Artist of the week

#91 Jóhan Martin Christiansen

Jóhan Martin Christiansen f. 1987 i Tórshavn. Uddannet fra Konsthögskolan i Malmö i 2014. Bor og arbejder i København og Tórshavn. Seneste soloudstilling er SPOR på Færøernes Kunstmuseum og bl.a. gruppeudstillingerne Sjá tú blánar på Steinprent i Tórshavn, [UDEN TITEL 15] på Kunsthal NORD i Aalborg og The Hot Show på Galleri Nicolai Wallner i København.

www.johanmartinchristiansen.blogspot.com

 

spor_2

Gipsrelieffer, “Tavle #1-5″ og “Hidden Faces.” Foto: Torben Eskerod

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din kunstneriske praksis?
Da jeg var teenager havde jeg et atelier, hvor jeg lavede en masse malerier. Langsomt fandt jeg ud af, at det ikke var maleriet jeg var interesseret i, men alt udenom, tilfældighederne, efterladenskaberne osv. Det samme gør sig gældende i dag, men bare på en anden facon. Jeg ser stor skønhed i en beskidt papkasse eller flimmer i en videooptagelse.

Jeg forsøger at danne forbindelser mellem materialer som gips, tekstil, jern, krop, video, efterbilleder, pap, historier, sprog. Der er ikke en tydelig grænse for, hvad der muligvis kan indgå på materiale- og temalisten. Hvis jeg kigger tilbage består menuen af kærlighed, queerteori, selvportrætter, postkolonialisme, Damaskus, appelsiner, impressionisme, Gerrit Rietveld, landskaber, min far, Adidas, EUROMAN, Freddie Mercury, Goethe’s farvelære, efterbilleder, de lange skumringstimer på Færøerne om sommeren, tyngdekraften, semiotik, magtstrukturer osv.

På en måde er jeg som kunstner afhængig af nødvendigheden af det uvisse. Det er som et ekko: Jeg sender noget ud og jeg får noget igen. Nogle gange har jeg en klar vision, og andre gange går jeg rundt i mørke.

Kunstnere er som detektiver, der forsøger at løse en mystisk sag, men uden en egentlig forbrydelse.

 

Hvilke nulevende og afdøde kunstnere føler du, at du går i dialog med?
Der er så mange fantastiske kunstnere og mennesker derude, så det tør jeg ikke svare på.

 

Hvad gør du for at trække din kunstneriske praksis nye steder hen?
For mig er en vigtig del af praksissen at kigge på værkerne. Uden at lave noget særligt, måske drikke kaffe imens jeg stirrer på dem. Jeg går rundt om dem, føler på dem og fornemmer deres vægt og tyngde i forhold til min. Jeg lader dem danne efterbilleder i min krop og bevidsthed.

For at komme et nyt sted hen, så kigger jeg nogle gange på andre kunstnere, nogle gange læser jeg tekster, og nogle gange går jeg en tur. Tingene hænger sammen, påvirker og forvirrer hinanden.

spor_6

Tekstilværker “Klæde #1-3″ + skulpturer “Komposition #8, #13 og #15″. Foto: Torben Eskerod

Hvad kendetegner de seneste nye opdagelser i din praksis? Hvad har det tilføjet dit kunstneriske udtryk?
Jeg indgik for nyligt i et samarbejde med to dansere og en teaterinstruktør om et videoværk. Det var en svær proces for mig, at videregive mine ideer og visioner, der baserer sig på nogle andre systemer, som er forskellige fra dansens og teaterets verden. Vi kom med hver vores forestillinger om, hvad et værk er, hvordan værket skulle gestaltes, og hvilke redskaber vi skulle gøre brug af for at nå frem til det endelige værk. Men det viste sig at være meget produktivt. Det blev ret tydeligt, at noget var vigtigt for mig at holde fast i, mens andre ideer blev kasseret.

Efter mange år, hvor jeg var nød til at tage afstand fra landskabet, er interessen for landskabet dukket op igen. Jeg skulle forbi nogle forhindringer, som har gjort det muligt for naturen og landskaber at være nærværende igen i mine værker. Det vil sige, at det nu er muligt at knytte krop, landskab og materialer sammen i et værk. Det var ikke muligt for to-tre år siden.


Hvad er de konkrete rammer for din arbejdsgang? Hvordan udfolder din proces sig rent praktisk?
Jeg synes at gadens landskaber er interessante. Og landskaber som passager. For eksempel Sundevedsgade på Vesterbro eller Nólsoy udenfor Tórshavn. Jeg forsøger at bruge miljøer, landskaber og så videre omkring mig, så at de bliver en del af værkerne.

Arbejdet går godt i løbet af efteråret, vinteren og foråret. Ekstasen hører sommeren til. Men jeg forsøger altid at arbejde en smule.

Rum kan variere efter behov. Nogle gange småt og nogle gange stort. Snart flytter jeg ind i et atelier i København. Det ser jeg frem til. Men jeg skal også tilbage til Færøerne for at kigge på vinteren.

spor_18

Tekstilværk “Klæde #3″ + skulpturer “Komposition #7, #8, #13″ + videoværk “Hidden Faces. – A Play in Four Parts: Passage, Conflict, The Riddle, Melancholia”. Foto: Torben Eskerod

Hvad betyder inspiration for dig? Hvor opsøger du den?
Der kan ikke være tale om én inspiration, men snarere serier af inspirationer, som knytter sig til og rykker i hinanden. Det jeg arbejder med inspirerer mig – som et slags loop eller feedback – værket og inspiration fodrer hinanden. Det kan ske at det hele gror ind i sig selv, så gør det ondt, og jeg må fjerne det.

Hvad stiller du op, når din proces går i stå?
Når alt går i stå dukker skjulte ansigter op. De er afspejlinger eller spor af noget, som får mig tilbage på banen. Et af ansigterne er tvivlen. Tvivl er essentiel.

spor_19

Scene fra videoværket “Hidden Faces. – A Play in Four Parts: Passage, Conflict, The Riddle, Melancholia”. Foto: Torben Eskerod

Hvad har for nyligt begejstret dig kunstnerisk? 
At læse den første side i Jean Genets bog Blomster til en forræder fra 1944, som starter med en beskrivelse af et ansigt bundet ind i gaze. Bogen handler om Divine’s liv som drag queen og de mange elskere på et kvisteværelse i Paris. Ligesom i Genet’s andre romaner, der ofte folder sig ud i rå og hårde miljøer, fremhæves det groteske, prostitution, mord osv. som dyder, ja nærmest som munter underholdning. Den normative moral vendes på hovedet, men altid pakket ind i et smukt og poetisk sprog.

Hvordan ville du beskrive den danske kunstscene og hvordan befinder du dig personligt med den?
Selv om det nogle gange synes som om, at hele kunstscenen taler om det samme på samme sprog, så er der ikke tale om én scene, men flere. Det bliver mere og mere tydelig i takt med at flere kunstnere bliver uddannede i udlandet, og at kunstnere udefra kommer hertil. Det er værdifuldt at få den indsigt, at kunst kan være på mange forskellige måder. Det synes jeg at de mange spændende kunstnere, værker, bøger, museer, gallerier, kunsthaller osv. vidner om.

Der er selvfølgelig altid forhold, der kan forbedres, fx det at kunstnere udsættes for pres igennem prekariatisering, altså tilværelsen i et projektlandskab og ikke bliver betalt godt nok for deres arbejde.

Hvad har du brugt din sommer på? (spørgsmål fra artistoftheweek)
Det sidste halve år har jeg opholdt mig i en kunstnerbolig i Tórshavn, hvor jeg har produceret værker til udstillingen SPOR på Færøernes Kunstmuseum. Størstedelen af sommeren er gået med at færdiggøre værkerne og bogen, der blev udgivet i forbindelse med ferniseringen.

 

Tak

 

spor_11

Skulpturer “Komposition #1-15″ + detalje fra tekstilværket “Klæde #3″. Foto: Torben Eskerod

 

spor_12

Skulpturer “Komposition #1-15″ + detalje fra tekstilværket “Klæde #3″. Foto: Torben Eskerod

spor_13

Skulpturer “Komposition #1-15″ + detalje fra tekstilværket “Klæde #3″. Foto: Torben Eskerod

 

×