Artist of the week

#19 Kasper Hesselbjerg

Kasper Hesselbjerg (1985) bor og arbejder i København. Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 2008-2013. Har for nyligt spist på en virkelig god restaurant, som desværre er lukket i mellemtiden. Seneste udgivelse er Cornflakes og andre specifikke objekter fra Forlaget Basilisk. Se eksempler på værker på www.provisionalfruitions.org. Arbejder som redaktør på Forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten, www.emancipatssionsfrugten.org

 

Årets_idé‘Årets idé’

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Helt overordnet vil jeg sige, at jeg er optaget af betydningsdannelse. Jeg er uddannet fra en billedhuggerskole, så mens jeg gik der, fandt jeg det naturligt at spørge hvordan genstande egentlig betyder noget. Primært de genstande jeg støder på i min hverdag. Derudover har jeg beskæftiget mig med “individets potentiale til at frisætte sig selv” som måske kan ses i modsætning til at fokusere på begrænsende strukturer, som det ikke kan frigøre sig fra. Det handler blandt andet om overgangen fra mig selv til mit selv. De her tematikker er der selvfølgelig mange måder at forfølge på og det har ikke nødvendigvis noget med kunstnerisk praksis at gøre. For mig er kunst et aktivitetsområde (som Albert Mertz siger), som jeg arbejder indenfor, fordi det helt praktisk tillader mig at lave nogle undersøgelser inden for de nævnte tematikker. Det centrale for mig er praksis, ikke om den er kunstnerisk. For eksempel laver jeg også te. Det er måske ikke en kunstnerisk praksis, men det er alligevel en praksis, der omhandler nogle af de samme spørgsmål. Altså praksis som en udvikling af måder at frisætte sig selv på.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
De eneste jeg med sikkerhed ved, at jeg er i dialog med, er mine venner og kollegaer, og de behøver ikke være kunstnere. Måske i stedet en top 10 over hvem jeg lytter til netop nu (lørdag 15. nov. 12:10)?
Lutz Bacher
Marcel Broodthaers
Trisha Donnelly
Thea Djordjadze
E / Lee Lozano
Goshka Macuga
Albert Mertz
Adrian Piper
Willem de Rooij
Elaine Sturtevant

Possibilities_ ‘Possibilities Passing Into the Regime of the Real’ 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg følger i højere grad med min praksis end jeg trækker den rundt. Den er helt klart foran mig. Egentlig har jeg fuldstændig tiltro til at være nærsynet. Små skridt og intet overblik. Det er selvfølgelig ikke det samme som aldrig at betragte det tilbagelagte og de forskellige typer bevægelse.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Det må være det skønlitterære. I en periode på flere år læste jeg udelukkende faglitteratur, som kunne fortælle mig noget faktuelt om verden. Fiktion er ved at blive en større del af mit liv nu. Noget jeg tør drage konsekvenser på baggrund af.

Som udgangspunkt har det i hvert fald tilføjet en ny hat og en masse ledsagende forestillinger. Nogle borgerlige fantasier, der skal udleves og undersøges om man vil. Mere overordnet har det ført til nogle overvejelser om hvordan størrelser som selvrealisering og selvtransformation forholder sig til hinanden. 

Kulturel_logistik ‘Kulturel logistik’

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Varierende og afhængige af hvad jeg foretager mig, må være det kedelige og lavpraktiske svar. Men Jytte Høys proces har jeg lyst til at prøve af.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Inspiration er en underlig størrelse. For mig et ord der bliver brugt til at dække over andre ting og ikke noget jeg forholder mig til. Personer der tidligere har spurgt ind til inspiration har talt om noget som jeg kender som disciplin, opmærksomhed, sensibilitet, vedholdenhed, koncentration eller lignende.

fra_Positions_For_Sleeping_Without_Furniture ‘Positions For Sleeping Without Furniture’,  fra udgivelsen “Positions For Sleeping Without Furniture

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg kender udemærket til vanskeligheder, forskellige hastigheder og afbrydelser (flere gange om dagen), men ikke til fuld stop. Der er tilsyneladende uoverskueligt meget skønlitteratur, som er værd at læse, og da min proces indebærer læsning, så ville jeg nok tage fat der.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Carl Nielsens 5. symfoni. Et par dage efter, under frokosten med to kolleger, fortalte jeg om koncerten og var lige ved at begynde at græde blot ved erindringen om den. Akira Kurosawas Ikiru, særligt scenen hvor “Mephistopheles” foreslår protagonisten at købe en ny hat for at skifte til et nyt selv. At opdage at Richard Winthers hus findes. Bruce Hainley i det hele taget. Tai ping hou kui som Sofie på fuldstændig overraskende vis fik fat i! Det er ved at være længe siden, men begejstrer mig hver gang jeg drikker den. At en veninde har fået et legat, hvilket vil sige mulighed for at arbejde i lang tid. Jeg kunne leve mig ind i følelsen og at opleve, at den slags begivenheder finder sted, føltes fantastisk. Bruno Schulz’ tekst om at lade sig genindskrive i folkeskolen, når alderdommen er nået.

Fig_2 ‘Fig. 2′

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg har aldrig tænkt på det som en scene, men jeg befinder mig lidt dårligt på scener, når jeg tænker over det. I forhold til at producere kultur i Danmark blandt kollegaer, institutioner, offentlighed og den slags (som udgør scenen?), så tænker jeg mest over det i forhold til om der er mulighed for at arbejde, altså lave de projekter jeg ønsker. Jeg prøver at gribe de muligheder, der byder sig. Dem som kan give anledning til at tænke over nogle ting og gøre nogle ting. Samtidigt er det vigtigt for mig at have en praksis, hvor jeg ikke er afhængig af, at træde op på en scene.

Hvordan placerer du dit arbejde med det skulpturelle i forhold til dit arbejde med at skrive og udgive bøger? Giver processerne noget til hinanden, og hvordan er de ens og forskellige? (Spørgsmål fra Jacob Borges)
De aktiviteter hænger i høj grad sammen. Sprog er en stor del af hvordan vi forhandler omverdenen og dens genstande. Derfor forekommer det mig naturligt at beskæftige mig med, selvom jeg tænker mig selv som skulptør. Så vidt jeg kan se, findes der ingen kulturelle genstande, der er uafhængige af sprog eller kan undsige sig, at have et forhold til det, også selvom forholdet måske er præget af skepsis. Jeg har valgt at betragte sprog som et anvendeligt materiale, nu hvor jeg føler, at jeg ikke kan komme uden om det. Lidt ligesom jeg anvender alle mulige andre materialer, der på en eller anden måde dukker op i eller er en del af min hverdag. Og en bog er jo også en genstand.

Min forlagspraksis med Absalon Kirkeby handler meget om udvidelse af arbejdsrum. Da jeg startede forlaget tænkte jeg det som en uddannelsesinstitution, som jeg selv kunne fortsætte, når jeg stoppede på akademiet. For det første er det en praktisk måde at skabe kontakt til folk på, som jeg gerne vil arbejde sammen med og lære noget af. For det andet kan forlaget huse diverse researchprojekter som Robert Walser – A Deliberately Dissolute, Daring, Ridiculous Supplement, hvilket i øvrigt også var et samarbejdsprojekt. Uden at det er noget jeg decideret har spekuleret i, så kontekstualiserer udgivelserne fra forlaget på en måde “mine egne” arbejder uden lige så direkte at indgå i deres kronologi.

  Tak

×