Artist of the week

#100 Steffen Levring

Steffen Levring (f. 1982 København) studerede Fine Art Media ved Slade School of Fine Art, London og Cooper Union, New York. Ophold ved Experimental Film Department på Kingston University, London. Han har blandt andet vist værker på Outpost Gallery, Norwich, The Advisory, London, MK Gallery, Milton Keynes, Top Kino, Wien, CPH:DOX, København og BALTIC 39, Newcastle. Han er medstifter af projektrummet Tørreloft i København.

www.levring.com
vimeo.com/steffenlevring
torreloft.com

sl_1

Thin air, The Newbridge Project, Newcastle upon Tyne, 2015

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Urpræmisser for teknologi. Ekstrem smerte og opløften. Kraft og energi. Kontrol og afkald på kontrol. At forbinde sig med en organisme uden mange referencer eller pejlemærker. Det kan være angstprovokerende og grænseoverskridende for beskueren, men det kan også lede til en intimitet med værkerne. Det er kompromisløst og klart ikke for alle.

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Jeg ville gerne sige jomfrufødsel eller fantomkunst uden fortid… Men jeg interesserer mig også for filmkunstnere som f.eks. Jordan Belson, Paul Sharits, Harun Farocki, Cyprien Gaillard og min gode ven Johann Lurf. Læser meget Steiner og Virilio. Og hører tidlig orgelmusik, samt eksperimenterende nye voldsomme lyde. Samtidig kigger jeg mod maleriet og har også haft et meget inspirerende arbejde som assistent for skulptøren Phyllida Barlow, igennem mange år.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
Jeg arbejder i forskellige felter og er egentlig ikke rigtig ekspert inden for nogen af dem. Sværmer om biografsalen, udstillingsstedet, koncertsalen, natklubben, teatret og forskellige industribygninger.

Mere konkret er jeg begyndt at spille live, både musik og med lyd og billede sammen. Det gør mig virkelig utilpas, men frembringer noget uforudset jeg prøver at kultivere. Jeg driver også projektrummet Tørreloft, sammen med kunstneren Sarah McNulty. Vi udstiller og laver projekter med andres og egne værker rundt omkring på Amagerbro, blandt andet på et hemmeligt tørreloft.

sl_2

∆, Tørreloft, København, 2015

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
På det seneste har jeg arbejdet meget med linseløse kameraoptagelser. Det flytter fokus mod hvad der så bliver skudt ind i sensoren, i øjeblikket en masse mere eller mindre kraftige kinesiske lygter. I snart et årti har jeg arbejdet på at smelte lys og lyd sammen på en direkte måde, men først for nyligt er jeg virkeligt begyndt at kontrollere hvordan. Jeg bygger små kredsløb og det kan blive ret teknisk, men jeg holder mig for øje at resultatet kan blive, at det måske netop ikke kunne have været på nogen anden måde. Som fod i hose.

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
De seneste år har jeg i større grad samarbejdet med andre kunstnere og musikere, en til en. Når jeg arbejder alene er det tit i lange perioder ad gangen. Det er bestemt ikke en balanceret arbejdsdag, men sent, midt om natten. Deadlines og indre nødvendighed er mine største drivkræfter.

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Årets gang kan være en hjælp. Ideerne samler sig oftere for mig i det sene efterår og i foråret. Jeg er også meget nysgerrig efter at opleve nye steder og rejser meget ambitiøst, efter bygninger, golde strukturer, parkeringshuse etc.

sl_3

Thin air, The Newbridge Project, Newcastle upon Tyne, 2015

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Glemmer overblikket. Samler materiale sammen, filmer banale lamper eller lysfrekvenser jeg støder på, optager isolerede lyde uden kontekst til det større billede.

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?
KoncertKirkens Organ Sound Art Festival, tidligere på året, var en stor oplevelse. Fantastisk at noget der snævrer sådan ind tematisk kan folde sig ud på virkelig mange spændende måder. Et par uger efter besøgte jeg verdens største orgel i Atlantic City Boardwalk Hall. Piberne var fordelt i 8 separate kamre i hallen, høje klaustrofobiske rum hvorfra der kom enorme drøn. Det var så fascinerende at træde dybt ind i et stort dominerende bæst.

sl_4

Thin air, The Newbridge Project, Newcastle upon Tyne, 2015

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Jeg synes kunstscenen herhjemme er fuld af gode initiativer, og efterhånden rigtig mange kunstnere der skaber deres egne omgivelser. Der er mulighed for at bruge byen på en helt anden måde end i New York eller London, hvor byen er mere overbebygget. Her er flere forladte kiosker, fælleslokaler og badmintonhaller der sommetider kan bruges.

Tidligere har jeg frygtet ideen om at blive et spejl af omgivelserne. Måske derfor søgte jeg mod nye steder og forlod København i 2001. Jeg følte dengang en knugende ensporethed i kunstmiljøet og at der slet ikke var mulighed for at jeg kunne udvikle mit eget udtryk. Nu har jeg været tilbage i to år og er superglad for at være her.

sl_5

SIGNAL V, Single screen video, 2016

sl_6

Steffen Levring // IYDES, After/ Hours/ Drop/ Box, The Advisory, London, 2014

Hur förhåller sig ditt arbete med video och film till filmens/videons fyskalitet/materialitet? (spørgsmål fra #95 Hedvig Berglind)
Jeg har arbejdet en del med celluloid-film tidligere, og på mange måder passer det bedre til mit billedmæssige udtryk. Men i øjeblikket har jeg slet ikke tålmodighed til det, skyder kun digitalt. Jeg er også virkelig tiltrukket det syntetiske præg, og at der er så lidt tilbage rent fysisk: en fil, en projektor med lidt lys. Jeg synes at det netop er interessant at få noget ekstremt ud af disse sparsomme midler. Nogle mennesker har følt sig angrebet under mine fremvisninger, selve optagelserne er tit en balancegang i forhold til om udstyret vil overleve. Min ide om film vågner på en måde, når udstyret begynder at blive presset.

 

Tak

 

×