Artist of the week

#14 Mette Clausen

f.1980

www.metteclausen.com

Mette Clausen er ved at afslutte sin MFA på Det Kgl. Danske Kunstakademi og har en BA fra Roskilde Universitet. Arbejder i blandede medier og har været med til at starte den queer-feministiske kunstbar BarHvaViHar sammen med Line Hvidbjerg, Maja Moesgaard og Ester Fleckner.

 

4

‘I like to watch you dance’. 2012. Plexiglas, dioder, tape, nylon, 150*70 cm

 Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Jeg er interesseret i de strukturer, der ligger til grund for hvordan vi kan udtrykke os og for hvordan vi kan handle. Magt. Sprog. Køn. Tekst. Menneskelige relationer. Arbejde. Hverdagen. Lastbiler. Transparens. Fortid. Tid. Hukommelse. Kærlighed. Sorg. Tab. Følelser.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Det er ikke noget jeg går og tænker over eller stræber efter, men der er kunstnere hvis værker har rørt mig og som jeg føler jeg kan spejle mig i. Sarah Lucas, Tracy Emin, Rosemarie Trockel, Anni Albers, Jenny Holzer, Sonja Lillebæk Christensen og Mira Schendel. Mira Schendel kendte jeg ikke til, før for et år siden, da jeg tilfældigt så en udstilling med hende på Tate i London. Hun ramte noget i mig.

3

‘Language is.’ 2013. Uld, 110*50 cm.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg har endnu ikke haft behov for trække min praksis nye steder hen.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Senest har jeg stiftet bekendtskab med vævning og digital vævning. Det har tilføjet en ny dimension til mit arbejde med tekst og sprog især. En slags tredimensionel skrivning.

 

5

‘Ambidextrosity and double binds: A performance in writing.’ 2013. Håndskrift, blå kuglepenne.

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Det er meget skiftende. Form og materiale kommer næsten altid i anden række. Men ikke altid. Jeg kan gå med tanker og fornemmelser for noget i meget lang tid før jeg rent faktisk går i gang med noget konkret. Det er som om det hele skal lagres længe før det kan få en fysisk form. Men når først jeg går i gang med den fysiske proces går det som regel meget stærkt. Jeg prøver konstant at blive bedre til at træffe afgørende beslutninger så tidligt i processen som muligt, for at gøre arbejdsprocessen mindre pinefuld og måske endda rar.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Det meste af ophavet til mine værker opstår i mine relationer og i min dagligdag.

 

2

‘Handling. Gentagelse. Magt.’ 2011. Lastbil, folie. Varighed 2 timer.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg panikker. Når jeg er færdig med at panikke, griber jeg telefonen og ringer til en ven eller min mor og taler længe om et givent projekt eller forhindring. Hvis jeg har haft en længere periode uden at kunne få fat plejer det nogle gange at hjælpe hvis jeg går i gang med noget konkret, som ikke har noget formål eller retning. Det kan være at sætte mig til drejeskiven og dreje skåle eller klippe i papir.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Filmen Nånting måste gå sönder af Ester Martin Bergsman begejstrede mig på alle måder.

 

1

Vævede værker uden titler. 2013. Uld, 80*90 cm. Foto: A.K Hvid Petersen

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg hører tit folk sige, at den er lille, men jeg når sjældent rundt til halvdelen af de udstillinger, der er. Måske er vi ikke mange. Men vi er produktive.

Hvad betyder det fysiske arbejde/håndværket i din proces? Hvordan indgår det i overvejelserne i tilblivelsen af et værk? (Spørgsmål fra #11 Anne Kathrine Sørup)
Det er meget forskelligt. Nogle gange betyder det alt og andre gange intet. I vævearbejdet betyder processen meget – det er her jeg kan prøve alting af og se hvordan noget bliver med forskellige tykkelser garn, nuancer osv. Det er også her jeg kan blive overrasket over, at noget ikke blev som jeg troede og det er nogle gange her de bedste gaver eller tilføjelser til værker sker: det der ekstra, som materialet kan helt alene uden mig. Andre gange har jeg tænkt værket til ende fra starten og ved præcis hvordan det skal se ud – det er som regel en mere kedelig proces for så kommer der sjældent overraskelser og så er det noget, der bare skal gøres.

 

Tak

×