Artist of the week

#16 Marie Melchiorsen

f. 1980

Marie Melchiorsen er uddannet fra Det Jyske kunstakademi og Akademie der Bildenden Künste Wien. I sin interesse for at udvide formsproget arbejder hun på tværs af medier, materialer og formater. I løbet af 2014 har hun udstillet på Ok Corral, i c4 projects og i Ringstedgalleriet samt udgivet tekstsamlingen Basalt. Marie Melchiorsen er medstifter af udstillingsstedet c4 projects på Vesterbro i København.

levnedsmiddel.blogspot.dk

samt_bjerg_install_view_front

Installationsview, ‘Samtaler med et bjerg’ i c4 projects, uden titel, akvarel på tilsavede fyrretræsbrædder, 2014

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Jeg er optaget af dialog, mellem mennesker, men især dialogen mellem mennesker og materiale. Den måde man bearbejder materialet på som samtidig bearbejder én tilbage igen. Det lyder måske noget abstrakt og det er det jo også. Det er en fornemmelse, så måske kan man sige at jeg er optaget af at fornemme, både med kroppen og tanken. En gensidig opmærksomhed.

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

Min yndlingsbog er en ordentlig tyk sag på 1200 sider af John Armleder som simpelthen hedder About nothing og den er både underspille, overspillet, tragisk og komisk på samme tid. Både titlen og de massevis af skitseprægede papirarbejder den indeholder. Den har mere end én gang fornyet mit mod.

Jeg er også ret optaget af poesi og får lyst til at gå i dialog med verden når jeg læser digtere som fx Ola Julén og Ingeborg Bachmann og har senest læst den meget velskrevne Nervernes adresse af Lea Marie Løppenthin, som mindede mig om at overveje nøje og ikke forhaste resultater. Eller en anden dygtig, nulevende forfatter kunne være Rasmus Halling Nielsen som har en fantastisk energi og idérighed der smitter af.


Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Den trækker som regel sig selv. Det kræver selvfølgelig at jeg plejer min nysgerrighed på en hensigtsmæssig måde; ikke for meget, ikke for lidt, men så ser og hører jeg alt muligt såvel i Silvan som i Natursyn på P1 eller hvor jeg nu lige er opmærksom.


Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Hæ, ja; opdagelser. Altså, en del af at arbejde ud fra et nysgerrighedsprincip er jo at afprøve nye ting og til min seneste udstilling ‘Samtaler med et bjerg’ har jeg brugt nye teknikker og nye materialer. Altså, nyt for mig. Jeg har bygget en skulptur af brædder, snittet nogle forskellige træfigurer med en dolk og bemalet både skulptur og figurer med akvarel. Det har jeg ikke gjort før. Akvarel på træ fremhæver årerne på en virkelig fin måde.

Der er også uendelige muligheder i genopdagelse og jeg har i mine seneste malerier udfordret mig selv og maleriet ved at genbruge en fedtkridt-teknik fra folkeskolen, hvor man lægger et farverigt lag som man dækker med sort og ridser et mønster i. Jeg håber at den energi mine (gen)opdagelser tilfører arbejdsprocessen afspejler sig i værkerne.

samt_bjerg_install_view_back2

Installationsview, ‘Samtaler med et bjerg’, uden titel, akvarel og vægmaling på MDF-plade, 2014

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Der er noget med deadlines der får mig til at tage mig tiden til at arbejde sammenhængende, men ellers er det en evig balance mellem rugbrødsarbejde og kunst. Jeg har to hverdage om ugen på atelieret og så weekenderne. Jeg arbejder også med tekst derhjemme, men prøver til stadighed at have en lidt mere skemalagt kunstnerisk praksis, så det ikke bliver i alle hullerne at der lige kan laves lidt kunst. Så bliver det hurtigt for hobby-præget for mig og så kan jeg lige så godt strikke uldne sokker.


Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Termen ‘inspiration’ er måske lidt fortærsket; forestillingen om kunstneren som bare får lynnedslag på lynnedslag af fantastiske ideer. Tag nu fx genfortællinger af Mozarts liv. Han var sygt produktiv, men også storforbruger af alle former for materielle goder, så han skulle også ‘bare’ hive nogle penge hjem, til pølser og flæser og den slags.

Men det er i hvert fald ikke dårligt at kede sig lidt engang imellem, at være uinspireret og tom i hovedet, så der bliver plads til at se tingene på en anden måde.

Marie_Melchiorsen__French_Craquelure__OK_Corral

Insallationsview, ‘French craquelure’ på Tester Tester, Ok Corral 2014. Vægmaling på udskårede MDF-plader.

Foto: Camilla Reyman

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Det er så svært at forcere noget som helst her i livet, især inspiration. Jeg tror at man skal turde at gå i stå. Jeg oplever ofte at inspirationen opstår når man har fokus et andet sted. Det er virkelig en øvelse at lade stå, men det må være i en balance mellem at styre og give slip at processen har det bedst. Den øvelse er muligvis evig.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Det var Camille Henrots udstilling The pale fox på Charlottenborg. Den var virkelig spændende i opbygning og videoen var også sært overvældende men afbalanceret og jeg følte at hun turde flytte på et eller andet, noget med skønhedsbegrebet, måske.

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg når kun at deltage i en brøkdel af det jeg gerne vil. Der er så fantastisk mange tiltag og kunstnerdrevne udstillingssteder og folk der arbejder, energiske og ulønnede, på at skabe platforme og kunst i det hele taget. I den lille del af kunstverdenen jeg når at bevæge mig i er der dygtige og fine folk at sparre med og det nyder jeg godt af.

Når jeg læser din udstillingstekst (fra udstillingen Samtaler med et bjerg på C4) får jeg en klar fornemmelse af en optagethed af langsomhed. Hvad tænker du om din egen tid og tempo i forhold til praksis og værker?  (Spørgsmål fra #14 Mette Clausen)
Ja, langsomheden er en vigtig del af udstillingen ‘Samtaler med et bjerg’. Det er en påmindelse og et ønske om at sætte farten ned, ikke mindst til mig selv! Jeg arbejder bedst med en deadline og presser mig selv voldsomt op til en sådan. Jeg ville gerne, både med kunst og livet i al almindelighed, tage tingene langsommere ind og frem for alt, lade mine fordøjede indtryk komme langsommere til udtryk.

Jeg tror til dels at det er forestillingen om præcision i forhold til langsomhed, men også følelsen af selv at kunne følge med i egne valg og bevægelser. Langsomheden er en undervurderet størrelse i vores samfundsstruktur i dag. Det uproduktive i det hele taget. Det øver jeg mig i.

Tak

×