Artist of the week

#12 Sidsel Christensen

www.sidselchristensen.com

Sidsel Christensen bruger video, tekst og performative forelæsninger til at undersøge en subjektivitet der udfolder sig mellem autentiske og mere fiktive konstruktioner af selvet. Hun er udannet på Det Jydske Kunstakademi, DK, Goldsmiths College og Royal College of Art, UK.

Mellem 2011 og 2014 har Sidsel blandt andet udstillet på Institute of Contemporary Arts (London), Kunstnernes Hus, (Oslo), Galleri Hellgjerde (London), Oval Space (London) Stavanger Kunstmuseum (Stavanger), The Tetley (Leeds) og Insitu (Berlin).

 

'Christiane Shreiber udenfor rammen - 4 synsvinkler og 1 personlig brev',installation og performance,  2014, Stavanger Kunstmuseum*

‘Christiane Shreiber udenfor rammen – 4 synsvinkler og 1 personlig brev’, installation og performance,  2014, Stavanger Kunstmuseum


Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Hvis jeg prøver at tage det her overordnede blik på min kunstneriske praksis, kan jeg se at det hele på en eller anden måde handler om at sætte en samtale op.  Det er en kontinuerlig undersøgelse af samspil og forhold; mellem subjektet og omgivelserne, mellem mennesker og hvordan vi hver især oplever virkeligheds strukturerne der omgiver os. Jeg arbejder ofte i direkte samtale med mennesker og bruger lange narrativer. Så noget af arbejdet kan for eksempel ligne en dokumentar film, et foredrag eller en avis artikel. Men det der interesseret mig, er hvordan forskellige sprog strukturer skaber specifikke, og nogen gange begrænsede rammer for hvad vi kan se og forstå. Tit sætter jeg meget modstridende genrer eller formater op i samme værk, og det skaber en dynamik med sprækker, hvor der i bedste fald kan opstå glimt af nye muligheder for væren, ind i mellem. Så der er ikke rigtig nogen forskel for mig mellem det der er autentisk eller det der er konstrueret. Jeg prøver at finde en måde at give sprog til erfaringer som jeg oplever som uartikulerede eller ’usynlige’. Jeg tager gerne fat i materiale der bliver set på som trivielt, overfladisk, populistisk, eller hengivent og inderlig på en måde der får det til at virke ukritisk eller uintelligent, – og så vender jeg det på hovedet.


Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Jeg bliver meget tændt af at se Werner Herzogs arbejder, film og læse Greg Bears bøger. Jeg har studeret Hilma af Klint ret tæt på. Hun satte jo en samtale op med det der for de fleste ligger et usynlig sted, og brugte det som metode for at udvikle sit arbejde. Det er sejt. Jeg kigger også på kunstnere som Susan Hiller, Lindsay Seers og Ana Mandietta.

 

'Christiane Shreiber udenfor rammen - 4 synsvinkler og 1 personlig brev',installation og performance,  2014, Stavanger Kunstmuseum

‘Christiane Shreiber udenfor rammen – 4 synsvinkler og 1 personlig brev’,installation og performance,  2014, Stavanger Kunstmuseum


Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Jeg indgår i kuratoriske samarbejder og kunstnergrupper. Det er stimulerende for min tankegang og arbejdsproces når mit kunstnersubjekt bliver udfordret. Det er også en anden måde at udforske den udvidede samtale på. Arbejdet kommer ikke fra mig eller fra de andre kunstnere/kuratorer, men opstår et sted midt i mellem os. De kreative konflikter der opstår i brydningsfeltet, er også spændende og fordrende for min tankegang.

Jeg har også arbejdet meget med hypnose, og inkorporeret det ind i mit arbejde. Det har vist sig at være en god måde at udforske lag af subjektivitet, og mekanismerne i hvordan man danner historier rund sin egen identitet.

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
De sidste 3 år har jeg været meget optaget af at udvikle et format jeg vil kalde performative foredrag. Her føler jeg at jeg ikke behøver at forholde mig til et defineret medium. Jeg kan arbejde med historie fortælling, og udforske forholdet til publikum direkte. Og så kan jeg inkorporere PowerPoint formidling, installation, video, lyd og objekter som det passer. I disse værker undersøger jeg også spændingsfeltet mellem tekst og krop. Jeg har begyndt at træne en del akrobatik, pole dance, og arial hoop. Jeg arbejder med at positionere min krop i forhold til arkitektoniske strukturer, på samme tid som jeg arbejder med talen og foredraget.

'The Curvaturture Singularity of Erin Hunter', video still, 2011

‘The Curvature Singularity of Erin Hunter’, video still, 2011

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Som ofte bruger jeg et specifikt menneskes liv eller personlighed som materiale. Jeg har arbejdet med kunstsamlere, piger der går på natklub, stilfærdige hverdagspoeter. Og det kan være afdøde personer, som kvindelige forskere fra 1800-tallet, eller kunstnere der støver hen på et museum og er blevet glemt af eftertiden. Så indsamler jeg en masse materiale, laver interviews, researcher, optager lyd og billede. Det kan være meget lange processer, hvor jeg både ligger føringer for fortæller strukturerne, og på samme tid er åben for at tilfældighederne spiller ind og former materialet. Jeg arbejder lige så meget ude på ‘location’, som inde på et atelier. Så bruger jeg en del tid på at udforme værket, redigere, skrive, blande fiction og fakta, øve. Processen med at installere værket på en kunstinstitution er selvfølgelig også vigtig. Og i forhold til perfomance og live-events, er det her jeg egentlig ser det færdige værk for første gang.


Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

I mennesker.

Ting der er usynlige, umulige at nå eller forvundet, er meget inspirerende. Ting der er umulige, er meget tiltrækkende at forholde sig til. Da jeg var lille var mit største ønske at kunde flyve ligesom Supermand. Den form for ‘drive’ prøver jeg at arbejde hen imod endnu.

'Mary anne Atwood - Full Circle', installation og performance, 2013, Kunstnerenes Hus, Oslo

‘Mary Anne Atwood – Full Circle’, installation og performance, 2013, Kunstnerenes Hus, Oslo


Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Jeg kigger på hvad der egentlig interesserer mig sådan lidt i smug, når jeg bare skal slappe af og underholdes. Som for eksempel sci-fi bøger, pop musik, nightclubbing, TV- serier. Og så spørger jeg mig selv om der ikke er noget materiale i den længsel eller interesse.


Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?

Filmen ’Under Her skin’ af Jonathan Glazer.

'Conversations With the Other side', live event, 2011, KINO KINO - senter for kunst og film, Sandnes

‘Conversations With the Other Side’, live event, 2011, KINO KINO – senter for kunst og film, Sandnes


Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

Jeg har min base i London, og har boet der de sidste 11 år. Så jeg tager mere sporadisk del i den danske kunstscene. Det har fungeret godt for mig at have min aktivitet flere steder; i Berlin, London, Danmark og også Norge. Jeg oplever at hvor end man er så har kunst miljøerne (mig selv inkluderet) en tendens til at blive en smule indad skuende. Så det er stimulerende at der også er de her internationale links i netværkerne. Det synes jeg også er fint ved konceptet bag artistoftheweek. Lige nu interesserer det mig at der er flere kunstnerdrevede steder i København. Jeg planlægger at flytte min base tilbage til byen i 2015, og det vil give mig mulighed for at følge aktiviteterne her mere tæt på.


Jeg hørte dig engang sige, at du egentligt ikke er kunstner, hvad mente du med det? (Spørgsmål fra #10 Line Kallmayer)
Det vigtige er ikke at jeg er en kunstner. Men at jeg aktiverer et meningsfuldt netværk af kontakt punkter, når jeg går i gang med at lave kunst. Det er de kontakt flader som er min aktivitet, og som er sådan jeg oplever virkeligheden. Jeg tror ikke at der findes noget stabilt kunstner subjekt før kunstværket, – kunstfeltet er et rum på kanten, en stor grid struktur hvor alle elementer påvirker hinanden.

 

Tak

×