Artist of the week

#18 Jacob Borges

f. 1977, Aarhus
Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi (2004) har derudover været gæstestuderende på kunstakademiet i Düsseldorf.

Borges arbejder konceptuelt og minimalt, med foto, readymade baseret skulptur og tekstværker og har været arrangerør i de kunstnerdrevne udstillingssted Koh-i-noor som medstifter og i New Shelter Plan som del udstillingsudvalget. Borges har bla. lavet soloudstillinger på Overgaden, Galerie Asbæk og Traneudstillingen.

www.jacob-borges.dk

containers‘Oil Bought for a Broken Heater’, 2013


Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Der ligger selvfølgelig mange temaer og spørsmål i processen og forhåbenligt er der også rester af disse i de endelige værker. Tematisk arbejder jeg meget med de roller vi påtager os, eller bliver pålagt, vores forhold til det normative. Hvad vil det sige at være priviligeret, moderne mandsling i et samfund som vores? Jeg har også en interesse i den kommunikation, vi har med vores egne hjerner, især når det irrationelle bliver en del af den samtale vi føre med os selv. Så er der det rent kunst tekniske, som også spiller en stor rolle; hvad sker der i kunstkonteksten hvis jeg gør det her? Og ændrer det noget hvis jeg gør det anderledes?    

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Jeg har selfølgelig en masse tak at sende til konceptkunstnerne fra 60´erne og 70´erne. Helt konkret er jeg stort set altid i dialog med Gudrun Hasle og Jesper Carlsen, der bliver ikke sendt mange værker ud i verdenen, uden at de har været inde over processen. Vi kender hinandens arbejdsprocesser rigtigt godt og de ved, hvor de ømme punkter ligger. Bare tanken om at skulle fremlægge en ide for dem, gør at jeg selv ser svaghederne. For et par år siden lærte jeg Poul Pedersen at kende og han er en inspiration både som menneske og som kunstner, især hans usentimentale måde at være begge ting på.

extreme1
‘Far From the Tree’, 2009


Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Jeg prøver altid, når jeg skriver projektbeskrivelser at skrive mig selv op i en krog, sådan at jeg, når jeg begynder at arbejde, står i en situation hvor jeg faktisk ikke ved, om jeg har evner til at levere det lovede. Det er også udviklende, når jeg får en udfordring udefra. Det kan være det format værket skal have, eller den sammenhæng, det skal indgå i.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Det er svært at svare på helt præcist. Jeg tror, at de fleste af de ting, jeg ser som nye opdagelser, er ting jeg egentlig har vist længe. Det der ændre sig er konteksten. Hver gang jeg laver noget, oplever jeg det som noget nyt, men opdager for det meste senere, at det er det samme som jeg altid har arbejdet med. Jeg bestemte mig f.eks. for nogle år siden for, at jeg primært ville arbejde med tekst og indså kort efter, at det gjorde jeg allerede.

harry‘Grim Reaper’, 2011, vinyl on wall, installation view, Overgaden

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg har atelier, som jeg stort set ikke bruger. Jeg har prøvet ikke at have det, men det kan jeg heller ikke finde ud af. Grundlæggende arbejder jeg bedst, når jeg tror jeg ikke arbejder. Det, der kommer tættest på en fast arbejdsgang, er at jeg går lange ture, hvor diverse muligheder bliver vendt og drejet. Et andet fast element er notesbøger, jeg har altid gang i op til flere. Når noget nyt skal påbegyndes, er det i disse jeg starter jagten.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Inspiration er en luftig ting, og for mig består inspiration ofte af mange oplevede elementer der i korte øjeblikke samler sig. Det eneste man kan gøre er at fodre maskineriet med indtryk fra tekster, film, internet, samtaler osv. og at stå klar til at gribe ideen, når den indfinder sig.

ply

From then on things went down hill’, 2013, installation view, New Shelter Plan


Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg oplever heldigvis sjældent at jeg sidder fast i processen. Det hele foregår ret flydende, som en del af min hverdagsliv, men en god samtale med en kollega eller min kone har tit ført et værk, der var på vej i gale retning på rette spor igen.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
I efteråret så jeg var jeg i New York hvor jeg blandt andet så en fantastisk udstilling med Ad Reinhart på David Zwirmer. For det første kendte jeg ikke til noget særligt til hans virke som bladtegner, så det var virkelig spændende at se i forhold til hans malerier. For det andet mindede det mig om, hvor vigtigt det kan være at se ting live. Normalt kigger jeg meget kunst på nettet, i bøger og magasiner, men lige netop hans ting kan simpelthen ikke ydes retfærdighed andre steder, end når man står foran dem. Det var fedt at opleve, at det stadig kan være nødvendigt at opleve kunst, der hvor den er, fremfor gennem en reproduktion.

viewweb‘The Dunning-Kruger Effect’, 2014, installation view, Traneudstillingen

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Den danske kunstscene er på den ene side utrolig lille, og man kan føle at alle kender alle. Samtidigt ved jeg godt, at der er en masse kunstnere, der ikke føler, at de er en del af det “fælleskab”. Selvom at jeg er fuldt ud bevidst om, at jeg er en del af scenen og at jeg jo har været det i en del år, bliver jeg alligevel ret overrasket, når jeg opdager, at der er nogen der ved, hvad jeg laver. Jeg tror det er en grundfølelsen af, at være en der kommer udefra, der aldrig helt forsvinder. Det glæder mig, at der findes så mange kunstnerdrevne initiativer og at der bliver ved med at opstå nye tiltag. Det er fedt når kunstnere ikke bare sidder og venter på at der skal ske noget, og især når kunstnere ser fornuften i at vise andre kunstneres ting. Der er nok navlepilleri i denne branche.

Nu arbejder du med tekst i/som dine værker og jeg kunne godt tænke mig at du fortalte om hvordan du tænker det skrevne sprog i en billedkunstnerisk sammenhæng. Når jeg selv arbejder med at inkorporere skriftsprog i en installation, synes jeg at den dobbeltaflæsning der kan være i ord som både er tekst og objekt, let bliver for styrende. Hvilke overvejelser har du i den sammenhæng og er ordene stærkere som objekter end fx de readymades du også benytter dig af, hvis du ser de to størrelser som adskilte? (Spørgsmål fra #16 Marie Melchiorsen)
Jeg bruger det skrevne ord som en readymade. Det interessante er, hvad gør det ved teksten at den ikke står på en side i en bog, men i et udstillingsrum. Hvordan den ændrer status og betydning. Grunden til at lave tekstværker, er at de er direkte aflæselige, tekst er en form alle kender, alle kan aflæse den umiddelbare mening med et tekstværk. Man kan således bruge teksten aktivt, idet man jo netop kan styre beskuerens oplevelse ved hjælp af tekst. Teksten kan både åbne værker op, og pege det i samme retning, som værket i sin helhed peger, eller det kan pege et ellers banalt objekt i en helt modsat retning, og på den måde pirre en nysgerrighed. Det handler om at vide præcis, hvad man vil med teksten/titlen i konteksten, og bruge det bevidst. Jeg mener ikke at objekt og tekst er adskilte størrelser, jeg arbejder med dem på samme måde, og de har for mig lige stor vægt. Ordene er også objekter, som jeg kan skalere og arrangere i forhold til konteksten. På den måde ligger der en vis form for fleksibilitet i at tænke teksten som readymade.

×