Artist of the week

#110 Heidi Hove

Heidi Hove (f.1976 i Nordjylland) bor og arbejder i København. Hun er bl.a. uddannet fra California College of Arts (USA) og Det Fynske Kunstakademi (DK) i 2007. Hun blev kåret som vinder af Turku Biennalen 2013 (FI) og har en lang række solo- såvel som gruppeudstillinger bag sig i både ind- og udland. Hun medvirker desuden til driften af Udstillingsstedet Sydhavn Station.

 

www.heidihove.com

 

1.Backyard History I, 2013. Installation view. Foto af Heidi HoveBackyard History I, 2013

2 glasmontre (96 x 36 x 111 cm), fundne skår af porcelæn, keramik og glas og knive fra barndomshaven og rekonstruktoner i porcelæn og keramik. Genstandene vises på samme måde, som arkæologiske fund fra middelalderens Turku i det historiske museum, Aboa Vetus i kælderen i samme bygning. Installation view fra Turku Biennalen 2013 på Ars Nova, 2013. Foto af Heidi Hove

 

 

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Mit kunstneriske arbejde er udtænkt i en række forskelligartede medier. Det er f.eks. objekter og stedsspecifikke installationer og aktioner, men arbejder til tider også med grafik, akvarel, fotografi og video, hvoraf de sidstnævnte ofte er af mere dokumentarisk karakter eller i et gengivende sprogbrug. Ser jeg tilbage på den seneste tids produktion, så udfolder mine værker sig ofte som små udpluk fra – og indgreb i det private – eller offentlige liv. Mine værker samler sig ofte omkring et interessefelt, hvor der ses nærmere på forskellige tendenser, systemer og netværk, og hvordan vi som individer navigerer og arrangerer os i verdenen. Det er eksempelvis fra helt banale, rutineprægede handlinger og tingsligheder i hverdagen til diverse fremstillinger og sproglige udtryksformer i massemedier og reklamer. En begrebsverden, som ofte munder ud i en allestedsnærværende form for identitetssøgen. Det handler om vor individuelle særpræg (eller mangel på samme) og en væren i livet med et afsæt i den kultur, den dagligdag, den familiære baggrund, som jeg har relation til for derved at få den hverdag, som de fleste af os lever i, til at åbne sig og overraske på en anden facon, end den måske normalvis gør.

 

Jeg bliver ofte inviteret ind i mange, forskelligartede lokaliteter og situationer, og her søger jeg at få en fornemmelse for stedets beskaffenhed og den kontekst, der opereres i. Nogle gange anvender jeg imitation som en strategi til at gå i ét med og støtte omgivelserne med den hensigt at være lydhør overfor stedet og dets kondition. Andre gange benytter jeg mig af en form for acceleration og forvrængning for derved at stilisere og overdrive iboende udtryk og udsagn, så der opstår en form for forstyrrelse, og tingenes tilstand kan forrykke sig. Det resulterer ofte i en tematisering af stedets repræsentation og identitet emballeret i en tvetydig venlig og gradvis ironisk æstetik alt efter forholdene og situationen.

 

2.Backyard History II, 2013. Installation view. Foto af Heidi Hove

Backyard History II, 2013

Digital c-print (100 x 150 cm), en 365 kg kampsten transporteret fra Danmark til Finland på EUR-palle (120 x 80 x 65 cm) og en messing plade med følgende tekst (dansk oversættelse): I årene fra 1950 – 1997 samlede min bedstefar en masse sten fra markerne omkring hans gård i Danmark. Stenene var en stor byrde og forhindrede ham i at dyrke jorden. Med meget stort besvær blev hundredvis af sten i forskellige størrelser fjernet fra markerne. Installation view fra Turku Biennalen 2013 på Ars Nova, 2013. Foto af Heidi Hove

 

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

Jeg har altid været nysgerrig på kunstnere, som arbejder i et helt andet felt end jeg selv. Dét, at kunne vække forundring, er vel et af nøgleordene til dialog. Derudover er jeg i en konstant dialog med de kunstnere, som jeg deler værksted med, og som jeg samarbejder med i forbindelse med driften af Udstillingsstedet Sydhavn Station. Historisk set synes jeg, at der skete en hel masse spændende ting med koncept- og performance kunsten i 60′erne og 70′erne, og hvis jeg skal gå længere tilbage i tid, synes jeg, at en kunstner som René Magritte er interessant med hans overraskende sammenstillinger og forvrængninger af hverdagselementer.

 

 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Jeg giver mig i kast med et nyt medie, eller jeg flytter mig fysisk et andet sted hen for derved at skabe et ophold i den hidtil kendte arbejdsproces. Derved kan jeg udfordre mig selv med de nye redskaber og/eller i de nye rammer. Det giver mig mulighed for ikke kun at kaste et nøje blik på det nye sted eller på den nye situation, som jeg er havnet i, men også på det jeg kommer fra.

 

 

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?

Min nyeste opdagelse har været indenfor portræt efter model. Jeg har bl.a. lavet et portræt af min mor i fuld figur i en træstub med hjælp af en motorsav. Jeg har været interesseret i grovheden og de begrænsninger dét redskab giver og har fået en masse forærende igennem alle de spor, som motorsaven sætter i træet. Det er et hårdt og nervepirrende arbejde, men også en handlingsproces, som ligger til grund for forståelsen af det endelig værk og de betingelser, det er lavet ud fra. Der sker et clash i arbejdet med at finde ind til en kerne i det organiske, ja nærmest magiske træ og motorsavens brutalitet, som jeg finder interessant.

 

3.Opgang, 2014. Installation view. Foto af Heidi Hove

Opgang, 2014

Oliebaseret tryksværte og trykpapir (80 x 120 cm) 10 linoleumstryk som afbildrer dørmåtterne i kunstners lejlighedsopgang. Installation view fra solo-udstillingen, H J E M på Udstillingsstedet Sydhavn Station, 2015. Foto af Heidi Hove

 

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?

Min typiske arbejdsgang i forbindelse med udstillinger starter med, at jeg laver en del research og eventuelt feltarbejde omkring det sted og den situation, som jeg skal indgå i, derefter konceptudvikling af værk(-er) og måske fundraising og så til sidst det praktiske arbejde i realiseringen. Processen er som regel meget lang, og jeg kan godt lide at have god tid til at vende og dreje tingene. Mit værksted eller nærmere kontorplads ligger på Udstillingsstedet Sydhavn Station, men arbejder også tit fra min lejlighed. Når jeg skal lave større arbejder, tager jeg som regel op til mine forældre i Nordjylland, hvor min far har et metalværksted, som kan bruges til lidt af hvert.

Jeg arbejder desuden i en vekselvirkning mellem solovirksomhed og samarbejder. Jeg har gennem en årrække arbejdet i det kunstnerdrevne felt og har efterhånden været med til at initiere en del udstillinger og events. Det er en arbejdsform, som ligger i en naturlig forlængelse af min kunstpraksis.

 

 

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

Det er oftest tilfældige omstændigheder eller det uventede i hverdagen, som har størst indvirkning på mig. Men jeg synes da, at det er interessant at høre og læse om forskellige tendenser i samfundet. Derudover kan det også tit være samtalen med familie, venner, kollegaer eller andre, der kan være med til at sætte nogle aftryk.

 

4.Kuffert, 2015. Foto af Mette Juul

Kuffert, 2015

66 x 47 x 26 cm. Kuffert og sytråd – en kjole og taske fremstillet af foret fra en trolley. Værket er udført ifm. gruppeudstillingen, The Suitcase Project af Udstillingsstedet Sydhavn Station på Shangrila festivalen i Mojave ørkenen udenfor Los Angeles (USA), 2015. The Suitcase Project fandt sted i en fragtcontainer og udstillingskonceptet var udformet således, at de 10 udstillende kunstnere hver især fik en identisk kuffert til transport og udstilling af deres værk. På billedet er kunstner iført foret fra kufferten. Foto af Mette Juul.

 

 

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Det er svært at svare på, for jeg synes nærmest aldrig at processen går helt i stå, for selvom du ikke er fysisk i gang, så kører det indre maskineri jo stadig. Hvis der dog er gået helt kludder i maskineriet kan en samtale eller anden fysisk aktivitet dog være med til at give en form for klarhed.

 

 

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?

Jeg synes, det er sjældent, at jeg bliver ligefrem begejstret, men jeg blev positiv overrasket over udstillingen Hedens Ansigter som fandt sted på Skovgaard Museet i Viborg. Jeg synes, det var nogle gribende portrætter og fortællinger fra det hårde liv på den jyske hede i slutningen af 1800-tallet. Derudover synes jeg, at det nogle meget vellykkede udsmykninger, som Lasse Krog Møller og Vinyl Terror & Horror har lavet til Carlsberg Campus. De har begge formået at bringe et andet liv og en ny fortælling ind i det ellers meget triste nybyggeri.

 

5.Nobody sees the trouble, you see, 2016. Installation view. Foto af Heidi Hove

Nobody sees the trouble you see, 2016

40 x 400 x 1 cm. LED lysledning, rustfrit stål, ståltråd, strips og tape. En fire meter lang, håndskreven tekst fremstillet ved hjælp af lyskæder ophængt i et jernstativ på en tørresnor. Efter mørkets frembrud lyser skiltet op i de beskedne baggårds-rammer i Ridgewood, Queens (NYC). Installation view fra soloudstillingen, Nobody sees the trouble you see på The Stephen & George Laundry Line, 2016. Foto af Heidi Hove

 

 

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

Jeg synes, der sker en masse interessante tiltag rundt omkring i landet. Jeg bliver især tiltrukket af de steder, hvor man mærker, at der er en særlig energi, eller hvor der knytter sig en bestemt historie til stedet. Det er oftest indenfor det kunstnerdrevne, at jeg kan blive overrasket på den måde.

 

6.Hulko, 2016. Installation view. Foto af Heidi Hove

Hulko, 2016

250 x 120 x 120 cm. Træ, granitsten, reb, jernbeslag og skruer. Sten med et selvgjort hul ophængt i en trækonstruktion. Hulko er et gammelt, jysk udtryk for en sten med et naturligt, gennemgående hul. Den forbindes ofte med børns leg med sten, men også overtro. Det siges nemlig, at hulsten vil bringe lykke, beskyttelse og overlevelse. Installation view fra Skovsnogen, 2016. Foto af Heidi Hove

 

 

Hvad giver det dig at være en kunstner der primært udfolder dit kunstneriske virke mellem forskellige steder og lande? (Spørgsmål fra artistoftheweek)

Den kinesiske forfatter, Lin Yutang har skrevet, at ingen indser, hvor vidunderligt det er at rejse, før man kommer hjem og hviler sit hoved på sin gode, gamle pude.

 

 

 

Tak.

 

×