Artist of the week

#107 Pernille With Madsen

Pernille With Madsen, bor og arbejder i København, uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (2003).
Hun har for nyligt kurateret udstillingen Re-effected matter på Galleri Susanne Ottesen (2017). Har bl.a. udstillet på Contour 6 Biennale of the Moving Image, Mechelen, The Armory Show, New York, Udstillingsstedet Sydhavn Station, Gallery Anat Egbi, Los Angeles, Holstebro Kunstmuseum og Den Frie Udstillingsbygning.

 

www.pernillewithmadsen.dk

 

restless_installation

Installations foto, Galleri Susanne Ottesen. “Untitled – Restless” 2017

 

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Jeg besøgte engang en udstilling om regnskovsindianere på Nationalmuseet. Som jeg lå der, i en hængekøje med høretelefoner og fugtmåler på væggen, og lurede tricks til videoprojektioner, kom jeg i tanke om, at jeg i hele mit voksenliv har forsøgt at finde tilfredsstillende former for fremmedgørelse. At finde tilfredsstillende former for fremmedgørelse – sådan ser jeg mit arbejde. Man kunne også kalde det almindelig eskapisme. Men det starter altid meget konkret. Ofte i den arkitektur, jeg bevæger mig rundt i.

 

 
Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
For mig er det mest ikoniske billede af “moderne fremmedgjort” Monsieur Hulot, der går rundt i Tati Ville og ikke kan ramme den automatiske glasdør. Der hvor krop møder system, materiale og tyngdekraft er for mig stadig grundelementet i komik og har rigtig meget med skulptur at gøre. Som hos Judith Hopf. Og som hos Buster Keaton – for eksempel i filmen One Week, hvor det nygifte par pakker deres nye hus ud, som de selv skal samle.

 

restless_stils

Video stills. “Untitled – Restless” 2017

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg går ud!
- Eller læser Eyal Weizmans historiske gennemgang af det, som man kunne kalde rundkørslers revolutionære potentiale, og kigger fra nu af længselsfuldt på den rundkørsel der nyligt er anlagt på Havneholmen ved Fisketorvet. (The Roundabout Revolutions)
- Eller ser Sergei Paradjanovs stilleben/ikonmaleri-lignende scener, hvor én enkelt person eller bevægelse i billedet udgør handlingen i klippet. Det er en minimal bevægelse i billedet, der gør det meget filmisk. Paradoksalt nok.

 

untitled_airport

Video still. “Untitled – Airport” 2017

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Den nutidige tilstand beskrives ofte som friktionsløs, og arkitektur er blevet til alle de fragmenter af digital udveksling, som udføres af os selv, staterne, kapitalerne og alle derimellem (det hackende proletariat). Min eskapisme søger det vægtløse og føler sig overophedet og ineffektiv som et hjulspin i fri luft. Derfor bliver det fysisk konkrete altid som noget at sætte af fra. Som en lidt tåbelig, men for mig forståelig tyngde, der gør det muligt at slås med drømmen om det vægtløse. Fysisk arbejde og materiale er ikke i sig selv et mål, men det er til stede for at jeg kan være et dumt lille menneske, der slås for forestillingen om frihed (det umulige at forestille sig).

 

 

 

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg laver som oftest video. Uden lyd og i loop. Som uendelige inertier/meditationer over et motiv, der på den ene eller anden vis indeholder en bevægelse. Det kan være kameraets bevægelse, der udgør billedet, eller det kan være eksisterende mekanik (rulletrapper, elevatorer, persienner). Det kan også være personer sat ind som bevægelige figurer i motivet. Altid som figurer (modsat personer) og ofte iført en form for kostume, der gør dem til en figur også i betydningen ‘en form’.

 

 
Billederne skal helst ligge og tippe mellem at hænge sammen og falde fra hinanden. Ved første blik er de kontemplative meditationer over form, men ved nærmere eftersyn stikker et ubehjælpsomt realplan frem i form af pap, tape, effekter. De lander et sted mellem abstraktion og realplan. I noget der kan opleves som skønt og faktisk på én gang. Som perceptoriske øvelser på linje med Joseph Jastows Duck/rabbit-drawing, hvor man ser en and – nej en kanin – en and, en kanin …

 

 

 
Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
At forestille sig ting er en stor del af fornøjelsen ved arbejdet med kunst. For mig handler det om hele tiden at udvide sin forestillingsevne, forstået som alt fra evnen til at rable derudaf og til en bevidst træning af evnen til at forestille sig andet end det, man kan se og høre.

 

fjernkontrol_stills

Video stills. “Fjernkontrol – 2″ 2016

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Jeg panikker! Det er faktisk en udemærket arbejdsstrategi om end lidt hårdt i længden.
Jeg prøver at gå i panik i god tid.

 

 
Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
Jeg har lige lavet en udstilling hvor jeg inviterede Basim Magdy, Rose Kallal og Lais Myrrha. De får mig til at forsvinde og drømme om fremtiden på én og samme tid.

 

 

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg tænker mest på den danske kunstscene som noget, der er gået fra at være lokal til at hænge sammen med en international kunstscene. Og fra at hænge tæt sammen med staten til at hænge tættere sammen med markedet.
Personligt har jeg på det seneste haft fornøjelsen af at møde folk der er uddannet London f.eks. i Kiosk 7 og Amager Film Lab. Jeg synes det er meget opløftende at møde nogen, der kommer med en anden tilgang. Det vil omvendt også sige at der er et lokalt modus for kunst. Det er meget rart at det lokale bliver luftet lidt. Det er også meget rart, at der faktisk er en lokalitet.

 

skaerme_1_6

Installations foto, Den Frie Udstillingsbygning. “Skærme 1 – 6″ 2016

There are a lot of physical or sculptural elements at play in your videos. Where does an image start for you? Is it through working with materials or does it come from an idea of seeing? (spørgsmål fra #104 Jason Dungan)
I would say it comes from the act of doing. The image is moving. It is made out of the idea of movement. So the materials do something. They flicker, they consume the light, they rotate, they are able to look like something they are not. I often want to take the work ‘out of the video’ – to make it an image or a sculpture. To give it a presence. But then I need the moving, recorded image to remove it ‘from it self’, to be able to leave this place. That is often what the work is about; to be able to leave this place while still having a sense of presence.

 

 

Tak

×