Artist of the week

#10 Line Kallmayer

Line Kallmayer er uddannet i Fine Arts ved Goldsmiths, University of London (2009) og har desuden en BA i Engelsk og Psykologi fra Københavns Universitet (2004). Hun har tidligere været elev ved Fatamorgana (2005) og senest Polens Nationale Filmskole (2009-2010). Line arbejder på tværs af discipliner og metoder med film, tekst og fotografi. I øjeblikket arbejder hun på et nyt bogprojekt og nogle radioværker til dansk radio.

linekallmayer.com

 

Dokumentationsbillede af oplæsning, Case No. 05CR498: From No One to Someone, del af udstillingen Andre Fiktioner i Fotografisk Center, 2013

Dokumentationsbillede af oplæsning, Case No. 05CR498: From No One to Someone, del af udstillingen

Andre Fiktioner i Fotografisk Center, 2013

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?

Grundlæggende er jeg interesseret i grænserne for vores forestillingsevne: måden vi danner billeder på, hvordan vi forholder os til dem, og hvorledes disse billeder siger noget om, hvad der er menneskeligt. Herunder især vores empatiske evne eller mangel på samme.

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?

Det er ikke noget, jeg bevidst går og tænker over, men jeg føler mig selvfølgelig på et parallelt og tværgående spor af andre kunstnere og tænkere; både nulevende og afdøde som omgiver mig.

Lige nu er jeg især optaget af en amerikansk journalist og forfatter, Janet Malcolm, som udover sit forfatter- og journalistvirke også laver billedkunst. Måden hvorpå hun undersøger ting og laver værker, der ligner noget velkendt, men alligevel formår at bryde med konventionerne, finder jeg forfriskende. Jeg ved ikke, om jeg er i dialog med hende, men jeg er interesseret i hendes metode, lige så vel som jeg er optaget af en filmskaber som Errol Morris, der også skriver og arbejder meget tværfagligt. Jeg føler nok mere, jeg går i dialog med discipliner, fag og forsøger at skabe dialog på tværs af, hvad vi normalt ville opfatte som fine art. Jeg arbejder med flere medier – og undersøger f.eks. de forestillinger, vi gør os, når vi bruger dem. Jeg kan godt lide at placere mig på tværs af kontekster og eksperimentere på den måde. Hvis jeg endelig er i dialog med nogen/noget, så er det især i overgangen/krydsfeltet mellem discipliner f.eks. antropologi, teologi og kunst.

Cover til bogværket, Ten Days with an Exorcist, 2013.

Cover til bogværket, Ten Days with an Exorcist, 2013.

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?

Jeg arbejder altid på at forsøge at holde mig åben. Det er en bevidst arbejdsproces. Aldrig at vælge det sikre. Hvert projekt skal være et eksperiment, som jeg ikke kender udgangen på. Jeg forsøger også at stille nye spørgsmål i mig selv hele tiden, opdage nye rammer og felter. Det er vigtigt hver gang at komme videre til det næste, til noget nyt. Der skal være noget på spil, ellers gider jeg ikke.

 

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?

Jeg er begyndt at arbejde meget mere med tekst og narrativer, ofte kombineret med at fortælle og læse op til billeder. Jeg er egentlig blevet ret billedmæt i denne enormt billedgennemsyrede tid og føler, at teksten kan noget mere intimt og umiddelbart. Det er nødvendigt at kigge på ordene for at blive mere præcis, og jeg vil gerne have mulighed for at tale en-til-en med folk, hvilket bogformen giver mig mulighed for. Her er man ikke afhængig af teknisk udstyr, økonomi og et stort crew, og det er befriende i visse sammenhængende. Jeg føler, at jeg kan få flere nuancer med og begynde at skabe mere komplekse konstruktioner. Men jeg bruger stadig mine billeder som udgangspunkt i dialogen med teksten, og jeg skriver lige så vel ud fra mine afsøgninger med kameraet for at egentligt at studere erindring og erkendelse. Desuden er jeg for øjeblikket meget glad for at arbejde uden for gallerirummet, f.eks. med at lave radioværker, som jeg blandt andet er i gang med pt. Man kan sige, at det nyeste for mig er, at jeg er begyndt at bruge mit store arkivmateriale mere bevidst, trække på tidligere research og interviews, hvilket betyder, at jeg i de ting, jeg laver, har et større fundament end tidligere. Ideer er jo lang tid om at modne.

 

Opslag fra appendiks fra Ten Days with an Exorcist, Meeting, 2013

Opslag fra appendiks fra Ten Days with an Exorcist, Meeting, 2013

Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?

Jeg starter med en ide, som jeg pejler ud fra og nogle indre spørgsmål, der plager mig. Uden det er der intet. Det skal kunne ændre noget i mig, og da jeg fænomenologisk iagttager mig selv, reflekterer over mine refleksioner undervejs, har jeg altid et kritisk blik på mig selv. Formsproget, lagene i værket afspejler denne proces. Jeg udfører, hvad man kan kalde ”feltarbejde”, dialoger, interviews, research, optagelser af diverse art. Jeg danner et arkiv af materiale, som jeg vender tilbage til. Og fra arkivet, afhængigt af mulighederne, danner jeg et værk. Men det er gerne en struktur, jeg pludselig kan se, og som jeg ikke har forudset.

 

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?

Jeg opsøger den ikke. En stor del af mit arbejde handler om at være vågen, så jeg ved, hvilke ideer der er på vej, allerede er til stede, og hvilke der er ved at forlade mig eller bliver transformeret til noget andet. Min inspiration er et levn af min undren over mange ting.

Men jeg opsøger bestemt folk, der er på samme spor og stiller lignede spørgsmål og arbejder i interessante felter; endeløs benarbejde og dialog.

 

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?

Når jeg har en dårlig dag, forsøger jeg at lave noget helt andet – måske se nogle mennesker jeg ikke har set længe, snakke med nære venner, en tur i vandet, stirre ind i en væg. Men der kan jo være konstruktive kriser i arbejdet, det er der altid, så nogle gange blot gå en tur, eller se en udstilling eller et eller andet, vente. Men det varierer virkelig, nogle gange må man også handle og slå hovedet ind i et træ eller et eller andet.

Still fra oplæsning af Ten Days with an Exorcist, Spazi Aperti, Det Romænske Akademi i Rom, 2012

Still fra oplæsning af Ten Days with an Exorcist, Spazi Aperti, Det Romænske Akademi i Rom, 2012

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk?

Nye møder og samtaler med mennesker der inspirerer mig og åbner døre i min tænkning.

Senest er jeg meget begejstret for bøger, jeg har fået læst over sommeren, og den fordybelse jeg føler for tiden. Jeg blev for nyligt meget opløftet af Janet Malcolms Emily Dickinson-collager, og det er jeg stadig, hver gang jeg kigger på dem. Jeg har desuden lige set Errol Morris’ film The Unknown Known og Alan Berliner’s First Cousin Once Removed, begge meget inspirerende, men der er så meget andet, at jeg aldrig kan huske det, når jeg bliver spurgt.

 

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?

Umiddelbart velvillig, men også noget træt og doven, synes jeg. Måske er der lidt for meget ”hygge” efter min smag. Scenen afspejler også lidt de mekanismer, der er omkring kunststøtte, økonomi, osv. Folk virker bange for at tale om, hvad de laver, kritik og selvkritik. Det hele bliver sådan lidt kvalt i en eller anden stiltiende konsensus om, hvad kunst er. Man taler om alt muligt, men ikke om hvad der virkelig er på spil, og om der i det hele taget er noget på spil. Måske er det derfor kunstscenen ofte opleves som værende lidt verdensfjern. Men jeg ved godt, det er min problematik, og jeg vil ikke pege fingre, men jeg forsøger bare at forholde mig til mit eget arbejde i en kontekst. Der foregår helt sikkert også en masse spændende, når man går på opdagelse, og der er mange nye initiativer i krogene.

Studies of My Brother Sleeping I+II+III, del af udstillingen, Jeg Husker Dig, InTheGallery, 2013

Studies of My Brother Sleeping I+II+III, del af udstillingen, Jeg Husker Dig, InTheGallery, 2013

Kan du fortælle om det fortættede forhold, som det virker til du har til de mennesker, der er involveret i dine undersøgelser og dermed dine værker. Hvordan opstår det? (spørgsmål fra #7 Ulla Eriksen)

Jeg ved ikke, om det er fortættet, men dybest set handler det vel om, at jeg er nysgerrig på mennesket. Jeg forsøger altid at transcendere mig selv, hvis man kan sige det, og samtidig frustreres jeg over, at dette aldrig er helt muligt. Jeg arbejder i virkeligheden inde i den friktion. Men i mødet, i blikket på noget er der mulighed for, at der kan ske noget, noget kan komme til, som eksisterer uden for mig. Måske, det håber jeg. Kort sagt: jeg holder af at arbejde tæt med et menneske eller miljø og skabe et rum mellem mig og det, jeg iagttager. For i det rum kan noget finde sted, noget andet få plads.

 Tak

 

 

 

 

 

×