af ikke-kunst til kunst, og om hvordan perceptionen ændres på baggrund af kategoriseringen kunst. Det er dog ikke sådan, at jeg død og pine skal ha’ denne interesse i spil i værket. Men der er ikke et overordnet program som jeg arbejder ud fra. Jeg forholder mig til den kontekst jeg bliver inviteret til, eller forholder mig til en indskydelse som jeg så arbejder videre fra.

Hvornår og hvordan kom kunsten ind i dit liv?
Sent, i 20’erne. Det var i begyndelsen egentlig meget pragmatisk, jeg kunne godt li’ ideen om at arbejde meget lidt. Kunstrummet gør meget af arbejdet for én, det synes jeg er ret appellerende.

5a_Ung_pige_der_syr_bagside

‘Gestus’, Ung pige der syr B-side / Mdf / glas / afrevet bogside Hammershøi monografi, fra Poul Vads Monografi: Hammershøi, separatudstilling på udstillingsstedet New Shelter Plan 2013

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg er ikke procesorienteret, mine arbejder tager udgangspunkt i en udstillingskontekst, der sætter præmissen for arbejdet. Og derfor har jeg ikke en værkstedspraksis, som sådan. Hvis ideen eller udsagnet pludselig ikke fungerer, gør jeg noget andet.

Hvordan ønsker du at udvikle dig kunstnerisk fremover
Sådan tænker jeg det ikke. Der hvor jeg er, er der hvor jeg er. Der er ikke et endemål.

Hvad indebærer det for dig at arbejde som kunstner?
Det er et muligt frirum, hvor man kan afprøve hypoteser og være komplet unyttig. At lave kunst, er at praktisere frihed.

Skærmbillede 2014-06-05 kl. 23.11.09

Uden titel / indbunden tekst, træhylde (teksten: Kunst – overfladiske aphorismer om det umiddelbare  kan findes som PDF på hjemmesiden), fra ‘KUNST’ – gruppeudstilling på Sydhavn Station, kurateret af Morten Jacobsen

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Den danske kunstscene er som alle andre steder præget af forskellige skoler og grupperinger, nogle er interessante, andre er ikke – men jeg har det egentlig fint i den.

Hvad har du altid ville fortælle om dit arbejde, men aldrig fået fortalt?
Det ved jeg ikke.

Hvad betyder arbejdet med materialer/håndværk/teknikker for dig i din praksis?
Jeg forsøger ikke at være dogmatisk. Tingene skal efter omstændighederne være optimalt udført, men det betyder ikke at ting skal have en ensartet finish, en fin sokkel kan være det rigtige i en situation men helt forkert i en anden, derfor har jeg ikke et afklaret forhold til medier/håndværk/teknikker. Igen, det afhænger udelukkende af konteksten.

Skærmbillede 2014-06-05 kl. 22.32.27

‘Pinkie’, lysbord, silikoneafstøbning, zip lock-pose, fra ‘GLITTER MATTERS’, 2010 Separatudstilling på Q Kunstakademiets udstillingsted

Skærmbillede 2014-11-12 kl. 23.01.15

‘LEKTION 2′ / At lave kunst med mukkerten, rullekuffert, træpodium, fra ‘SÅ ER DER ÅBEN’ 2013, gruppeudstilling Sydhavn Station

Tak

×